Derfor må du ALDRIG slå edderkopper ihjel

Slår du også edderkopper ihjel pr. refleks? Det bør du nok holde op med, siger den nyeste forskning. For edderkoppen er et meget nyttig dyr, som i overraskende grad hjælp med at holde naturen i balance.

Red edderkoppen!

Nogle gange er edderkopper allevegne. Lider man af angst for edderkopper eller såkaldt araknofobi, er det noget af et mareridt. Så skal de bare alle have en over nakken med en flad søndagsavis.

Problemet ved en overdreven jagt på edderkopper er, at det kan føre til en eksplosion i mængden af insekter og andre smådyr i hus og have. 

400 millioner tons edderkoppemad

To videnskabsmænd fra henholdsvis Basel i Schweiz og Lund i Sverige har netop offentliggjort en stor undersøgelse, der dokumenterer, hvor store mængder af mad, edderkopper rent faktisk spiser. 

Edderkopper i skove, enge og andre ikke opdyrkede arealer spiser nemlig mellem 400 og 800 millioner tons insekter og andet småkravl. Dette tal er de to forskere kommet frem til ved at samkøre 65 foregående undersøgelser af populationen af edderkopper.

Til sammenligning spiser 7 milliarder mennesker cirka 400 millioner tons kød og fisk om året. Hvaler indtager mellem 280 og 500 millioner tons fisk og skaldyr om året. Disse sammenligninger giver et godt indtryk af de astronomisk store horder af insekter, som edderkopper indtager årligt.

 
En nyttig edderkop i sit spind  

95 % af føden på uopdyrkede arealer

De to forskere, Martin Nyffeler fra universitetet i Basel og Klaus Birkhofer fra Lunds universitet, vurderer, at op til 95 % af fødeindtaget fra verdens samlede edderkoppe-population foregår i skove, på enge, savannaer og andre uopdyrkede arealer. Her kan edderkopper nemlig leve uforstyrret uden at blive fortrængt af landbrugets interesser.

Edderkopppen som byttedyr

Yderligere en vigtig faktor ved edderkopper er, at edderkopper selv er et vigtigt byttedyr. Mellem 8.000 og 10.000 andre rovdyr og parasitter lever således udelukkende på en diæt af edderkopper. Derudover er edderkopper en essentiel del af kosten hos mellem 3.000 og 5.000 fuglearter.

Formålet med forskningen

For de to forskere er målet ikke bare registrering af tal. Martin Nyffeler giver selv udtryk for, at deres estimater af populationen af edderkopper har et højere formål:

– “Vi håber, at disse estimater og den store skala, som de har, generelt vil øge folks bevidsthed og også få folk til at påskønne den vigtige rolle, som edderkopper spiller i jordens fødekæde”, siger Martin Nyffeler ifølge Science Daily.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler