Smukke strikkede og hæklede karklude
Det er supermoderne at strikke og hækle sine egne karklude. Vil du også igang med at strikke dine egne karklude? Så er der hjælp at hente lige her.
Her får du nemlig to forskellige opskrifter fra på hjemmelavede karklude fra Gitte Gades bog ‘Strikkede klude fra A til Ø’.
Karklude med karakter
De smukke rosa-farvede karklude er nemme at strikke og perfekte til en nybegynder i håndarbejdsfeltet. Hvis du vil placere dig selv i “mester-strikker”-kategorien, skulle det ikke være noget problem, at klare et par karklude på en aften – sæt igang!
![]() | |
Til venstre: Lys rosa karklud (U)
Til højre: Mørk rosa karklud (V) |
1. LYS ROSA KARKLUD: U
Mål
ca. 24 x 24 cm(Mønsteret trækker sig sammen).
ca. 32 – 37 g lyserød Mayflower Cotton 8 nr. 1488.
Mønster
Navn: Perlerib.
Maskeantal: deleligt med 2 + 1, desuden 6 km (3 i hver side). Alle km strikkes ret. Første m tages ikke løs af.
Opskrift på karklud
- Slå 61 m op og strik 6 p ret.
- 1. pind: 3 km, *1 vr, 1 r* til der er 4 m tilbage, 1 vr og 3 km.
- 2. pind: Ret.
- Gentag 1. og 2. pind, til kluden måler ca 24 cm, sidste p skal være en 2. p. Strik 5 p ret og luk af.
2. MØRK ROSA KARKLUD: V
Mål
ca. 24 x 24 cm(Mønsteret trækker sig sammen).
ca. 35 – 40 g gammelrosa Viking Nye Bjørk nr. 566
Mønster
Navn: Brynje.
Maskeantal: Ulige, desuden 6 km (3 i hver side). Alle km strikkes ret. Første m tages ikke løs af.
Opskrift på karklud
- Slå 63 m op og strik 6 p ret.
- 1. pind: (vrangsiden) 3 km, *1 vrla, 1r* til der er 4 m tilbage, 1 vrla, 3 km.
- 2. pind: Ret.
- 3. pind: 3 km, *1 r, 1 vrla* til der er 4 m tilbage, 1 r, 3 km.
- 4. pind: Ret.
- Gentag disse 4 pinde, til kluden måler ca. 24 cm. Strik 5 p ret. Luk af.
Giv dig i kast med hjemmelavede karklude
Karkludene kan selvfølgelig laves i lige de farver, du ønsker det, så de nemt kan passe ind i dit hjem.
Strikkede klude fra A til Ø – af Gitte Gade
Når du hungrer efter mere, kan du finde flere opskrifter i den lille, charmerende strikkebog fra Gitte Gade.
