Beskyt dig selv mod bakterier og virus – sådan laver du din egen håndsprit

På grund af smittefaren ved udbruddet af coronavirus er det utrolig vigtigt at have en god håndhygiejne. Det kan du sørge for ved at spritte hænderne af med jævne mellemrum. Men i øjeblikket er det svært at få fat i håndsprit. Du får derfor en opskrift på, hvordan du laver din egen.

Twitter Print

OBS! Efter denne artikel var skrevet har miljøstyrelsen været ude at advare mod, at man laver sin egen håndsprit, da det kan være svært at ramme de rigtige blandingsforhold. Du kan læse miljøstyrelsens advarsel her

Håndsprit er ikke til at støve op disse dage. Og mens du venter på, at hylderne i supermarkedet bliver fyldt igen, kan du lave din egen håndsprit og undgå at blive den næste i rækken af de danskere, der allerede er smittede.

Professor i håndhygiejne, mikrobiologi og bakterier Miryam Wahrman fortæller i følge videnskab.dk til Business Insider Australia, at når du laver din egen håndsprit, skal du sørge for at bruge alkohol, der er højere end 60 procent. Ellers er effekten ikke kraftig nok til at dræbe bakterierne, som du kan blive syg af.

Hvis du bruger 100 prcent alkohol, skader du din hud unødigt meget og funktionen er dårlig, da alkoholen når at fordampe, inden du får smurt det rundt i hænderne. 

Det skal du bruge:

  • 1,5 dl. Isopropanol med 91 procent alkohol

  • 0,7 dl. Aloe Vera 

Sådan gør du:

Isopropanol er brandfarligt, og derfor er det vigtigt at være forsigtig, når du giver dig i kast med dette projekt.

Bland ingredienserne udendørs med handsker på. Når du har blandet det godt sammen, så kom det i den ønskede beholder. Så har du håndsprit klar til situationer, hvor du ikke har en håndvask i nærheden.

Selvom håndsprit kan klare meget af arbejdet, når det kommer til håndhygiejne, så er hyppig håndvask at foretrække. Brug derfor ikke håndsprit som en erstatning for håndvask.  

Kilde: Videnskab.dk

Twitter Print

Mest læste artikler