Højesteret: Sortglaseret tegl må ikke genere naboen

For nylig faldt der dom i en nabostrid, der har stået på i 13 år. Et husejer-par skal mindske genskinnet fra deres tag, så det ikke længere generer naboen. Og dommen kan have konsekvenser for andre husejere.

Twitter Print

I 13 år har naboskabet mellem to villaejere i Lystrup ved Aarhus været præget af en kedelig sag.

I 2005 skiftede den ene part sit brune hustag ud med et af sortglaseret tegl og det skar naboen Bente Brusgaard i øjnene.

Efter tagrenovationen kunne hun nemlig ikke længere holde ud at være i sin egen have på bestemte tidspunkter af døgnet, på grund af det kraftige genskær fra den sortglaserede tegl.

Nu har hun fået højesterets ord for, at genskinnet fra den sortglaserede tegl er kraftigere end hvad hun med rimelig kan forventes at tåle. 

Tag-ejer tabte i alle instanser

I 2012 henvendte naboen sig til Aarhus kommune for at klage over det genskinnet, der havde generet hende de foregående 7 år, men kommunen kunne ikke hjælpe, da der ikke er noget forbud mod blanke eller reflekterende tage i området.

Til gengæld fik de medhold, da de efterfølgende tog sagen for retten, hvor både byretten og landsretten gav dem ret i, at genskæret fra taget var kraftigere end hvad der er rimeligt.

Og tirsdag den 16. januar 2018 dømte højesteret så også til fordel for naboen, der blandt andet har fremført, at hendes hus har tabt 150.000 kroner i værdi på grund af genskinnet fra det sortglaserede tegl. 

Så dyrt bliver det at mindske genskæret

Efter byrettens dom har naboen nu tre måneder til at rette op genskinnet ved enten at få taget malet med matterende maling eller udskifte taget med et nyt uden glaserede tegl.

Sidstnævnte vil formentlig koste mellem 200.000 og 300.000 kroner.

Kan have konsekvenser for andre

Tagets ejere, Michael og Alice Serup, fremførte i retten, at Bente Brusgaards passivitet de første syv år efter taget var blevet lagt, og at sagen kunne have konsekvenser for andre husejere, og i dommen skriver højesteret:

“Efter almindelige naboretlige regler kan en ejer af en fast ejendom tilpligtes at fjerne varige naboulemper, i det omfang ulemperne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den samfundsmæssige udvikling på det ulempeforvoldende område. Hvad en nabo må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter”

 

Kilde: Højesteret, Fyens.dk og Bolius.dk

Twitter Print

Mest læste artikler