Overraskende trussel: Derfor SKAL du lade pakken stå udenfor døren

Det er altid en glædelig overraskelse, når postbudet kommer forbi og afleverer en pakke, du har ventet på. Men det kan være en god idé at lade pakkerne stå udenfor. Læs hvorfor.

To pakker står på dørtrin

Du har formentligt hørt om skægkræet. Det invasive skadedyr, der siden 2017 har været en plage i mange danske hjem. Desværre er det ikke lige til at sige, hvorfor de pludselig dukker op i hjemmet. Men en undersøgelse fra Norge viser, at et godt forebyggende tip er at lade pakkerne stå udenfor.

Skægkræ lever i og af blandt andet pap

Det skæggede skadedyr er næsten altædende, men har særligt præference for pap, papir og karton – lige præcis emballagen, som dine pakker bliver leveret i. Derudover kan de godt lide trange skjulesteder og opholder sig derfor gerne i papæsker, bygningsmaterialer og lignende. 

Det norske råd går derfor på, at du skal blive udenfor, mens du pakker dine ting ud og skiller dig af med emballagen med det samme. På den måde undgår du at tage potentielle skægkræ med indenfor, som opholder og mæsker sig i emballagen. 

Husk at være grundig med rengøringen

Så længe der er mad, skægkræet kan spise, vil det opholde sig i din bolig. Et godt husråd er derfor at sørge for at støvsuge jævnligt og grundigt – også i skabe og skuffer. Hvis du benytter dig af lokkedåser eller lignende, er det særligt vigtigt, at du sørger for at fjerne madrester i skuffer. 

Mest læste artikler