Tjek tagrender, nedløbsrør og afløb, når det regner

Dine tagrender, nedløbsrør og afløb kræver en grundig gennemgang og rensning efter løvfald og før vinterens nedbør sætter ind. Se, hvordan du går frem, når vil vedligeholde tagrenden og nedløbet.

Foto: Lise Mortensen Høy
Tagrenden kan blive trykket, når du læner en stige op ad den. Læg et kraftigt bræt ned i tagrenden, så det trykker mod tagrendens bagside – helst over en meter, så det dækker over mindst to rendejern.

Sådan finder du fejl på tagrenden

1. Hvis tagrenderne løber over, kan der være flere årsager.

Det mest almindelige er, at selve tagrenden er tilstoppet med blade, mos eller grene. Det er nemt at se – og kræver blot en stige og en god gang rensning. Kan vandet ikke komme ned igennem nedløbsrøret, kan der sidde blade eller grene fastklemt i røret på vej ned.

Det kan for det meste klares med en slange med spulehoved eller evt. en split. Tag gerne nedløbsrøret af for neden, så kan du se, når “klumpen” kommer ud.

2. Brønden er stoppet

Siver der vand ud af samlingerne i nedløbsrøret, kan det være røret, der er stoppet for neden – eller måske er det selve brønden, der ikke kan tage vandet.

Her skal du tage nedløbsrøret af for neden – og samtidig åbne brønden. En split og en slange med spulehoved kan temmelig sikkert klare problemet. Rens brønden helt for slam og sand – hvis det ikke hjælper, skal du formentlig have fat i en kloakmester.

3. Placering af nedløbsrør

På især ældre huse kan selve tagrenden og/eller nedløbsrøret være dimensioneret for småt i forhold til tidens store regnmængder. Hjælper det ikke at rense tagrender og brønd, bør du overveje dimensionerne. Både tagrender og nedløbsrør skal have en størrelse, der kan klare vandet fra tagets areal. Men nedløbsrørenes placering har også betydning for, hvor stor tagrenden skal være. Sidder nedløbet midt på tagrenden, skal hver halvdel af tagrenden kun kunne klare vandet fra halvdelen af taget. Er nedløbet placeret i den ene ende af taget, skal tagrenden have kapacitet til vandet fra hele taget.

Byggemarkeder kan skaffe tagrender i stort set alle størrelser og former.

Tjek tagrenden, selvom du bruger hjælpemidler

Foto: Lise Mortensen Høy
Når blade, grannåle og mos
har ligget længe i tagrenden, så formulder det og kan stoppe nedløbet.

Der findes mange forskellige net, riste, “børster” og andet, der (måske) kan beskytte din tagrende imod blade og skidt. Men husk at tjekke tagrenden alligevel, for virkningen er helt afhængig af, hvor mange blade/nåle, der falder på taget.

Nåle fra nåletræer kan smutte igennem alle afskærmninger. Og falder der mange blade over kort tid, kan de lægge sig som et vådt, sammenklistret lag oven på nettet og stoppe det hele til.

Under alle omstændigheder kan der dannes et formuldet lag i bunden af tagrenden, så husk at tjekke under nettet mindst en gang årligt.

Tjek tagrendens størrelse

Tabellen nedenfor er vejledende for, hvor store tagrenderne bør være, afhængigt af tagflade og nedløbsrørets placering. Vær opmærksom på, at det er noget af en operation at skifte til større tagrender, hvis du også bliver nødt til at skifte rendejern. De er oftest skruet fast 30-40 cm op ad lægterne, der bærer tagbelægningen.

Tagflade i m2

100 150 200 250
Nedløbets placering:        
Midt 102 102 120 144
Forskudt 102 120 144 >144
Hushjørne 120 144 144 >144

Uundværligt tagrendeudstyr

Foto: Lise Mortensen HøyRensegrab: til at fjerne slam, sand og blade i nedløbsbrønde.
Split: til at løsne og fjerne forstoppelser i afløbsledninger. Hvis disse redskaber ikke klarer problemet, så få bistand af et spulefirma.

 

 

 

Foto: Lise Mortensen HøyVandslange med spulehoved: til at fjerne aflejringer i rør, afløb og brønde. Spulehovedet sender vandet bagud – så slangen ved egen hjælp arbejder sig ind i røret, samtidig med at skidtet bliver skyllet bagud. Findes også til at montere på en haveslange.

Twitter Print

Mest læste artikler