Hold indbrudstyven ude, når du ikke er hjemme

Vinterferien nærmer sig og netop ferieperioder, hvor mange danskere forlader deres boliger, er højsæson for indbrudstyve. Danmark ligger i top, når det gælder antallet af indbrud, men du kan selv gøre meget for at forhindre ubudne gæster og passe på dine ting. Få gode råd, og del dine egne erfaringer i en nyoprettet Facebook-gruppe.

Danskerne er de mest indbrudsplagede i Europa

Danmark er det mest indbrudsplagede land i Europa. Hvert tolvte minut døgnet rundt sker der et indbrud. Danskerne er ganske enkelt for dårlige til at sikre deres boliger, selvom der findes masser af dyre møbler, computere og andre værdigenstande i mange hjem.

Enkle foranstaltninger hjælper

Antallet af indbrud kan sænkes med ret enkle metoder. Det gælder om at se sit hjem med tyvens øjne, og få øje på de svage steder. Det kan være en gammel hoveddør eller rådne vinduer, der er nemme at bryde op. En forældet lås kan også være nem for en tyv at få op. Gode låse er borebeskyttede og har en høj dirke- og kopieringssikkerhed.

Gode råd mod indbrud

  • Sørg for at hjemmet ser beboet ud, når du er væk. Få naboen til at tømme postkassen, fylde skrald i affaldsposen og parkere deres bil i carporten.
  • Tænd lys i et par værelser om aftenen, og brug et tænd- og slukur til inden- og udendørsbelysningen, når du ikke er hjemme.
  • Installer en alarm, der er tilknyttet en døgnbemandet alarmcentral.
  • Gem værdifulde ting, så de ikke er synlige udefra.
  • Lås værktøj, haveredskaber og stigen inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud.
  • Tænd lyset i et par værelser, når du forlader hjemmet om aftenen og brug automatiske tænd/sluk-ure, når du er bortrejst.
  • Mange indbrud sker i ferietiden, så undgå at fortælle, hvor du er på de sociale medier.
  • Allierer dig med en nabo, hvis du er bortrejst, der kan holde øje med huset.
  • Få også naboen til at skovle sne eller lave fodspor i sneen i indkørslen.

Få løbende gode råd på Facebook

Hvis du vil læse mere om, hvordan du sikrer dig mod indbrud, så tjek ’Forebyg Indbrud’ på Facebook. Her kommer Danmarks største sikringsselskab, G4S, med deres råd. Brugerne kommer også med deres gode råd til, hvad de gør for at forhindre ubudne gæster.

Få flere gode råd til forebygning af indbrud på www.forebygindbrud.dk

Kilder: G4S og Det Kriminalpræventive Råd

Mest læste artikler