Tag (også) efter udseende

Et stråtag kan være besværligt at vedligeholde, men måske vil netop dét passe til dig og dit hus. Udseendet betyder om ikke alt, så mere end man skulle tro, når det gælder tagbelægning.

Hårde facts, æstetik og mavefornemmelse

Tagbelægninger har forskellige egenskaber og udseende, og det er ikke altid det praktiske eller prisen, som skal afgøre dit valg. Et tag er en stor del af det samlede indtryk af huset, og det skal gerne passe til resten af husene i dit kvarter.

Det er med andre ord ikke kun de ‘hårde facts’, der tæller, når du skal vælge tagbelægning. Æstetikken og din egen mavefornemmelse er også afgørende. Du skal simpelthen kunne lide dit tag, ellers kan et halvt livs samvær være belastende… Tænk over, at dit tag skal kunne tåle det utidige danske vejr, og derfor kan en større investering være nødvendig.

Men tænk også over, at du hver gang, du betragter dit hus udefra, ser du taget – i ligeså høj grad som resten af huset, carporten og haven.

Det samme gælder alle andre mennesker. Hvis et tag er et mismatch til huset og kvarteret, kan det i værste fald betyde, at boligen bliver sværere at sælge. 

Læs også: Få det hele fra dit tag: Varmt vand, strøm og opvarmning

Tagtypernes egenskaber og udseende

Læs her om tagtypernes egenskaber og udseende. Måske finder du dit match.

  • Et stråtag har en dårligere levetid end tegltag, men det er samtidig billigere og kan i nogle tilfælde være mere charmerende.

  • Et tegltag kræver et undertag for at holde helt tæt, og derfor bliver selve monteringen forholdsvis dyr. Et tegltag er imidlertid et af de mest almindelige danske tage og klæder ethvert villakvarter. Desuden holder det længe.

  • Et andet eksempel er kobbertag, som er en stor udskrivning alene i materialeudgifter, men det holder til gengæld nærmest evigt og patinerer smukt.

  • Betontagsten og stålplader er relativt billige materialer til et tag, og de har en lang levetid, men de er ikke nødvendigvis klædelige for alle hustyper. Igen. Udseendet og det samlede indtryk er vigtigt, for du kan ikke gå et halvt liv og være irriteret på et ståltag, der ikke matcher dit hjem.

  • Naturskifer har en lang levetid og er meget flot, også til huse med moderne arkitektur. Men det er samtidig krævende hvad angår vedligeholdelse, og monteringen er kompliceret, hvilket gør processen dyrere.

Læs også: Pas godt på dit tag

Kilde: Bolius

Twitter Print

Mest læste artikler