Dræbersnegle blev først observeret i Danmark i slutningen af 80erne i Danmark. Siden dengang er det kun gået én vej – den forkerte.
Det virker på almindelige haveejere, som om der hele tiden bliver flere og flere af dem. Der er ganske vist dukket et hav af forskellige tips op til bekæmpelse af Den iberiske Skovsnegl, og mange af dem er også virkningsfulde. Alligevel starter kampen forfra hvert nye år.
Der har nemlig ikke materialiseret sig ét afgørende bud på, hvordan sneglen kan skaffes helt af vejen.
Hjælp fra England
En af komplikationerne i bekæmpelsen af Den iberiske Skovsnegl er, at det hidtil meget har været et skandinavisk problem.
Længere sydpå er klimaet ikke så gunstig for sneglen, og netop Storbritannien har været skærmet af Den engelske Kanal. Men efter dræbersneglen i 2012 krydsede Den engelske Kanal og påbegyndte en invasion af England, har piben fået en anden lyd.
Det er naturligvist brandærgerligt for briterne, men samtidig måske det lucky break, som danskere haveejere har ventet på. Pludselig er motivation der i Storbritannien for seriøst at gå ind i bekæmpelsen.
Den motivitation er der i hvert fald rigelig af hos forskere ved John Innes Centre i Colney ved Norwich. I samarbejde The Genome Analysis Centre i samme by er dette forskerteam gået i gang med at sekventere dræbersneglens genom for derigennem at samle værdifuld viden, der til syvende og sidst kan få bugt med – og hvis ikke det – stække dræbersneglen.
Læs også: Sådan bekæmper du dræbersnegle
Sådan bekæmpes dræbersnegle med genforskning
Forskerne er navnlig interesseret i de gener, der styrer dræbersneglenes fødeoptagelse og formering (“feed and breed”). Når disse egenskaber er blevet kortlagt, er det planen, at denne viden skal bruges til at fremstille et bekæmpelsesmiddel, som kan forstyrre vitale biologiske processer hos sneglen og dermed til syvende og sidst tage livet af dem. Denne proces eller teknik er på engelsk kendt som RNA interference eller RNAi.
Det er en ret ny teknik, men lederen af den entomologiske afdeling ved John Innes Centre, dr. Ian Bedford knytter forhåbninger til, at den kan have en positiv indvirkning på beskyttelse af afgrøder på en miljøvenlig måde.
“Det er meget sikrere at anvende RNAi end traditionelle pesticider. Vi kan nemlig undgå at påføre bekæmpelsesmidler direkte på afgrøderne og dermed efterlade noget i miljøet. Det er en løsning målrettet mod kun én bestemt skadedyrsplage.
Ian Bedford understreger dog, at teknologien befinder sig på et tidligt stadie og stadig er under udvikling. Som dansk haveejer er der dog generel god grund til at være optimistisk over for britternes indtrædelse i dræberbekæmpelse. For selvom de stemte “leave” i deres Brexit-afstemning, så stemmer de nu også enter i bekæmpelsen af dræbersnegle.
