Står du og skal til at købe et nyt tag til dit hus, så kan du herunder læse idenyts store guide til udskiftning af tag.
Du kan blandt andet blive klogere på, hvor lang tid dit nye tag holder, hvad priserne kan være, og om det er muligt selv at lægge det nye tag.
Vi går i dybden med, alt det du skal vide, når du står og skal vælge nyt tag
Du kan derfor enten klikke dig direkte ned til det indhold, du søger, via nedenstående links eller i ro og mag scrolle dig igennem hele artiklen.
Indhold:
Hvor lang tid holder et nyt tag?
Hvornår skal taget udskiftes?
Hvilken slags tag kan jeg vælge til mit hus?
Fra eternit til tegltag
Nyt tag skal passe til resten af huset
Hvad koster et nyt tag?
Hvad er et undertag?
Undertag og tagbelægning skal have samme levetid
Kan jeg selv lægge mit nye tag?
Typer af tag
Hvor lang tid holder et nyt tag?
Et tags levetid er mindst 25-35 år afhængigt af, hvilken type det er. Et nyt tag kan dog ofte holde længere tid, hvis du vedligeholder det ordentligt.
Herunder kan du klikke dig direkte ned til det indhold, du søger, via nedenstående links.
- Cementtagsten: 50 år
- Eternitplader: 30 år
- Skifer: 100 år
- Stålplader: 50-100 år
- Teglsten: 60-100 år
- Glaserede tegl: 100 år
- Tagpap: 50 år
- Zink: 70-100 år
- Stråtag: 40-60 år
Hvornår skal taget udskiftes?
Oftest er det først, når taget er utæt, at man beslutter sig for at skifte tagbelægningen. Husk jævnligt at tjekke tagrummet for fugt og om vinteren for fygesne. Hvis du husker at vedligeholde taget, og hvis du årligt fjerner snavs og mos, så minimerer du risikoen for fugt- og frostskader, så taget kan holde i rigtig mange år. Men på et tidspunkt vil taget være så nedslidt, at du skal skifte det til et nyt tag. Få en fagperson til at tjekke, om det er ved at være tid.
Hvilken slags tag kan jeg vælge til mit hus?
Tagpap, eternitplader, stålplader, cementtagsten, teglsten og skifer er de mest brugte tagtyper. Som udgangspunkt vil det sikreste valg være at udskifte den gamle belægning med en tilsvarende ny belægning. Det er som regel den type tag, som den gamle tagkonstruktionen er skabt til, som også gør sig bedst som belægningstype til et nyt tag.
Vil du derimod have et andet slags tag, så er det bedst at rådføre sig med en ingeniør eller en anden fagperson, der har erfaring med tagbelægning og æstetik. Det er desuden også vigtigt at tænke på den underliggende konstruktion, da den er lavet efter det oprindelige tags vægt, og her er det derfor vigtigt at vide, om det er et tungt eller let tag, du nu kunne tænke dig.
Fra eternit til tegltag
Du skal passe på med at lægge et tungere tag end det oprindelige – for eksempel et tegltag i stedet for et eternittag. Tegltag som nyt tag i stedet for eternittag forøger egenvægten af tagkonstruktionen betragteligt. Sørg i givet fald for at få udført ingeniør-beregninger, som kan bekræfte, at spærkonstruktionen kan holde til det. Ellers risikerer du store nedbøjninger i loftsbeklædningen og i værste fald kollaps af taget.
Nyt tag skal passe til resten af huset
Arkitektonisk skal man være varsom med at ændre på husets oprindelige udseende med et nyt tag i en stil, der er fremmed for huset. Der kan desuden være lokalplaner, som begrænser mulighederne for at vælge selv – for eksempel kan der i lokalplanen stå, at man ikke må bruge glaseret tegl.
Det er vigtigt at snakke med en arkitekt for at beslutte, hvilken type tag som vil passe til huset, og hvilken type hældning der skal bruges. Herunder kan du læse lidt mere om tagtyper og finde netop det, der passer til dit hus.
Manzardtag:
Et manzardtag, som også bliver kaldt det knækkede tag, ses kun sjældent i nybyggeri. Til gengæld var det tidligere meget populært på murermestervillaer. Et manzardtag består af to forskellige tagflader, med et sadeltag i toppen og en stejl del nederst.
Sadeltag:
Et sadeltag er et meget almindeligt tag. Det passer til de fleste huse, der bliver bygget i dag. Sadeltaget er også meget velegnet til klimaet i Danmark, da hældningen på taget skaber et godt vandafløb.
Fladt tag:
Det bliver også kaldt for et built up tag. Her er der ikke noget luftrum i taget. Et fladt tag var meget populært fra 1950’erne til 1970’erne.
Hvis taget er fladt, er det ikke muligt at lægge for eksempel teglsten på, fordi det kræver en taghældning på min. 25°. I stedet kan du bruge tagpap eller zink. Flade tage er i virkeligheden ikke helt flade, men har en lille hældning, så vandet kan løbe væk.
Valmet tag:
Et valmet tag minder om saddeltaget og er også meget almindeligt i Danmark. Kendetegnet på valmet tag er, at taget har fire sider, som alle har en hældning.
Pulttag:
Det bliver også kaldt for et tag med ensidig hældning. Det ses typisk på sommerhuse, nye carporte og overdækninger til terrasser. Pulttaget er et sjældent tag, og der er derfor ikke særligt mange af dem i Danmark.
Hvad koster et nyt tag?
Der er stor prisforskel fra et tagpaptag i den billige ende, til et helt nyt skifertag i den dyre ende. Kvadratmeterprisen varierer fra cirka 500 kr. for eternittage til cirka 1.200 kr. for skifertage.
Derudover skal du betale særskilt for montering af nye tagrender, skotrender, ovenlysvinduer, skorstene, kviste og efterisolering. Der kan være store geografiske forskelle på priserne på et nyt tag. Disse er også afhængige af, hvor travlt der er i byggebranchen.
| Tagtype | Pris |
| Teglsten | €€€ |
| Glaserede tegl | €€€€ |
| Tagpap | € |
| Zink | €€ |
| Eternit | €€ |
| Skifer | €€€€€ |
| Cementtagsten | €€ |
| Stålplader | €€ |
| Stråtag | €€€€€ |
Hvad er et undertag?
Nogle typer tagbelægning er ikke helt vandtætte som for eksempel tegltag, hvis det regner eller sner, samtidig med at vinden presser hårdt på tagfladen. Tidligere understrøg man teglstenene indefra med mørtel for at tætne. I dag bygger man et decideret undertag, som er et vandtæt “tag” lavet af enten plader eller en vandtæt dug.
Undertag og tagbelægning skal have samme levetid
Fidusen ved et undertag er, at det fanger regnvand og fygesne og leder det ned i tagrenden. Vandet kommer dermed væk fra træet i tagkonstruktionen. Så bliver træet ikke bliver angrebet af skimmelsvamp og råd. Husk at vælge et undertag, som har mindst den samme levetid som tagbelægningen på det nye tag.
Kan jeg selv lægge mit nye tag?
Hvis du selv giver dig i kast med at udskifte taget, skal du følge producentens vejledning til at lægge taget. Husk også, at du skal kunne arbejde sikkert i den relativt store højde. Et professionelt firma giver 5 års garanti på det udførte arbejde; den garanti har du ikke, når du selv lægger taget.
Hvilke energikrav er der til det nye tag?
Når du skifter tagbeklædningen, vil du i næsten alle situationer skulle leve op til bygningsreglementets krav om efterisolering svarende til nutidens nybyggeri. Tagfirmaer eller et rådgivende firma kan foretage beregningerne, som fortæller dig, hvilke energikrav du skal leve op til, når du lægger dit nyt tag. Kravet gælder ikke små reparationer af taget.
Typer af tag:
Tag af cementtagsten
Cementtagsten går også under navnet betontagsten. Cementtagsten minder om teglsten både i form og i farver. Cementtagsten er dog billigere end tegltag. Derfor er det at finde på mange tage i Danmark. Priserne er generelt 10-20% lavere end normale teglsten.
Cementtagsten har den velkendte form med en enkelt bue, eller en dobbelt bue. Du kan desuden også finde cementtagsten, som er helt flade, der minder om skiffersten.
Et tag af cementtagsten skal også vedligeholdes. Det anbefales, at der er et undertag, når man vælger at bygge med cementtagsten. Det er vigtigt, at du en gang om året tjekker cementtagstenene for at undersøge, om de er hele, uden nogen revner, og at de stadig ligger fast på taget. Cementtagsten skal også kontrolleres for afskalninger. Maler du cementtagstenene, er der mindre chance for, at der kommer kalk på cementtagstenene.
Eternittag
Eternittag er på stort set alle parcelhuse fra 1960’erne til 1970’erne. Eternittaget er lavet til at modstå klimatiske påvirkninger. Eternitpladen er bygget op af mange tynde og sammenpressede lag, der hver især har en armeret plade. Det er årsagen til, at eternittaget er så stærkt og kan holde til meget. Eternitplader er kendt for at være meget tætte, og du behøver derfor ikke at lægge et undertag. Eternitplader kan fåes i tre forskellige typer: bølgeeternitplader, eternitskifferplader og Toscana.
Eternitplader indeholdt tidligere asbest, og det er især ældre parcelhuse, som trænger til at få deres tage udskiftet på grund at dette. Der bliver ikke brugt asbest mere, da det er sundhedskadeligt, og alle eternittage fra 1988 er alle sammen uden eternit.
Et eternittag skal også vedligeholdes, og det gør du ved at fjerne mos med en hård kost. Du skal tjekke, om taget stadig et tæt. Det er vigtigt at tjekke, at eternittaget ikke har nogle sprækker, da det gør det nemmere for fugt at trænge ind, og det formindsker dit tags levetid.
Prisen pr. m2 på eternitbælgeplader er 650 kr, men skal du derimod have et eternitskiffertag, er mindsteprisen pr. m2 1.200 kr inkl. montering
Skifertag
Skifertag bliver også kaldt for naturskifer, og er en meget populær type af tag. Det er både flot at se på og utroligt holdbart.
Naturskifertag kan fåes i flere forskellige farver og i forskellige overflader. De mest normale farver er nuancer i sort og blågrå.
Det koster 1.000kr pr. m2 ,og det er derfor et af de dyreste typer af tag, du kan vælge. Det skal dog ses som en investering, da taget kan holde helt op til 100 år. Den mest typiske grund til, at dit skifertag skal skiftes er, hvis sømmene som skifertaget er sømmet fast med begynder at ruste.
Et skifertag er desuden også meget klimavenligt, da det er yderst sjældent, at det skal udskiftes. Der er heller ikke nogle skadelige stoffer i naturskiffertag.
Der skal ikke særligt meget vedligeholdelse til, når du har et skifertag. Det er dog altid en god ide at fjerne mos og eventuelle blade fra taget.
Skifertag kan som udgangspunk lægges på alle typer af huse. Der er dog én ting, du skal have in mente. Et skifertag er et af de tungere tage. Du skal derfor være sikker på, at tagkonstruktionen kan holde til taget.
Ståltag
Ståltage er, som navnet også siger lavet af stål, og de er brugt til mange forskellige tage. Prisen på et ståltag er også en af de billigste former for tag, man kan købe. Det koster 800-900 kr. pr. m2
Der findes flere forskellige typer af ståltage, men de mest hyppige er tagstensplader og ståltrapez.
Tagstenspladerne er brugt til mange forskellige typer af huse, og på grund af det æstetiske udtryk bliver det hyppigt brugt til beboelsesejendomme. Ståltrapez er billigere end tagstenspladerne.
En af fordelene ved at have et ståltag af rustfrit stål, er at det som sagt ikke ruster. Det er med til at give ståltage en længere levetid på 50-100 år.
Det anbefales dog, at du ikke monterer taget selv. Det er bedst at lade fagpersoner gøre det selv, da de har den rigtige erfaring.
Et ståltag kan ikke lægges på alle typer af huse. Du skal være sikker på, at din tagkonstruktion har en god ventilation. Hvis du ikke har det, kan det skabe fugt og kondens på undersiden af taget. Dit tag skal desuden have en hældning på mindst 12 grader.
Vedligeholdelsen af ståltage er ikke så krævende, da du bare kan skylle taget med en vandslange for at fjerne diverse blade og andet skidt, der kan kan komme på taget.
Tegltag
Teglstenstag har en lang levetid på 50-70 år. Der skal desuden heller ikke særligt meget vedligeholdelse til, når du har et teglstenstag. Det er et meget miljøbevist valg at have et teglstenstag, da der ikke er nogle tilsætningsstoffer eller bindemidler i teglstenene.
Teglsten koster mellem 250-500kr pr. m2. uden montering. Skal du have det monteret, koster det mellem 600-1000kr pr m2. Det kommer an på, hvilken type af teglsten du vælger at bruge. Sortglaseret teglsten er den dyreste type teglsten.
Teglsten er typisk at finde i den røde farve, men nu kan den også fåes i mange forkskellige farver, med forskellige typer af lakering.
Glaserede tegl
En af fordelene ved at have et tag lavet af glaserede teglsten er, at den glatte overflade afviser både mos og alger. Det gør derfor vedligeholdelsen af taget minimal.
Et glaseret teglstenstag kan være flot, men du skal dog tænke på dine naboer. Et tag, der er lavet af glaserede tegl, kan nemt spejle solen og derfor blænde omgivelserne.
Tag af tagpap
Tagpaptage kan koste mellem 450-500kr pr. m2
Denne type af tag er især populær, når man bygger garager og sommerhuse.
Tagpap brændes fast på en plade eller en bræddebeklædning oven på tagspærene. Tagpap er desuden også meget fleksibelt. Det er derfor godt til at beklæde besværlige tage med.
Tagpap kræver ikke så meget vedligeholdelse, men det er nu en god ide at tjekke taget to gange om året. Taget har godt af at blive fejet fri for blade og andre ting, der nu måtte ende oppe på taget. Et andet godt råd er at tjekke tagnedløb og tagrender. Her kan der også være fyldt med blade, og det er derfor en god ide at få det fjernet.
Zinktag
Zink til tage kan du få i mange forskellige løsninger. Der findes både baner og plader, som kan klikkes sammen. Når du først får lagt et zinktag, vil det være helt blankt.
Efter et par år dannes der patina, som giver zinken en grå/blå farve.
Det er et krav, at undertaget er lagt fast. Du kan enten montere zinken på brædder eller krydsfinér – enten med eller uden tagpap.
Der er nogle fordele ved et zinktag. Du får et meget vind – og vandtæt tag, når du vælger et zinktag. Zinktage har også en meget høj levetid på 70-100 år, så du slipper nok for at skifte tag igen.
Zinktag er nemme at forme, og det er derfor en god ide at bruge netop dette, til de mere besværlige tage.
Et zinktag kræver ikke den store vedligeholdelse, og er derfor et attraktivt valg for mange boligejere. Du skal dog huske på, at zink er et “levende” materiale, og der kan derfor opstå farveforskelle i overfladen. De overflader på taget, som ikke bliver ramt af regnvand, kan få et hvidligt udseende, da de ikke bliver afvasket af vandet ligesom resten af dit tag. Zinktage kræver hverken algebehandling eller maling.
Stråtag
Stråtag har været den mest brugte type af tage i Danmark, men det blev forbudt at have et stråtag i 1800-tallet i byerne på grund af den øgede risiko for brand.
Stråtag er en bæredygtig type af tag, da de har en positiv virkning på CO2 -regnskabet.
Et stråtag er kendt for sit meget idylliske udtryk, men det kræver meget vedligeholdelse.
Rygningen, som også kaldes mønningen, har brug for at blive vedligeholdt hyppigt. Mønningen kan typisk holde i 3-5 år, før den skal udskiftes. Det kan være en fordel at få en mønning af kobber eller hollands-tegl, så kan den nemlig holde hele tagets levetid. Efter 15-20 år skal du få en fagperson til at tjekke taget igennem. Her bliver der klippet i stråtaget, og kanterne bliver gjort flotte som de var i starten.
At vedligeholde et stråtag er ikke noget du kan gøre som privatperson. Her har du brug for en tækkemand, som kan lægge og vedligeholde dit stråtag.
Et stråtag er ikke et billigt tag. Det er fx. en god ide at have en lidt dyrere forsikring grundet den forhøjede brandfare, der er ved at have sådan et tag.
Kilder: “Husbygger håndbogen – fra drøm til drømmehus” af Ditte Birkjær Boll, tagrenovering.dk, Alt om tagarbejde, m.fl.
Denne guide til nyt tag er senest opdateret den 23 september 2022.
