Når man bygger nyt hus eller renoverer, falder det naturligt at vælge, hvilke fliser der skal være i badeværelset, hvordan armaturerne og dørhåndtagene skal se ud eller hvilke indvendige døre, der skal i. Valgfriheden er stor. Hos Fluenet.dk kan man se store fordele i, at man også tænker insektnet, der holder fluer og kryb ud, ind fra start.
Der er også mange hygiejnemæssige fordel ved at have insektnet i hjemmet – især i forhold til køkkenet. Med insektnet sker der ikke så let spredning af bakterier, fortæller Helena Ring fra midtjyske Fluenet.dk.
Hun opfordrer hus-byggere og -ejere til at tænke flue- og insektnet ind i bygge og renoveringsprocessen som et tilvalg -på lige fod med køkkeninventar, hårde hvidevarer og gulvplanker, allerede inden de for alvor går i gang. Det vil uden tvivl give et bedre og mere elegant resultat i den sidste ende, som man kan være glad for i mange år.
Holder både fluer, ørentvister og andre kryb ude
En af dem, der allerede har gode erfaringer med insektnet, er Ulla Mikkelsen fra Tobøl udenfor Ribe, der siden 1995 har boet i en stråtækt, nedlagt landbrugsejendom fra 1775. Hun har haft fluenet i sine vinduer i mere end 20 år.
Her på landet har vi mange fluer, og jeg bryder mig altså ikke om hverken fluer, ørentvister og andre kryb, og vil gerne kunne have vinduerne åbne, når vi sidder inde i huset. De første år døjede vi rigtig meget med fluer, ørentvister og edderkopper, men for 20 år siden fandt jeg frem til Fluenet.dk, fik bestilt en gratis opmåling og udarbejdet et tilbud på en løsning på problemet, fortæller hun.
De fluenet, Ulla Mikkelsen fik sat i 7 af husets vinduer for nu mere end 20 år siden, kunne køre på en skinne fra side til side, så familien altid kunne have et af vinduerne åbent uden at få fluer og kryb indenfor.
– Det er simpelthen så genial en løsning, og hvis ikke vi havde fluenet, ville det ikke være lige så rart at bo her. Vi har selv dværgsilkehøns og marker hele vejen rundt, så vi ville få mange fluer og sådan noget ind. Det er bare en rigtig god opfindelse, og det er dejligt nemt i stedet for alle de der andre løsninger med velcro rundt om i døren. Det har vi prøvet, da vi havde hund. Det dur bare ikke, siger Ulla Mikkelsen i dag.
Nye vinduer, ny type fluenet
I sommeren 2021 var det dog tid til at udskifte vinduerne i huset. De nye vinduer havde dog kun ét tophængt glas i hvert vindue, så Ulla Mikkelsen ringede straks til Fluenet.dk.
At leve uden fluenet var ikke en mulighed!
– De kom og lavede en ny opmåling og ud fra deres rådgivning valgte vi denne gang at få fluenet i tre vinduer. I soveværelse, badeværelse og i vores køkkenalrum. De nye fluenet er rullegardiner, som vi ruller ned, når vi vil åbne et vindue. Når de skal op, trykker man bare i begge sider, så ruller de op af sig selv, fortæller hun.
Hvis ikke familien Mikkelsen havde fået skiftet vinduer, havde fluenettene fra de oprindelige vinduer siddet der endnu, er Ulla Mikkelsen overbevist om.
– De andre holdt 20 år og jeg tror, de kunne have holdt 20 år mere. De var så nemme at rengøre. Jeg kunne lige tage dem af og skylle dem under bruseren eller støvsuger dem, når jeg gik forbi. De nye sidder i sådan en pæn boks bag de almindelige rullegardiner, og kan ikke tages lige så nemt af, så dem støvsuger jeg bare, fortæller hun.
Insektnettet holder også de 20 katte ude
Ulla Mikkelsen har fortalt vidt og bredt om sin glæde over fluenettene og de gener, de afhjælper. Det er bl.a. ved hendes mellemkomst, at begge hendes naboer har fået fluenet i vinduerne. Den ene nabo, Carina Aarhus, har ud over rulleinsektnet i soveværelsesvinduet også fået forsatsdør med fluenet i hoveddøren og en rulledør med net i terrassedøren.
Hun og hendes familie har bl.a. 60 styk kødkvæg, 20 katte, høns, duer og nogle gæs på og omkring gården. Behovet for fluenet er størst i sommerhalvåret, hvor kvæget går på græs.
– Det har en god virkning, og jeg synes ikke, der kommer så meget ind længere. Men faktisk er det en større sidegevinst, at jeg kan gå ind, uden at kattene går med ind. Det havde jeg ikke tænk på; at det ville hjælpe med kattene. Men det var noget, de anbefalede, da de kom ud og målte op og så alle kattene. Så nu kan jeg både gå ind og ud, uden at kattene smutter ind, fortæller Carina Aarhus.
Petnet holder katten inde
Fluenet.dk har faktisk en helt særlig løsning til hus- eller lejlighedsejere, der gerne vil kunne åbne vinduer og døre uden at katte, hunde eller andre husdyr smutter ud mens insekter flyver eller kravler ind. Petnet hedder det.
Det ekstra kraftige Petnet kan modstå både kattekløer, kattetænder og tryk fra glade hunde, samtidig med at det holder insekterne ude. Nettet er syv gange stærkere end det almindelige flue- eller myggenet, og er især populært til folk i lejligheder, der gerne vil have gennemtræk eller bare luftet ud, men ikke ønsker, at deres kat smutter ud ad vinduet i et ubevogtet øjeblik.
- Jeg er sluppet af med den nagende følelse af, om katten pludselig hopper ud ad vinduet, siger en tredje af Fluenet.dk’s kunder.
Se hele Fluenet.dk’s alsidige sortiment her.
Fluenet.dk blev etableret i 1994 og er Danmarks største specialvirksomhed indenfor fluenet, myggenet og insektnet til private, virksomheder og institutioner. Montørerne kører i hele landet inkl. brofaste øer. Virksomheden beskæftiger op til 15 medarbejdere i højsæsonen. Alle insekt- og fluenet kommer fra Holland og USA.
Fordele ved flue- og insektnet
– Insektfrit indeklima
– Gratis opmåling og rådgivning
– Hurtig montering
– Passer til alle typer vinduer og døre
– Holde husdyr inde (eller ude)
– Så godt som usynligt
– Lader 97 % af lyset komme igennem
– Det er simpelthen så genial en løsning, og hvis ikke vi havde fluenet, ville det ikke være lige så rart at bo her. Ulla Mikkelsen, kunde hos Fluenet.dk