Undgå duer, flagermus og væggelus i dit hus

Hvordan ved du, om du har haft besøg af duer, flagermus og væggelus? Få en liste over tegn på besøg fra duen, flagermusen og væggelusen, og find ud af, hvad du selv kan gøre for at komme besøgene til livs.

 Flagermus huserer om natten

Tegn på besøg: Puslen fra mure og lofter, især i skumringen. Ekskrementer, der ligner muselort, men de er løsere og glinsende.

Hvad gør dyret: Flagermus er aktive om natten og bruger dit hus til at sove i om dagen. De gnaver ikke, men deres ekskrementer sviner. De flyvende pattedyr bor ofte mange sammen i kolonier.

Det kan du gøre: Flagermus er fredede, men du kan i efteråret spærre deres flyvehuller. Flagermus kan bære på rabies­virus, men de bider normalt kun, når man tager fat om dem.

Læs også: Møl i møbler og tøj – sådan bekæmper du dem 

Foto: Gør Det SelvDuer kan sprede sygdom

Tegn på besøg:  Tilgrisede gesimser, altaner, sålbænke. Primitive, rodede reder. Monoton kurren dagen lang.

Hvad gør duerne: De griser og kan sprede sygdom. Deres reder kan stoppe luftkanaler og tagrender.

Det kan du gøre: For en due er dit hus ligesom en klippe, og ethvert fremspring en afsats, hvor den kan bygge rede. Det er ikke tilladt at bruge gift mod duer, men du kan hindre dem i at bygge rede, fx med trådnet foran ventilationskanaler og ved at spænde fiskeline ud på steder, der frister duer.

Læs også: Sådan bekæmper du muldvarpen

Foto: Gør Det SelvVæggelus er en sejlivet plaget

Tegn på besøg: Svien og kløen på huden. Vær især opmærksom efter rejser, for flere og flere har væggelus med hjem i kufferten.

Hvad gør de: Væggelus er en meget flad tæge, der normalt kun er synlig og aktiv om natten. Den lever af blod, men kan klare sig en hel vinter med meget lidt eller ingen næring. Finder den et offer, kan den syvdoble sin vægt på bare 10 minutter.

Det kan du gøre: Væggelus er en sejlivet plage, der kræver professionel hjælp. Du kan supplere, fx ved at pensle med insektlak langs paneler og ved rør. Tøj skal vaskes ved 60 grader for at slå væggelusene ihjel.

Læs også: Mosegrise – sådan bekæmper du dem

Mest læste artikler