Hestebremser: hvilken flue bider, og hvilken efterlader parasitter – klægen eller bremsen?

Hestebremser: hvilken flue bider, og hvilken efterlader parasitter – klægen eller bremsen?

I Danmark har vi en panisk rædsel for hestebremser, selvom det er klægen, vi bør frygte mest. Klægen kan nemlig angribe mennesker ved at klippe huden op med dens sakselignende mund og suge blod fra åbne sår. Bremsen lægger "kun" larver og parasitter i dyr. Læs mere her om forskellen på de to insekter, og hvordan du undgår at blive bidt af en klæg. 

Twitter Print

Hvad er en hestebremse?

En hestebremse er en flue. Den ligner til forveksling en honningbi, men har korte følehorn og mørke områder på vingerne.

Er hestebremser farlige?

Der er mange, der tror, at de skal vogte sig for en hestebremses bid, som skulle være særligt smertefuldt. Det er forkert.

Bremser – med det latinske slægtsnlævn Oestridae – bider ikke. De forsøger derimod at lægge larver i for eksempel dyrs pels eller næsebor. Disse larver lever derefter som parasitter på værtsdyret og kan forvolde stor smerte. Mennesker er heldigvis ikke noget fortrukket værtsdyr for bremserne og deres larver, selvom der findes enkelte rapporter om bremser, der har haft held med at placere deres larver på mennesker. Men bide gør hestebremsen – og de andre bremser – altså ikke.

Den blodsugende flue er en “klæg”

Der lever ganske vist en art af fluer i Danmark, som både bider og suger blod. Dette er dog hverken bremsen eller hestebremsen, men derimod klæger (Tabanidae). 

En af de mest plagsomme arter af klæger er den store og brummende okseklæg (Tabanus bovinus). Det er er den, som hyppigst angriber kvæg. Regnklægen (Haematopota pluvialis) er typisk den, der genererer mennesker mest, ikke mindst fordi regnklægen angriber meget hurtigt og pludseligt. 

Når klægerne bider, klipper de huden op med deres sakselignende mund, hvorefter de suger blod. Samtidig sprøjter de et antikoaguleringsmiddel ind, som kan fremkalde en allergisk reaktion.

Hvor og hvornår er klægen mest aktiv?

Klæger er irriterende for både mennesker og dyr i høj- og sensommeren. Det er særligt på solrige dage med høj luftefugtigthed, men det kan også være umiddelbart efter regnvejr. De er i et vist omfang mere aktive om formiddagen og sent på eftermiddagen. Luftfugtigheden er nemlig normalt lidt højere på disse tidspunkter. 

Kun hunnerne suger blod

– “Det er kun hunnerne, som suger blod. De kan være meget aggressive. Hos nogle arter er det faktisk sådan, at hunnerne er nødt til at få blod, for at deres æg kan udvikle sig til larver. Klægerne angriber hyppigst, når man bevæger sig, og de angriber helst bagfra.” Det forklarer Yngve Brodin, som er mygge- og flueekspert på Naturhistoriske Riksmuseet i Stockholm.

Klæger kan overføre smitte og sprede sygdom

– Klæger kan sprede smitte. I tropiske lande kan de overføre alvorlige og nogle gange dødelige sygdomme, såsom sovesyge og miltbrand (anthrax). Hos os kan de overføre Tularæmi (harepest), som giver symptomer, der minder om influenza, fortæller Yngve Brodin.

Klægbid kan også i sjældne tilfælde forårsage blodforgiftning. Et bid fra en klæg kan give infektioner, eller såret kan blive inficeret, hvis man ikke er opmærksom på det. Én, der har måttet erfare det, er Lisa Berg fra Sverige.

– “Jeg blev bidt af en lille trekantet brunlig sag, da jeg solede mig ved en sø i Dalarne. Jeg tænkte ikke så meget over det, men da jeg nogle dage senere opdagede nogle røde lange streger på mit ben, så forstod jeg straks, at nu måtte jeg til læge. Lægen sagde, at jeg var kommet i sidste øjeblik, ellers havde der været brug for en ambulance. Det var ved at udvikle sig til en blodforgiftning, så jeg fik en solid dosis antibiotika. Nu kan jeg endnu mindre lide klæger end før,” siger Lisa Berg.

Hyppigst er det dog, at man ikke oplever nogen reaktion ud over det smertefulde bid. 

– Hvis man får et bid fra en klæg, bør man hurtigst muligt rengøre såret. Hvis det bliver rødt, svulmer op eller får en lille gullig sårdannelse i midten, så bør man overveje at søge læge, anbefaler Yngve Brodin.

Sådan mindsker du risikoen for at blive bidt af en klæg

  • Klæd dig i mat lysegult eller mat lysegrønt tøj. Undgå sort med en glinsende overflade eller blanke blå farver. Det er de farver, som klægerne foretrækker.
  • Klægerne finder deres mål ved hjælp af et godt syn. De tiltrækkes derudover af kuldioxid, sved og af bevægelser. De virker også, som om de tiltrækkes af urinlugt. 
  • Videnskabeligt ubekræftede kilder hævder, at røg og rygning, stærk parfume og hvidløg bidrager til at holde klæger væk. – Jeg ved ikke, om det er sandt, men man kan jo altid prøve, udtaler Yngve Brodin.
  • En dokumenteret måde at mindske klægplagen er at hænge en blank, sort bold op (på størrelse med en håndbold) med den type klisterbånd på, som man fanger fluer med. 

Kilde: Yngve Brodin, mygge- og flueekspert ved Naturhistoriska Riksmuseet og Peter Nielsen, insektbiolog ved Götaborgs Naturhistoriska Museum.

Twitter Print

Mest læste artikler