Disse ulækre skadedyr bor du sammen med – uden at vide det

De er små, men snedige. Og vil dig ikke det bedste. Vi sætter mikroskopet på de mindste og usynlige skadedyr. Sådan bekæmper du husstøvmider, væggelus og lopper.  

Små skadedyr, der lever af DIG

Fælles for dem er, at de bor på – og lever af – DIG. De suger dit blod og æder den hud, du taber. Her præsenterer vi tre af de bittesmå skadedyr, som du helt sikkert får besøg af før eller siden.  

Væggelus – den blodsugende rejsekammerat

Disse blodsugende tæger er ikke så almindelige i danske husholdninger, men da vores lyst til at rejse er stigende, sker det oftere og oftere, at vi slæber dem med hjem fra hoteller, vandrehjem o.lign. 

Væggelusen blev en gene for danskerne tilbage i 1600-tallet, da vi først på dette tidspunkt havde opvarmede boliger, som kunne tilbyde et klima der var tilstrækkelig varmt og tørt til at væggelusen kunne trives i det.

Hvis man selv vil bekæmpe væggelusene, kan der anvendes forskellige midler såsom insektpudder eller sprøjtevæske, der er beregnet til brug mod krybende og kravlende insekter. Midlet påføres de områder som væggelusene skal passere for at komme frem til deres gemmesteder. Et andet middel mod væggelusene er insektlak som påføres med pensel. 

Væggelus er følsomme over for varme og kulde, og dræbes ved at opholde sig et par timer ved 50 grader eller i fryseren et par dage.

Læs også: Sådan undgår du skægkræ

Lopper – nu også på mennesker

Selv folk uden kæledyr får besøg af disse små og blodsugende insekter, der bider os på fødder og skinneben.

Fugleloppen starter sit liv som larve i havens fuglereder- og kasser, men vil senere i livet benytte sig af ninja-lingende teknikker til at komme ind folks hjem.

– Den kravler ud på ydersiden af fuglekassen, hvor den sidder og venter på at springe ned på et menneske, siger biolog Morten Helholm fra firmaet Mortalin – der bekæmper skadedyr – til Dagens.dk.

– Den kravler ud på ydersiden af fuglekassen, hvor den sidder og venter på at springe ned på et menneske, siger biolog Morten Helholm fra firmaet Mortalin – der bekæmper skadedyr – til Dagens.dk.

Husstøvmider – de spiser din hud og giver allergi

Husstøvmidler er mikroskopiske og hvide dyr. De er faste gæster i sengen – her lever miderne, der har otte ben, af menneskehår og hudskæl. Miderne kræver en vis portion fugt, hvis de skal leve. Man får ikke de store problemer, hvis man lufter hyppigt ud. 
Til gengæld er en del danskere allergiske over for dem. 

  • Vask dyner og puder ved 60 grader C mindst 4 gange om året og tør dem i tørretumbler
  • Vask sengelinned ved 60 grader mindst hver 14. dag

  • Brug rullemadras og vask også den ved 60 grader mindst 4 gange om året

  • Luft ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange dagligt og ved fugtgivende aktiviteter, fx badning og madlavning

  • Varm op til minimum 20 grader C i alle rum. Hvis du ønsker at sove køligt, kan du vælge at varme soveværelset op om dagen, og lufte ud og skrue ned for varmen, før du går i seng

  • Gør grundigt rent en gang om ugen. Husk at lufte ud under og efter rengøringen

 

Kilder: absolut-skadedyr.dk, astma-allergi.dk, dagens.dk

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler