Forbered dig hjemmefra
Markedet for tv-apparater kan synes som en jungle, så det er en god idé at forberede sig lidt hjemmefra før selve købet. Først skal du kende dine behov: Skal du bare se tv, eller får du også brug for at streame tv og film fra de nye nettjenester? Er det sidste tilfældet, så skal du vælge et Smart tv, men husk at tjekke, at det kan streame den tjeneste, du foretrækker.
Det kan også være, at du allerede har udstyr. Så skal du sikre dig, at det nye tv spiller sammen med det.
Tv-signaler og placering
Og så er det vigtigt, at du har styr på, hvordan du modtager tv-signalerne – er det antenne, parabol eller kabel-tv? Mål også afstanden mellem tv’et, og der hvor du sidder og ser det, så du kan prøve tv’et på den rette afstand i butikken.
Den sidste forberedelse hjemmefra er at beslutte, hvad tv’et må koste, for de fås i mange prisklasser.
Afprøv tv’et i butikken
Ude i butikken skal øjne og ører i brug, for din oplevelse af tv’et er det vigtigste. Du skal bede om at se tv’et vise almindeligt tv-signal, fx. TV2 eller DR. Husk at betragte tv’et fra samme afstand, som du har hjemme i stuen, så ved du, hvor stort det skal være. Tjek også, hvordan billedet ser ud, når du bevæger dig ud til siderne. Vælg at se et sportsprogram på tv’et, her er der hurtige bevægelser, der kan sætte tv’et på prøve.
Det er også en god idé at se noget af en film med meget mørke scener, for det er vigtigt at tv’et kan vise sort, som sort og ikke gråt. Brug endelig ørerne og tjek lyden, både når der er skruet godt op, og på lav lydstyrke.
Et smart tv
Rigtig mange af de nye tv-apparater har fået betegnelsen Smart-tv, og det dækker over, at tv’et har nogle funktioner, der bedst kan sammenlignes med en computer. På et Smart-tv kan du surfe på nettet, være på facebook, streame tv og film fra nettjenester som Netflix og Viaplay.
Men hvis du gerne vil have et smart-tv, så skal du tjekke, hvilke funktioner, der er med, for det er forskelligt fra mærke til mærke og indimellem også fra model til model. Og husk, at du selvfølgelig skal have internetforbindelse med trådløst netvæk, hvis du vil have glæde af smart-tv’ets funktioner.
Nye standarder – høj opløsning og skarphed
Sidste år var 3D det store nye, men det ser ikke rigtig ud til at være slået igennem hos danskerne. Nu er næste bølge af nyt på vej. UHD eller 4K er de nye standarder, som tv-producenterne håber kan sætte skub i et lidt vigende marked.
Der er simpelthen tale om fjernsyn med hidtil uhørt opløsning og skarphed – dobbelt så høj som full-HD. Det giver mulighed for knivskarpe billeder på endnu større skærme. De første UHD 4k fjernsyn er allerede på markedet, men det er dog endnu ikke muligt at få film eller tv-udsendelser, der er optaget i den høje opløsning.
6 bud på skærm-indkøb
Max. 5.000 kroner
46″ Smart tv
Tuner: DVB-T2/C
Energiforbrug tændt/standby: 59W/0,3W
Ind-/udgange: 3 HDMI/2 USB
Pris: ca. 5.000 kr.
42″
Tuner:DVB-T/C
Energiforbrug tændt/standby: 48W/0,2W
Ind-/udgange:2 HDMI/USB
Pris: ca. 5.000 kr.
Max. 10.000 kroner
Tuner: DVB T2/C/S2
Energiforbrug tændt/standby: 66W/0,3W
Ind-/udgange: 4 HDMI/3 USB
Pris: ca. 7.900 kr.
Tuner: DVB T2/C/S2
Energiforbrug tændt/standby: 63W/0,3W
Ind-/udgange: 3 HDMI/ 3 USB
Pris: ca. 9.000 kr.
Max. 15.000 kroner
Tuner: DVB T2/C/S2
Energiforbrug tændt/standby: 68W/0,01W
Ind-/udgange: 4 HDMI/3 USB
Pris: ca. 15.000 kr.
Tuner: DVB-T2/C/S2
Energiforbrug tændt/standby: 79W/0,2W
Ind-/udgange: 4 HDMI/3 USB
Pris: ca. 13.500 kr.
Samsung
samsung.com/dk
tlf. 70 70 19 70
Panasonic
panasonic.dk
tlf. 36 92 77 99
LG
lg.com/dk
tlf. 80 88 57 58
Philips
philips.dk
tlf. 35 25 83 14
Sony
sony.dk
tlf. 38 32 27 24