Villaejerne frygter vold og overfald i hjemmet

idényts Villapanel har fulgt op på sin store kriminalitetsundersøgelse fra sidste år, og tendensen er klar: Frygten for vold og overfald i hjemmet er blevet større. Villaejerne låser dørene og har ikke samme tiltro til politiets udrykning som tidligere.

Utrygge villaejere bange for kriminalitet
Utrygheden i de danske villakvarterer er øget markant, siden maj 2008, hvor idényts Villapanel første gang blev spurgt om emnet kriminalitet. Fænomener som hjemmerøveri og bandekrig blusset op, og det er noget, der påvirker og bekymrer villaejerne.

Villaejerne låser dørene
Den nye undersøgelse viser, at husejerne i højere grad forskanser sig inden døre. Ud af de mere end 6000 besvarelser fra hele Danmark skriver halvdelen af villaejerne, at de er bekymrede for at blive ofre for hjemmerøveri – og 46 procent svarer, at de i dag oftere end tidligere låser yderdørene, når de er hjemme.

Hold ferie uden indbrud

Stoler ikke på politiet
Frygten for at blive offer for kriminalitet i sin egen bolig næres yderligere af, at hele 55 procent af panelisterne ikke stoler på, at politiet rykker ud, hvis de bliver udsat for indbrud eller hjemmerøveri. Derfor sikrer villaejerne i stadig højere grad sig selv og egen bolig. Ved målingen i 2008 havde cirka halvdelen (47 procent) ingen form for sikkerhedssystem eller tyverisikring. I år er andelen nede på 36 procent.

Flere våben i villakvarterer
Selvom kun få danskere sikrer sig selv og egen bolig med våben, er der også her sket en markant opgradering. Således nævnte 0,4 procent af deltagerne sidste år, at de opbevarede skydevåben i hjemmet som en sikkerheds-foranstaltning. I den nye undersøgelse er dette tal fem gange så højt, nemlig 2 procent.

Beskyt din bolig mod indbrud

Peberspray og køller
Det samme gælder antallet af alternative våben som peberspray, køller mv., der i 2008 var at finde hos 1,7 procent af villaejerne. I år er tallet mere end tredoblet til 6 procent.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler