Find skruen – den ultimative guide til skruer

Få styr på alt om skruer med et enkelt klik på vores store guide til alt om skruetyper, kærv, skruehoveder og meget mere. Tag den med på mobilen næste gang, du skal handle skruer. 

Find den rette skruetype

Kender du det? Du står i Silvan, Bauhaus eller et andet byggemarked foran endeløse hyldeophæng af skruer og skruer og endnu flere skruer… Hvilken én skal du vælge? Nogle gange føles det som at finde en nål i en høstak. Og hvad er det lige alle de forskellige typer af skruer, kærve og skruehoveder hedder? 

Kæmpe grafisk oversigt over skruer

Vores søsterblad Gør Det Selv har for at gøre forvirringen mindre fremstillet en stor informativ digital planche, som du kan have med på mobilen, næste gang du skal ud og købe skruer. Grafikken forklarerer med enkle og tydelige billeder alt om skruer.

Vores visuelle guide til alt om skruer og skruetetyper er tilgængelig her med et enkelt klik:

Skruetyperne

Den første ting man skal have styr på, inden man køber ind til et skruearbejde, er: hvilken skrue er bedst egnet til opgaven? Grundlæggende set findes der fire forskellige skruetyper

  1. Træskruer
  2. Murskruer
  3. Pladeskruer
  4. Universalskruer

Inden for disse 4 kategorier er der selvfølgelig mange variationer. Her er et overblik over en del af skruetyperne:

Træskruer

Tidligere krævede det forboring at holde to stykker træ sammen. Nye detaljer i spids, gevind og hoved har i dag begrænset behovet for at bore for. Det har i høj grad lettet arbejdet, så både håndværkeren/handymanden og batteriet holder længere.

Murskruer

Murskruer skærer selv gevind i murværket, efter at der er boret for. Hermed slipper du for den nylon-rawlplug, som spånpladeskruen kræver for at kunne sidde fast. Blandt murskruer findes:

  • Montageskrue til træ
  • Betonskrue 
  • Karmskruee

Pladeskruer

Meget montagearbejde præges af, at skruerne skal holde så forskellige materialer som gips, metal, eternit og krydsfiner fast på så forskellige underlag som træ og stål. Pladeskruer omfatter blandt andet: 

  • Gipsskruer
  • Faceadeskruer
  • Vingeborskruer

Specialskruer

Det kræver specialskruer at sætte en glasliste på et stålprofi l, skrue beslag fast i vinduesrammer af plast og skrue byggebeslag rigtigt fast. Her er nogle få af de mange skruer, der er beregnet på helt bestemte opgaver.

  • Skruer til plastprofiler
  • Beslagsskrue
  • Glaslisteskrue
  • Isoleringsskruer

De fem forskellige typer af kærve

I gamle dage var lige kærv på skruer det eneste, der findes. I dag ser billedet meget anderledes ud. Her er de fem dominerende typer af kærve til skruer:

  • Lige kærv – Stort set forsvundet. Findes især på messingskruer til messingbeslag.
  • Philipskærv – Især på skruer til at montere plader med dybdestop.
  • Pozidrivkærv – Meget udbredt, men fortrænges stadig mere af torx.
  • Torxkærv – På vej til at blive den mest udbredte til andet end plader.
  • Sekskanthoved – Bruges ofte, hvor hovedet sidder uden på en plade, ofte med en skive under.

De fem forskellige typer af skruehoveder

For at give det mest effektive og det mest harmoniske resultat eksisterer der også adskillige typer af skruehoveder. Her er de fem mest udbredte typer: 

  • Undersænket hoved – ligger i plan med overfladen. Kræver forudgående forsænkning – medmindre skruen har fræseribber.
  • Rundhoved –  er fladt i bunden og danner en halvkugle oven på overfladen. Bruges især over beslag og hårde plader.
  • Linsehoved –  kombinerer det undersænkede hoved og det runde hoved. Kræver forsænkning.
  • Panhoved – er cylinderformet med afrundede hjørner. Bruges især over beslag og hårde plader.
  • Sekskanthoved – brugtes før mest til store træskruer, men de opgaver klarer torx stadig oftere. I dag mest brugt uden på plader.

Se den store infografic med de meget illustrative billeder af skruer, kærve og skruehoveder.

skruer-skruetyper.pdf

Træskruer, metalskruer, pladeskruer, specialskruer  
Skruer i hele verdenen – forén Eder!  
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler