Nu kan du også sikre din bolig med DNA-spray

Vil du sikre din værdigenstande mod tyveri, så er DNA-spray det allernyeste. Læs her, hvordan det fungerer.

DNA-spray – mere end en skræmmeeffekt

Måske har du allerede set skiltene i blandt andet Netto, Irma og 7-Eleven. Ved mange af disse butikker står der store sandwich-skilte foran butikkerne, der proklamerer, at butikkerne bruger DNA-spray.

Der er sikkert mange potentielle tyve og røvere, der ikke aner, hvad det går ud på. Det er også en del af pointen. Den præventive effekt er nemlig en af den nye teknologis virkemidler. DNA-spray lever dog ikke kun af skræmmeeffekten.

Sådan virker Dna-Spray

Dna-spray er en usynlig, syntetisk væske, som kan påføres på udvalgte genstande.

Hvis politiet finder frem til en ting, som de tror er stjålet, kan de lyse på den med ultraviolet lys. Derefter kan politiet øjeblikket tjekke om genstanden er registreret stjålet i en international database.

Dna-strengen kan ifølge den førende leverandør af DNA-spray, Selecta-DNA, også analyseres i et laboratorium. Den kan spores i mindst 5 år udendørs.

Forsøg i Svendborg

Forsikringsselskabet TRYG er i gang med at teste DNA-sprayen på 90 husstande i Sønderborg. Her har hustandenes beboere smurt DNA-væsken på særligt værdifulde genstande, for eksempel under sædet på designerstole.

De foreløbige resultater tyder ifølge Jyllands-Posten på, at DNA-mærkningen har båret frugt, selvom det statitiske materiale er ret snævert. Antallet af indbrudstyverier er faldet med 40 procent i kvarteret med de 90 boliger mod 24 procent i resten af kommunen. 

DNA-mærkning til erhvervskunder

Tryg har allerede introduceret et tilbud til erhvervskunder om DNA-mærkning til en favorabel pris. Med i pakken med DNA-væsken følger også klistermærker til vinduerne, der advarer tyve om mærkningen.

Andre steder på nettet kan man allerede nu finde DNA-kits til salg. Prisen for en lille pakke ligger typisk lidt over 500 kroner.

Kilde: Jyllands-Posten, Tryg

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler