I marts kan du nemt lave sund grøntsags-spaghetti til kødsovsen, bruge en nærmest lydløs motorsav, så du ikke generer naboerne eller få farvestrålende tilbehør til badeværelset. Sommeren kan nydes i en himmelseng eller i køkkenhaven med den smarte plantesæk af genbrugspropylen-fibre.
Lav sund spaghetti med Spiralfix fra Gefu, der skræller gulerødder, agurk o.l. i flotte spiraler. Her kan børnene også være med. Den koster ca. 250 kr.
Krydderi-boks
Emsa præsenterer den handy krydderiboks, der kan være i en skuffe. Den indeholder 6 små skuffer til krydderier. Hver skuffe bærer sit navn, så overskueligheden er stor. Set til 200 kr.
Farveglad serie
Du bliver “glad i bad” med den farvestrålende serie fra Galzone. Her er alt fra pedalspand til ca. 150 kr, holder til toiletpapir til ca. 80 kr., toiletbørste til ca. 90 kr. og badeforhæng til ca. 120 kr. Serien fås i flere farver.
Handy til haven
I Pocket Habitat kan du så eller plante alt. Sækken er fremstillet af 100% genbrugspropylen- fibre. Vand kan trænge igennem. Den kan ikke springe og er let at flytte, tømme og pakke væk. Set til ca. 445 kr.
Lydsvag sav
Naboen vil elske motor-saven fra Stihl. Den er elektrisk – og dermed lydsvag, men fortsat meget kraftfuld. Modellen hedder MSE 170 C-Q, vejer knap 5 kg og koster ca. 1.600 kr.
Milde himmel
Plus siger ren afslapning med deres nye Cubic Himmelseng på hjul og med smarte windbreakere, der giver både læ og skygge. Leveres i en saml selv-udgave til ca. 6.700 kr. Fås også i sort.
Krable-fri
Med højfrekvente lyde sørger den elektroniske “skræmmer” for, at dit hjem bliver frit for edderkopper. Dækker ca. 25 m2. Silverline Edderkoppefri fra ECOstyle er set til ca. 200 kr.