Der findes mange forskellige metoder, når de ottebenede spindlere skal skaffes af vejen, og et af dem vi ofte tyr til er støvsugeren. En nem måde hvor vi ikke behøver at røre edderkopper eller at komme alt for tæt på den.
Efterfølgende stiller vi dog næsten altid os selv det spørgsmål, om den egentlig dør af det, eller om den blot kravler op igen? Men den undren slutter nu.
Få eksperternes svar her
”De dør af alt støvet. Hvis ikke de dør af støvet, så dør de af madmangel, fordi de ikke kan finde ud af posen.” siger naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen. Han tilføjer samtidig, at nogle støvsugere har en ventil, der lukker til, når støvsugeren slukker, hvilket betyder, at edderkopperne helt enkelt ikke kan komme ud.
Mikkel Geo Schultz, der behandler specifikke dyreforbier i Zoologisk Have i København fortæller ligeledes følgende: ”Edderkoppen er chanceløs overfor det store apparat. Jeg vil vurdere, at den dør. Enten dør den af undertrykket, der suger den op. Hvis den først overlever det, så dør den af, at den ikke kan trække vejret, når overfladen er dækket af støv.”
Kilde: MX.dk