Ann-Sofie: Sådan får jeg plads til mine krea-ting

Ann-Sofie og Rolf har købt et stort hus, men alligevel betyder det meget - især for hende - at opbevare ting med affektionsværdi rigtigt. Fx skrinet, hun fik på et børnehjem i Nepal. 

En samler, der hader rod 

Jeg er en samler. Ikke på den der maniske måde, men jeg holder af at købe ting, og jeg husker oplevelser i dem. Det betyder noget for mig, hvor mine ting er købt, og jeg elsker unika. Samtidigt tolererer jeg ikke rod og kan blive stresset, hvis det flyder med ting over det hele. Derfor er jeg også vild med alle former for opbevaringsløsninger.

Her opbevares de kreative projekter 

Jeg er så heldig, at have fået mit eget atelier i huset, som jeg har kunne fylde med alle mine krea-ting; maling, blyanter, perler, silkebånd, syting. Ja, jeg kunne blive ved. Det betyder også, at jeg har et sted at opbevare alle mine kreative projekter, som jeg løbende arbejder på. Jeg har samlet mange krea-ting igennem tiden, og det kræver en række forskellige opbevaringsløsninger for ikke at være ét stort rod. Jeg har derfor brugt en del tid på at finde kasser, som jeg har fyldt alle tingene i.
Herudover har jeg taget en blanding af sylteglas og keramikkrukker i brug. Alle nogle vi havde herhjemme i forvejen. Især løsningen med de forskellige sylteglas, er jeg glad for, fordi jeg nemt kan se hvad de gemmer på. 

Vigtigt minde fra børnehjem i Nepal

Det er et kæmpe hus vi har købt os, så der var også plads til et walk-in-closet. Her opbevarer vi vores tøj, sko og smykker. Sidstnævnte opbevarer jeg i mit absolut favorit smykkeskrin, et håndmalet grønt et af slagsen med fint mønster, som jeg har købt i Nepal for fem år siden. Skrinet er rigtig fint, men især det at jeg købte det i Nepal i den lokale by, Boudhanath lidt uden for Kathmandu, hvor jeg arbejdede på et børnehjem, gør at jeg aldrig vil kunne skille mig af med det. Skrinet opbevarer de smykker, som jeg går med engang imellem. Ved siden af skrinet står to vintagefund, to små metalskåle, som opbevarer de smykker som jeg går med hver dag.

Søm i væggen til tasker 

Til mine tasker og de halskæder, som kludrer sammen hvis de ligger i et skrin, har jeg hamret en række søm i væggen i forlængelse af vores tøjstativ. En meget simpel løsning, men om ikke andet en anvendelig løsning, der gør det nemt at vælge og bruge taskerne. Herudover synes jeg også, at det giver værelset et personligt præg.om man skal kigge på igen, fra sig uden at de bliver gemt helt væk og glemt.

Mest læste artikler