Sådan får du succes med ophængning
Opsætning af bogkasser, hylder og reoler og ophængning af billeder og lamper på væggen må være den mest almindelige gør det selv-opgave i hjemmet.
Alligevel er det en opgave, der volder de fleste kvaler. Det kan godt være, rammen kommer op at sidde på væggen, men den ryger måske hurtigt ned igen.
Et vellykket resultat får du ved at vælge de rigtige dybler og skruer og bruge dem rigtigt. Det kræver, at du ved lidt om selve væggen. Sidst, men ikke mindst, skal du måle og mærke rigtigt op, så emnet sidder både fast, lige og på det helt rigtige sted.
Lette ting som for eksempel mindre malerier hænger fint på et søm, men når det drejer sig om tungere ting, skal du bruge særligt stærke bøsninger eller dybler.
Skru direkte i muren
Når du skal fastgøre noget i en teglmur, så prøv at benytte et bor, der er en anelse mindre end skruens tykkelse – på den måde kan du skrue direkte i murstenen. Det giver stor styrke i samlingen og et meget mindre hul, der er nemt at spartle ud, hvis emnet nedtages senere.
Dyblen passer til væggen
Vægge kan i princippet enten være massive eller hulrumsvægge, og det afspejles også i de to hovedtyper af dybler.
Til hårde massive vægge af tegl eller beton bruges almindelige dybler, som presser sig ud mod hullets vægge, når skruen skrues i. Disse dybler hænger rimeligt godt fast i porøse vægge som porebeton. Special dyb ler med vinger, der griber bedre fat, er bedst til tunge opgaver. Til hulrumsvægge, typisk gipsplader på et skelet, kræves særlige dybler, som trækker sig sammen og danner en roset på bagsiden af pladen. De almindelige dybler kan slet ikke få fat i gipspladerne og er derfor helt uegnede her.
Til gipsplader findes også dybler med et groft gevind, som skrues direkte i gipspladen. De er praktiske, men klarer kun mindre belastninger.
En universaldybel klarer de fleste opgaver ret godt – de udvider sig og holder godt fast i massive vægge, og de slår knude på sig selv i hulrumsvægge. Med universaldybler i 3-4 størrelser i værktøjskassen er du ret godt kørende. Men hvis du har mange gipspladevægge, er det en god ide også at have en håndfuld af de specielle gipspladedybler liggende.
Er skruen lang nok
Det er vigtigt, at skruen har den rigtige længde. Du skal tage hensyn til tykkelsen på det emne, skruen skal fastholde, og længden på dyblen. Når skruen er skruet helt i, skal den stikke ca. 5 mm ud på den anden side af dyblen.
Bor på den rigtige måde
Et problem man ofte støder ind i, er, at det kan være svært at gætte sig til, hvilken type væg, der er tale om. Det er derfor en god idé at lave en prøveboring, inden du bestemmer dig for hvilken type dybel, der skal anvendes.
Når du så går i gang med at bore hullerne, så start hvert hul med et bor, som er et nummer mindre, end der står på dyblerne. Huller i porøse materialer har en tendens til at blive større. For at dyblen skal virke efter hensigten, skal den sidde så stramt i hullet, at den skal presses eller bankes på plads. Ellers vil den dreje rundt med skruen uden at få greb.
Bor så vidt muligt uden at sætte maskinen på slag, da slagboring laver et større hul, som er sværere at styre. Kun i hårde materialer som tegl og beton skal du bruge slagfunktionen.
Brug vaterpas og tommestok
Rigtig opmåling og opmærkning er lige så vigtigt som at bruge de rigtige skruer og dybler.
Tænk placeringen igennem, inden du fatter tommestokken og blyanten. Brug vaterpasset til at sikre, at tingene er lodrette og i vater – det nytter ikke altid noget at måle ud fra vægge, loft eller gulv, da de sjældent er helt lige.
Hvis du ofte sætter ting op, kan det godt betale sig at investere i et langt, godt vaterpas eller et måleintrument med laserlys, der tegner en lige streg på væggen.
