Sølvfisk kaldes også sølvkræ eller sølvsild på grund af deres sølvglinsende skæl. Sølvfisk er et ganske almindeligt insekt, som ofte lever i køkkenet, på badeværelset eller andre fugtige steder.
I Danmark findes to forskellige arter: Lepisma saccharina og Thermobia domestica. Lepisma saccharina er den mest almindelige sølvfisk, du vil finde i din bolig.
Sølvfisk er meget lyssky. De skjuler sig i revner og sprækker om dagen og kommer frem om natten for at finde føde. Du har sikkert oplevet at tage dit skærebræt ud af køkkenskabet og derefter se et af de små insekter pile væk. Eller set én kravle i skjul, når lyset på badeværelset tændes.
Sølvfisk er ikke i stand til at klatre op ad glatte, lodrette flader, hvorfor de ofte bliver “fanget” i håndvasken, skåle, badekar og så videre.
Kroplængden på en voksen sølvfisk er omkring en centimeter. Afhængig af dens levested kan den blive op til 8 år gammel.
Indhold
Hvad lever sølvfisk af?
Kan sølvfisk bide mennesker?
Hvordan kommer man af med sølvfisk?
Sølvfisk – 6 simple måder at bekæmpe insektet
Sølvfisk kommer lynhurtigt igen
Hvor kommer sølvfisk fra?
Hvor sølvfisk kommer fra, er der ikke en entydig forklaring på. Men fugt indgår dog næsten altid i forklaringen. Det er også derfor, man oftest vil kunne støde på dem i badeværelser, kældre, køkkener og håndvaske af den simple grund, at der er fugtigt. Faktisk kan de ikke overleve, hvis luftfugtigheden er mindre en 75 procent.
Hvad lever sølvfisk af?
Sølvfisk lever blandt andet af sukker, brødkrummer, sæberester og mel. De kan dog også finde på at spise papir. Udover dette er insekterne blandt boligens mest harmløse skadedyr.
Læs også: Kom af med borebiller
Edderkopper – de syv mest almindelige arter
Kan sølvfisk bide mennesker?
Sølvfisk bider ikke. De er helt ufarlige for mennesker og ganske harmløse. Dog er de små kræ som regel et tegn på et andet problem i dit hjem. Nemlig at luftfugtigheden er for høj. Sølvfisk foretrækker nemlig varme og fugtige områder i hjemmet.
Hvis du har mange sølvfisk i dit hjem, er det derfor et sikkert tegn på, at du har fugtproblemer i dit hjem, som for eksempel kan skyldes mangelfuld udluftning eller i værste tilfælde utætte rør. I stedet for at bekæmpe sølvfiskene er det i de tilfælde langt bedre at bruge sin energi på fixe de utætte rør eller lufte hyppigere ud. For så vil de små dyr med tiden forsvinde af sig selv.
Hvordan kommer man af med sølvfisk?
Det er ikke særlig lækkert, at have de små insekter løbende rundt i skuffer, på badeværelset eller andre steder i hjemmet. Men der findes heldigvis adskillige metoder til at bekæmpe sølvfisken.
Da de trives bedst i fugtige forhold, kan du ofte komme af med – eller i hvert fald mindske antallet – hvis du sørger for ordentlig udluftning. Husk derfor at lufte ud i løbet af dagen med gennemtræk i 5-10 minutter.
Ved rengøring er det endvidere en god ide at anvende støvsugeren fremfor at vaske af med en våd klud.
Generelt er grundig støvsugning i revner og sprækker den mest effektive måde at undgå sølvfisk. Undgå for meget gulvvask, da sølvfisk trives bedst i fugtige opgivelser.
Du kan også bekæmpe sølvfisk med forskellige typer af insektmidler, eksempelvis insektspray eller insektpudder.
Det skal dog nævnes, at på trods af grundig rengøring og udluftning vil der sandsynligvis altid være nogle gemmesteder, hvorfor de kan dukke op igen.
Først og fremmest skal du af med fugten, men derudover er det også muligt at lave fælder. Herunder finder du adskillige tips og tricks til at komme af med de små insekter.
5 enkle tips til at undgå mus og rotter i huset.
Sølvfisk – 6 simple måder at bekæmpe insektet
Hvis ikke sølvfiskene skyldes et dybereliggende problem i din bolig, er her 6 tips til at slippe af med de små kræ i hjemmet.
1. Jag sølvfisk væk med eddike
Hold sølvfiskene på afstand med eddike. De små insekter hader nemlig lugten, hvilket vil gøre at de holder sig væk.
Sådan gør du
- Hæld lidt eddike på en svamp eller klud.
- Påfør væsken langs sprækker og huller.
Obs! Pas på ikke at komme eddike på opløselige materialer som kalksten, marmor osv.
2. Sølvfisk hader lavendel i rengøringen
Ligesom med eddike hader de lugten af lavendel. Du kan derfor holde insekterne på afstand ved at sprede duften af den smukke, lilla blomst i hjemmet.
Sådan gør du
- Bland nogle dråber af æterisk olie med lavendelduft i dit normale rengøringsmiddel.
- Rengør herefter hjemmet som du plejer.
Du behøver ikke gift til at bekæmpe bladlus.

3. Ris i skabe og skuffer er ikke noget for sølvfisk
Sølvfisk elsker fugtige, lune miljøer. Du kan derfor anvende ukogte ris til at mindske fugten i udsatte områder af dit hjem, og dermed gøre disse steder mindre attraktive for sølvfisk.
Sådan gør du
- Fyld en skål med ukogte, hvide ris.
- Kom et tyndt stykke stof hen over den åbne skål og fastgør med en elastik eller et bånd.
- Placer risskålen på badeværelset, i skabe og skuffer eller andre udsatte steder i hjemmet.
4. Sølvfisk fælde: Kartoffel i en pose
Lav din egen sølvfisk fælde med en kartoffel og en plastikpose.
Sådan gør du
- Skær en kartoffel over på midten, og skær nogle riller i de to halve kartoffelstykker.
- Læg herefter kartoffelstykkerne i en pose.
- Placer posen åben ved gulvet, hvor problemet er værst.
- Sølvfiskene vil i løbet ad de næste døgn flokkes mod posen, da sølvfisk elsker stivelsen, som er i kartoffelstykkerne.
Læs også: Sådan bekæmper du muldvarpen
5. Bagepulver og natron er gift for sølvfisk
Bagepulver og natron virker som gift på de små insekter, da hævemidlerne kan få dem til at svulme op, hvilket de dør af.
Sådan gør du
- Lav en blanding af 1 del sukker og enten 1 del bagepulver eller 1 del natron.
- Placer blandingen i det område af hjemmet, hvor problemet er værst.
Sådan bekæmper du myrerne i og udenfor hjemmet.
6. Honning eller sirup som sølvfisk fælde
De små kræ elsker ligeledes søde ting. Du kan derfor lokke dem frem ved at lave en fælde med honning eller sirup.
Sådan gør du
- Tag et stykke bagepapir eller mellemlægspapir.
- Smør honning eller sirup ud over papiret.
- Placer papiret i et område af hjemmet, hvor problemet er værst.
- Sølvfiskene vil sidde fast i honningen eller siruppen på papiret, hvorefter du kan smide papiret ud.
Har du besøg af skægkræ?
Danmark er blevet den uheldige ejer af det nye skadedyr skægkræ. Det er en større og mere ubehagelig udgave af sølvfisken, og har du den i hjemmet, skal du reagere med det samme. Se, hvordan skægkræet ser ud her.
Læs også: Mosegrise – sådan bekæmper du dem
Sølvfisk kommer lynhurtigt igen
Oplever du at sølvfiskene kommer igen kort tid efter rengøring, udluftning eller bekæmpelse med insektmidler, bør du undersøge, om det kan skyldes, at der generelt er et problem med fugt i dit hjem.
Er der dårlig udluftning på badeværelset? Tørrer du køkkenbordet af med lidt for meget vand? Har du et utæt rør, der står og lækker vand? I så fald skal du handle på det for at komme af med sølvfiskene.