7 tips til at bekæmpe skadedyrene i dine planter

Er du træt af skadedyr, der æder sig ind på planterne i din have? Så er her 7 tips til, hvordan du kan løsne skadedyrenes tag på din planter. Ikke alt handler om sprøjtemidler og kemi. Succes på længere sigt handler lige så meget om nyttedyr og om ikke at udrydde alle planteskadedyrene.

Krigen mod skadedyr i planter

Der er så mange insekter og smådyr, der gerne vil spise planterne i din have for øjnene af dig. Det er et trist syn for en stolt haveejer. I den situation er det forståeligt, at mange ser rødt og stormer ned i plantecentret og køber alt, hvad der findes på hylderne af kemiske bekæmpelsesmidler. 

Det er dog langtfra altid den bedste løsning. De fleste opdager efter at have taget en dyb indånding og sat sig lidt ind i tingene, at en have har sin helt egen dynamik. Derfor kræver det ofte en mere nuanceret og flerstrenget indsats at få bugt med skadedyrene, der spiser af din have, ikke bare i år, men også næste år og året derefter.

Her er 8 sikre hits i krigen mod planteskadedyrene, som alene eller hver for sig kan hjælpe dig med at få skovlen under skadedyrene.

Læs også: Sådan undgår du skægkræ

1. Bekæmp skadedyr med nyttedyr

Nyttedyr er de dyr og insekter, der lever af skadedyrene. Det kan være mariehønerne, der spiser bladlusene, eller solsortene, der mæsker sig med dræbersneglene.

Det handler om at opnå den rette balance i din have mellem nyttedyr og skadedyr og skabe vilkår, der motiverer nyttedyrene til at slå sig ned i din have. Her kan det for eksempel hjælpe, hvis du efterlader plantedele og visne blade, så nyttedyrene har steder, hvor de kan slå sig ned. 

I nyanlagte haver kan det tage et stykke tid, før der er kommet den rette balance mellem nyttedyr og skadedyr, så fortvivl ikke, hvis det første år går til i bladlus eller andre plager. 

2. Indret haven med stor variation

Planteskadedyr møder op i hobetal i haver, hvor der er mange eksemplarer af den type vegetation, de holder mest af. I den type haver mangler de aldrig mad i spisekammeret. Tænk dig derfor godt om, inden du tilplanter hele din have med kun én plantetype. 

3. Undgå at udrydde alle skadedyr I din have

Det handler ikke ikke at rense din have totalt for bladlus og andre planteædende bæster. Hvis skadedyrene forsvinder helt fra din have, så er den pludselig ikke længere så attraktiv for de nyttedyr, der ellers kan hjælpe dig med at holde i bestanden af skadedyrene nede.

4. Hold planterne sunde og raske

Planterne er bedre rustet til at stå i mod skadedyrene, hvis deres generelle sundhedstilstand er god. Det sker for eksempel med gødning i de rette mængder og opmærksom vanding, der sikrer, at planterne ikke tørrer ud. Dårlig trivsel hos planter kan ogåså skyldes, at de ikke står i den type jord, der er idealt for dem. 

5. Kemiske bekæmpelse med omtanke

Det er fristende gå amok med kemisk bekæmpelsesmidler i haven, hvis man gerne vil til bunds i problemet. Der er dog flere komplikationer forbundet med den strategi

Mange kemiske sprøjtemidler slår også nyttedyrene ihjel, og så er du lige langt. På den måde får du på sigt ikke opbygget den rette symbiose mellem skadedyr og nyttedyr.

Hvis du ikke følger doseringen på sprøjemidlet, så kan sprøjtemidlet desuden også ende i bade naturen og i mennsker.

6. Anvend det kemiske sprøjtemiddel præcist

Sprøjt præcist på hver enkel plante og helst så vidt muligt på hvert enkelt blad, så sprøjtemidlet ikke ender de forkerte steder. Sprøjt aldrig alt for rundhåndet over et stort areal. 

7 Manuel bekæmpelse af skadedyr

Man kan komme langt ved at bruge øjnene og indsamle og aflive større skadeforvoldende insekter og smådyr. Det kan være for eksmepel være biller og snegle. 

Bladlus kan også skylles af planten med en hård vandstråle fra haveslangen.  

Herudover findes der også mange typer fælder og lokkedåser, som kan anvendes med stor effektivitet.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler