Sådan undgår du kommende insektplager

Sådan undgår du de kommende insektplager

Hvepse ved middagsbordet, fluer i morgenkaffen og den summende lyd af myg i aftenmørket har altid været en del af den danske sommer. Men i takt med at temperaturen stiger, skal vi forberede os på store insektplager. Se, hvordan du undgår dem her. 

Twitter Print

Hver sommer bliver vi plaget af fluer og hvepse, der spiser vores mad, når de invaderer grillbordet. Især sidstnævnte er ofte generende sidst på sæsonen, hvor maden i hvepseboet er ved at slippe op. Men i år kan sommerens sidste måneder bringe endnu flere fægtende armbevægelser og smæld fra fluesmækkere med sig, end vi er vant til. 

Ovenpå en meget mild vinter har fluer, hvepse og andre skadelige insekter nemlig haft særdeles gode betingelser for at overvintre. Samtidig har denne sommers fugtige og varme vejr skabt de bedste levevilkår for de små kræ – og det kan faktisk resultere i en sand insektplage i august og september. 

Varme giver flere insektplager i fremtiden

Plagen fra de mange insekter er dog noget, vi må begynde at vænne os til. Ifølge skadedyrsekspert hos Tanaco, Paul Ashton, bliver store mængder af kriblende og stikkende plageånder nemlig et almindeligt syn i Danmark i de kommende år på grund af den globale opvarmning. 

– En generel temperaturstigning bringer ikke kun ekstremt vejr med sig. Den bringer også flere forskellige insekttyper med sig, og samtidig får de gamle kendinge som fluer og hvepse markant bedre yngelforhold. Alt sammen er det med til at øge generne for os mennesker, forklarer Paul Ashton i en pressemeddelelse. 

Heldigvis er der dog en del forholdsregler, som du ifølge Paul Ashton kan tage, for at undgå de værste plager.

Sådan undgår du de kommende insektplager

Sådan undgår du de plagende insekter

1. Minimer føden for hvepse og fluer

Først og fremmest handler det om at minimere føden for både hvepse og fluer. Hold rent i køkkenet og sørg for at komme ud med skraldet oftere, end du plejer. 

Samtidig er det vigtigt, at maden på bordet ikke får lov at stå for længe, da fordærvelsen hurtigt indtræffer, og det tiltrækker fluerne. Alternativt kan det hjælpe, hvis du kan dække maden til, så fluer og hvepse ikke kan tilgå maden.

2. Farvel med fluenet

For at undgå en hær af fluer og hvepse inde i huset er det nærliggende at holde døre og vinduer lukkede, men det kan være svært, når temperaturen stiger. Hvis du sætter fluenet på dine vinduer, kan du holde en meget stor del af insekterne ude. 

3. Fjern kød med det samme

Pas på at have kød til at stå frit fremme i køkkenet i lang tid, da det vil tiltrække spyfluer, der vil lægge æg i kødet. Den almindelige husflue lægger i øvrigt sine æg i fødevarer, gerne kød, der er gået i forrådnelse. Derfor skal fødevarer hurtigst muligt på køl i sommervarmen. 

4. Bekæmp med stærkere midler

Hvis det bliver en decideret plage med fluer og hvepse både inde og ude, kan insekterne bekæmpes med forskellige skadedyrsbehandlinger – det vil ofte foregå ved, at du sprayer det område, hvor du gerne vil bekæmpe insekterne. Produkterne kan ofte både bruges inden- og udendørs. 

Når det kommer til hvepse, er det dog bedst at bekæmpe dem før solopgang og efter solnedgang, når hvepsene er hjemme i boet.    

Sådan undgår du de kommende insektplager

Twitter Print

Mest læste artikler