Kulør på den trådløse mus
Rød, lilla, blå, grøn, pink – de nye trådløse mus fra Logitechs Fantasy Collection findes i mange farver – nogle med metallic-look andre med mønster. Wireless Mouse M305 fra Logitech til 319 kr.
Ny, smart måde at have USB-nøglen med overalt – men nok mest for kvinder. Kähler har designet en kollektion af USB-halskæder i keramik. De findes i fire forskellige designs og har alle unikke farver. Her ses kæde fra My passion- serien i magnolia pink. Prisen er 399 kr.
Sæt liv i fotorammen med dennne digitale ramme i heftig pink fra Ality. Rammen er 7″ og viser dine billeder i 16:9 format. Den kan stå både vertikalt og horisontalt og udover pink, findes den også i sort og hvid. Den koster 699 kr. hos Expert.
Gå hele vejen i det digitale farveorgie. En panggrøn computer, der skiller sig ud fra mængden er Sonys VAIO Notebook med Intel® Core™ i3, 500 GB harddisk og VAIO-skærm med høj opløsning. Computeren findes i 5 forskellige farver og koster 7.500 kr. Sony oplyser nærmeste forhandler.
Få dig en anderledes musemåtte med “Roadkill”-serien. En orange fugl, en grå mus og en grøn frø kan give dit skrivebord et humoristisk præg. De koster 95 kr. per styk og er fra Moods.dk.