Så galt kan det gå: Nordmand havde skægkræ i øret

Skægkræ er ikke kræsne, når det kommer til opholdssteder. Jo trangere steder at gemme sig des bedre. De kan desværre også godt lide at opholde sig i din seng. Noget værre gik det for en Nordmand, der vågnede op med et skægkræ i øret. Læs, hvordan hun fik det ud.

Skægkræet - det to centimeter lange skadedyr med skæg

Du kender måske det der med at mærke noget i ansigtet, når du sover. Du får viftet det væk, og det var sandsynligvis bare et hår. Det, troede norske Anney Niyokindi også bare, var det, der skete for hende. Det skriver VG.

– Jeg lå i sengen og sov, da jeg mærkede noget i øret. Først troede jeg, det var mine rasta-fletninger, så jeg prøvede at børste det væk. Men da jeg gjorde det, følte jeg, at noget sneg sig længere ind i øret, siger Anney til VG.

Desværre var det, hun mærkede kravlede rundt i øret, meget værre, end man kunne forestille sig. Det to centimeter lange skadedyr skægkræet havde nemlig fundet vej til hendes øregang.

Det selv samme skadedyr, der gennem de seneste år er kommet fra Norge til Danmark og nu også er et stort problem i de danske husstande.

Sindssyge smerter

Hvis man tænker på, hvor trangt der er i øregangen, er det ikke svært at forestille sig, hvor ondt det må gøre, at have et to centimeter langt skadedyr krybende rundt derinde. 

– Mit hovede begyndte at ryste, det var som at have en helikopter derinde, når den gik på trommehinden. Når den lå stille, mærkede og hørte man, at øret var stoppet, men når den bevægede sig, gjorde det sindssygt ondt, da den gik på trommehinden. Det gjorde så ondt, at man følte, man blev skør, fortæller Anney Niyokindi.

Desværre varede det ganske længe, før hun fik den ud igen.

Syv timer i helvede

I et desperat forsøg forsøgte hun at få skægkræet ud ved hjælp af en pincet. Desværre mislykkedes ‘operationen’, som kun efterlod hende med skægkræets ene ben mellem pincetarmene.

Herefter tog hun på skadestuen, men da stedet ikke havde åbent, måtte hun køre hjem igen. Da skadestuen åbnede igen klokken 8.30, stod hun foran skadestuen og skreg på at blive lukket ind.

Det viste sig, at skadestuen ikke have de rette redskaber til at fjerne skadedyret, så hun blev sendt videre til en specialist, hvor hun atter skulle vente for at blive tilset. 

Det tog lægen halvanden time at få skægkræet ud, og efter syv lange timer kunne Anney endelig ånde lettet op og atter få ro i sit hovede. 

Mest læste artikler