Dræbersnegle er klar til at hærge haverne denne sommer

Kom dræbersneglene i haven til livs

Dræbersnegle er ikke giftige, men kan være bærere af coli-bakterier, som kan gøre dig syg, De fleste vil gerne undgå dræbersneglene i haven, og der er forskellige metoder, du kan bruge, når du går på sneglejagt.  

Twitter Print

En snegl bliver til 400 på et år

Dræbersnegle bør bekæmpes – ikke kun fordi de er altædende i haven, men også fordi de er med til at rykke den naturlige økologiske balance med deres aggressive indhug i andre dyrearters fødegrundlag. Og eftersom en enkelt snegl kan blive til 400 i løbet af en sæson, er det en fordel, at bestanden begrænses allerede tidligt på sæsonen. 

Sådan kommer de ind i din have

Dræbersnegle stammer oprindeligt fra Spanien, men er set i Danmark siden 1991. Sneglene bliver typisk spredt, når man køber eller bytter planter. Der kan sidde æg eller små snegle på jorden under blade og på rødderne. Vær derfor opmærksom på, at du ikke har fået uønskede gæster med hjem i de nye planter. Du kan evt. forsigtigt skylle rødderne fri for jord, inden du planter.
  
Læs også: 10 tricks til at bekæmpe dræbersnegle med

En dræbersnegl kan tilbagelægge 9 meter i timen

Dræbersneglene kan også komme helt naturligt ved vandring. En snegl kan tilbagelægge 9 meter i timen, og selvom det ikke lyder af meget, kan de sagtens sprede sig over et stort areal i løbet af en sæson. Bor du ud til en mark eller et andet naturområde, kan du opstille sneglehegn. Sneglene kan stadig komme udenom, men det kan dog være med til at dæmpe den helt store invasion.

Sneglen kan være bærer af coli-bakterier

En dræbersnegl er ikke giftig. Den har fået sit øgenavn, fordi den er kannibal og dermed spiser sin egen art. Men da sneglen spiser mange affaldsprodukter, såsom andre dyrs afføring og ådsler, kan den være bærer af coli-bakterier. Bakterierne er i den slim, sneglene udsondrer. Derfor anbefales det at undgå direkte kontakt med sneglene og at vaske sine grøntsager grundigt inden tilberedning.
  
Læs også: hvad spiser dræbersnegle

Sådan udrydder du sneglene 

I Danmark kan vi ikke tage en tør forårssæson for givet. Det er derfor en god idé at forebygge snegleinvasionen allerede, når temperaturen når op på en 8-10 grader i marts. Her dukker de første små snegle op. Det er her du skal slå til, så de ikke når at formere sig. Men har du fået voksne snegle i din have, så led efter æggene.

Hæld kogende vand over dræbersneglene

Sneglene findes typisk på fugtige og skyggefulde steder, under bunddækkeplanter, ved gamle træstubbe, i kompost og under brædder, sten og fliser. Du kan knuse æggene eller hælde kogende vand over dem. Det samme gælder de voksne snegle. Den mest humane måde at komme af med de ubudne gæster er at samle dem ind i en spand og der efter hælde kogende vand over. Så dør de med det samme.
  
Læs også: Bliv fjerkræsavler og bekæmpe samtidig dræbersnegle med moskusænder

En langsom død 

Nogle haveejere vælger at bruge Ferramol til at dræbe sneglene med. Midlet er godkendt til økologisk brug. Det består primært af hvedemel, som lokker sneglene til og jernfosfat, som får sneglende til at miste appetitten. De søger i skjul og lægger sig til at dø. Det er dog en langsom død.
Twitter Print

Mest læste artikler