Er edderkoppebestandigheden steget?
Hen over sommeren har edderkopperne vokset sig store, og de vrimler overalt i huse, haver og ude i det fri. Derfor er de svære at overse, og man kan ofte få øje på mange edderkoppearter, som er forholdsvis nye i Danmark.
Men spørgsmålet er, om der er en stigning i edderkoppebestandigheden i Danmark? Ifølge Jørgen Lissner, der er edderkoppeforsker og ph.d. i biologi samt ophavsmanden bag hjemmesiden ‘Spiders of Europe and Greenland’, ser det ikke ud til, at være tilfældet.
– Edderkopper har det til fælles, at de bliver voksne og dermed store om efteråret. Derfor bliver de mere iøjnefaldende, men de er også til stede om foråret og sommeren, uddyber han.
Men dette er ikke ensbetydende med, at der ikke sker nye ting inden for edderkoppeverdenen. En anden edderkoppeforsker, der er lektor og kurator ved Statens Naturhistoriske museum, Nikolaj Scharff, bekræfter, at chancen for at møde de ottebenede kryb er høje i disse år.
Læs også: Edderkopper | De syv mest almindelige arter i vores hjem
I de seneste år er landet nemlig blevet indtaget af arter fra andre dele af hele verden, som ikke tidligere levede her.
Dermed må vi jo konstatere, at når efteråret presser på, er det højsæson for fuldvoksne edderkopper, og det er her, du kan få dit eget glimt af de mange mystiske arter.
Edderkopperne herunder, er blot et par eksempler på nogle af dem, du kan møde hvis du begynder at lede efter dem i din egen have eller i skoven.
Den smaragdgrønne krabbeedderkop
En af de edderkopper, der er i fokus, er blandt andet denne grønne krabat. Det er en edderkop ved navn “grøn krabbeedderkop”. På trods af dens ellers unikke smaragdgrønne farve, er den slet ikke speciel. Faktisk er den lige så almindelig som husedderkopper.
Den grønne krabbeedderkop ligner en krabbe, med sine lange forben og de klo-lignende former. De bevæger sig endda også sidelæns. De mange krabbelignende egenskaber har givet den dens navn.
Hunnerne bliver omkring 5-6 mm, hvor hannerne kun bliver omkring 3-4 mm. Den grønne krabbeedderkop lever udenfor i det fri, i skoven eller i det åbne land. De lever i ca. 1 år.
Krappeedderkoppen laver ikke spind, som man kender det fra andre edderkoppearter. Denne edderkop ligger på lur og fanger sit bytte, når det mindst venter det.
Når krabbeedderkoppen har ligget i baghold i et stykke tid, og der f.eks. kommer en flue forbi, løber edderkoppen frem og angriber, før fluen kan gøre hverken fra eller til. Krabbeedderkoppen fanger fluen med armene og klemmer til og giver fluen et “kys” så den dør.
Den gule og sorte hvepseedderkop
Hvepseedderkoppen har ikke altid været helt almindelig i Danmark, udtaler professor på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Trine Bilde.
Hvepseedderkoppen blev formentlig først set i Danmark i 1992. Den er almindelig i Centraleuropa og middelhavsområdet og er nu i gang med at brede sig nordpå. I de seneste 10-15 års tid, er hvepseedderkoppen derfor gået fra at være sjælden i Danmark til at være almindelig.
Den eksotisk-udseende edderkop, har fået sit navn på grund af sine gule og sorte striber og er af familien hjulspindere; den spinder nemlig et stort cirkulært spindelvæv. I modsætning til de fleste edderkopper i hjulspinderfamilien, er hvepseedderkoppen aktiv om natten.
Hvepseedderkoppen har et meget særpræget og genkendeligt udseende, og kan derfor ikke forveksles med nogle andre edderkopper i Danmark.
I Danmark har vi generelt set ikke særlig store edderkopper, derfor er hvepseedderkoppen, efter dansk skala, en af de større. Hunnen inklusiv ben, måler omkring 3-4 cm og hannen noget mindre, omkring 1 cm.
Den tykke korsedderkop
Der findes rigtig mange korsedderkopper i Danmark – det er faktisk en af de mest almindelige edderkoppearter i landet. Derfor vil det også naturligvis oftest være dem, du støder på rundt omkring i dit hus eller i din have.
Korsedderkoppens kroppe kommer i mange forskellige afskygninger. De findes både i sorte, brune, rødlige, grønne og endda hvide, det kan være derfor, at du ofte kan have svært ved at genkende korsedderkoppen, eller forveksler den, med en anden art.
Korsedderkoppen er også med i familien af hjulspindere, og du kan finde deres store edderkoppespind mange steder rundt omkring i haverne.
Du ser lettest korsedderkopperne i august og september, når de er blevet voksne. Korsedderkoppen har fået sit navn fra det lyse mønster på oversiden af kroppen.
En sjov ting ved korsedderkoppen er, at “korset” faktisk er gennemsigtigt, så når du kigger på det, kigger du faktisk ind i edderkoppen; direkte på tarmene.
Korsedderkoppens ekskrementer er hvide, hvorfor korset på edderkoppens ryg er selvsamme farve. Størrelsen på edderkoppens kors afhænger altså af, hvor mange ekskrementer, der er i edderkoppen.
Den langbenede mejer
En anden art som danskerne hyppigere end før, kan risikere at møde, er denne. På trods af, at dette faktisk slet ikke er en edderkop, får den alligevel en plads på listen. Dette er en mejer, som er en slægtning til edderkoppen.
Mejere ligner edderkopper og de lever oftest på husmure, hvor de går rundt med deres lange ben og runde bagkroppe. Mejerne har dog ikke gift, som vi kender det fra edderkopperne, men de spiser alligevel kød. De fanger små insekter og spiser dem.
Gaffelmejeren fandtes slet ikke i Danmark, for bare få år siden. Gaffelmejeren er indvandret fra Middelhavsområdet. Man så den for første gang i Danmark i 2010.
Mejere bliver ofte forvekslet med edderkopper, men en af de største forskelle er, at kroppen og hovedet er ”vokset sammen” hos mejere, hvor de hos edderkopper er adskilt. Gaffelmejeren har fået sit navn, fordi den har to gaffel-lignende ben eller arme foran.
Mejere kan heller ikke lave spind som edderkopperne kan, men der findes op imod 6.000 forskellige arter af mejere og 23 forskellige i Danmark, flere af dem er kommet til inden for de seneste par år.
Kilder: Videnskab.dk, ekstrabladet.dk, danmarksinsekter.dk, danske-dyr.dk.
