Vi går så småt et nyt år i møde, og det betyder fest, champagne og fyrværkeri. Særligt efter et år præget af corona er nytåret for mange tiltrængt, og det skal derfor fejres med et brag.
Hvis du skal ud og fyre fyrværkeri af for at byde det nye år velkommen, skal du dog være opmærksom på, om det er farligt fyrværkeri, du fyrer af.
Sikkerhedsstyrelsen har nemlig tilbagekaldt 18 stykker farlig fyrværkeri, der ikke længere må sælges.
Disse stykker farlig fyrværkeri skal du undgå
Det gør sig gældende for disse stykker fyrværkeri, at der er risiko for, at de går af i for lav højde, eller at de bryder i brand. Der er således risiko for, at du kan blive ramt af effekter fra fyrværkeriet og i værste fald få forbrændingsskader, øjenskader eller en høreskade.
Herunder kan du se fem eksempler på det tilbagekaldte fyrværkeri.
1. Sammensatte batterier – AALBORG SHOWBOX
”AALBORG SHOWBOX” 63 skuds sammensatte batterier med CE-reg.nr. 1008-F2-69256541, varenr. BA-CE-63-17-17 og batch nr. KOMB4/1/18 fra Aalborg Fyrværkerifabrik A/S.
Der er risiko for at batteriet bryder i brand. Derfor opstår der risiko for forbrændingsskader under et eventuelt slukningsarbejde. Der også risiko for, at batteriet går af i for lav højde og har gløder uden for sikkerhedsafstanden. Dermed er der risiko for, at du kan blive ramt og få forbrændingsskader eller øjenskader.
Foto: Sikkerhedsstyrelsen.
2. Raket – Stevns Klint 2
Raketten ”Stevns Klint 2”, fra Fyrværkeri eksperten A/S med CE-reg.nr. 0163-F2-5239, varenr. 07032.1231 og batch nr. 20-26068.
Der er risiko for, at raketten sprænger ved jorden eller går af i for lav højde. Det medfører et for højt lydtryksniveau og gløder under tre meter. Du risikerer at blive ramt af effekter fra raketten med alvorlig risiko for forbrændingsskader eller i værste fald øjenskader. Et for højt lydtryksniveau udgør også en risiko for, at du kan få en høreskade.
Foto: Sikkerhedsstyrelsen.
3. Romerlys – Romerlys 15 skud
”Romerlys 15 skud” med CE-reg.nr. 1008-F2-69247078, varenr. RC-SP-15-14-02 og batch nr. 2018-01 fra Aalborg Fyrværkerifabrik A/S.
Der er risiko for, at romerlysets lunte brænder for lang tid, inden det går af. Når romerlyset har en for lang luntebrændtid, er der risiko for, at du vil gå tilbage imod det antændte romerlys, hvilket udgør en risiko for at blive ramt af effekterne og dermed risiko for at få forbrændingsskader og i værste fald øjenskader.
Foto: Sikkerhedsstyrelsen.
4. Batteri – kombination af fontæne og fyrværkerirør – DARK SPIRIT BRILLIANT 5
”DARK SPIRIT BRILLIANT 5” 25 skuds batteri med CE-reg.nr. 0163-F2-5217, varenr. 07026.8054 og batch nr. 20-15065 af Fyrværkeri eksperten A/S.
Der er risiko for, at batteriet går af i for lav højde, hvilket medfører et for højt lydtryksniveau og gløder under 8 meter. Du risikerer dermed at blive ramt af effekter fra batteriet med alvorlig risiko for forbrændingsskader, øjenskader eller en høreskade.
Der er risiko for at batteriet ikke har fuld funktion og indeholder dele, der ikke går af under afskydning. Ved forsøg på at genantænde fundne dele, er der risiko for forbrænding og i værste fald øjenskader.
Foto: Sikkerhedsstyrelsen.
5. Batteri af fyrværkerirør – JAPAN KANDA
”JAPAN KANDA” 108 skuds batteri med CE-reg.nr. 1008-F2-69259899, varenr. BA-GU-108-18-45 og batch nr. 2018-01 af Aalborg Fyrværkerifabrik A/S.
Der er risiko for, at batteriet går af i for lav højde, hvilket medfører et for højt lydtryksniveau og gløder under 8 meter. Du risikerer at blive ramt af effekter fra batteriet med alvorlig risiko for forbrændingsskader eller i værste fald øjenskader. Et for højt lydtryksniveau udgør en risiko for, at du kan få en høreskade.
Foto: Sikkerhedsstyrelsen.
Du kan læse mere om de resterende stykker farlig fyrværkeri på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside her.