7 redskaber til tagrenden
Tagrender kræver jævnligt tilsyn. Det kan være en udfordring, fordi tagrender af naturlige årsager er vanskelige at komme til. Ønsker du at gøre det enklere at rense dine tagrender, så du måske også får gjort det lidt oftere, er her 7 fikse redskaber til at rense og vedligeholde tagrenden med.
1. Tagrendenet
![]() |
|
Tagrendenet fra billigvvs.dk. |
Tagrendenettet er et såre simpelt – og billigt! – redskab, der er skabt til at forhindre at tagrenderne stopper til. Du lægger bare nettet op i tagrenden, så sikrer nettet, at tagrenden ikke bliver fyldt af blade og andet irriterende haveaffald. Åbningen i bunden af nettet sikrer, at vandet kan løbe frit hen til nedløbsrøret.
2. Tagrendebørste
![]() |
|
Se mere hos biltema.dk |
En tagrendebørste er konstrueret til at blive lagt udstrakt ned i tagrenden. Børsternes volumen forhindrer blade og andre uønskede ting i at samle sig i tagrenden. Børsten tillader vandet at løbe igennem samtidig med, at den opsamler en del andet skidt. Skidtet kan hurtigt fjernes ved midlertidigt at løfte børsten op af tagrenden og vaske den ren.
3. Mårbeskytter til tagrenden
![]() |
|
Foto: fixdithus.dk |
Har du mår på loftet, kan det sagtens skyldes, at de har fundet vej derind via nedløbsrøret – og tagrenden. En mårbeskytter fastgjort oppe ved tagrenden gør det langt vanskeligere for måren at få adgang til dit loft.
Læs også: Mår på loftet – sådan slipper du af med husmår
Læs mere om beskyttelse mod mår på loftet her
4. Tagrendeholder til stigen
![]() |
|
Fra Silkeborg Stigefabrik. |
Det kan være halsbrækkende at balancere på en stige, mens man renser tagrender. Bryder du dig ikke om den fornemmelse, så er det måske en idé at investere i et beslag til at spænde stigen fast med.
5. Tagrenderenser til teleskopstang
![]() |
|
Tagrenderenser fra biltema.dk |
Med denne tagrenderenser kan du spare stigen. Den kan også anbringes på en teleskopstang, så du kan yderligere et par meter op.
6-7. Tagrendeskovle
![]() |
|
Combi tagrenderenser fra Gardena. Scoop skovl fra Den hydroponiske Have |
Combi tagrenderenseren fra Gardena har en børste i den ene side og en skovl i den anden.
Den grønne Scoop-skovl behøver man næsten ikke at forklare. Den har den oplagte form for en tagrenderenser. Har du ikke en tagrende-scoop-skovl i dit hjemmeapotek til tagrenden, så kan den faktisk nemt erstattes af en overskåret plastikflaske.