Vælg det rigtige bor

Lær at kende forskel på et murbor, et metalbor og et træbor, og få gode tips til den helt rigtige boreteknik.

Boremaskinen, alle ejer

Black & Decker, tlf. 70 20 15 30Selv inkarnerede ikke-gør det selv-folk har altid ét bestemt stykke elværktøj: boremaskinen – eller snarere en batteridrevet akku-bore/ skruemaskine. Den kan de færreste klare sig uden.
Til den klarer de fleste sig med et sæt murbor og et sæt metalbor. Den tredje type almindelige spiralbor er træboret, som er bedst, hvis du skal bore præcise huller i træ. 
Derudover findes der et væld af forskellige typer specialbor til meget store huller, besværlige materialer og andre formål. 

De bedste tips til præcis boring

Hvis man ønsker et perfekt resultat med sine bor og sin boremaskine, så er her yderligere nogle gode tips til at løse de forskellige boreopgaver optimalt:  

  • Metabo, tlf. 43 31 34 00Hurtige, præcise huller kræver et nyt og skarpt bor. De fleste har oplevet, at boret ikke rigtig tager fat, men bare kører rundt. Bor slides, og et sløvt bor virker ikke. 
  • Afpas hastigheden efter materialet. Ved boring i mursten kan det fx være en fordel med høj hastighed og slag, mens boring i metal kræver lave omdrejninger uden slag. Med boremaskinen følger et skema over anbefalede omdrejningshastigheder.
  • Forboring. Hvis du er i tvivl om murens beskaffenhed eller skal bore meget præcist i fx stål, kan det være en fordel at starte med at bore et mindre hul først.
  • Maskinen skal passe til opgaven. En kraftig bore/skruemaskine med batteri er god til de fleste opgaver. Men til fx store boreopgaver i beton er en kraftig 220V slagboremaskine bedst.
  • Når der skal bores dybe huller, kan det være en god idé at trække boret ud af borehullet ind imellem for at få fjernet boremel eller spåner og sikre, at boret ikke brænder for varmt.
  • Til præcisionsopgaver i fx træ eller metal er det praktisk at montere boremaskinen i en borestander. Det gør hullet helt vinkelret og muligt at bore til en bestemt dybde hver gang.
  • Når du borer i hårde metaller som fx stål og jern, er det en fordel at køle boringen med skæreolie. Dog skal du bruge sprit, når du borer i aluminium.

De tre typer af bor

Men hvornår skal du vælge det ene bor frem for det andet? Lær at kende forskel på de tre typer af bor:

  • Murboret
  • Metalboret
  • Træboret

Murboret 

Murbor er beregnet til boreopgaver i mursten, beton, puds, sten, fliser og lignende materialer. Murbor kan kendes ved, at de er forsynet med en “hårdmetalplatte” i spidsen. De føles ikke specielt skarpe i forhold til de andre typer bor. Den hårde spids gør, at boret under slagboring, banker sig vej ind i materialet. Men borene kan også bruges uden slag i blødere materialer som puds.
Borene fås i mange udgaver og farver, men er normalt blanke. Et helt almindeligt sæt går typisk fra 3 mm til 10 mm i diameter, men borene fås standard op til 25 mm og kan alligevel passe i en almindelig borepatron. Længden øges afhængigt af diameteren fra ca. 70-160 mm, men du kan købe ekstra lange bor, helt op til 600 mm i de fleste størrelser, hvilket kan være praktisk, når der skal bores igennem en tyk væg.

Metalboret

De almindelige metalbor mærket HS eller HSS er beregnet til boring i jern, messing, aluminium og andre metaller, men må normalt give op over for meget hårdt, hærdet stål som fx en knivklinge. Metalborene er imidlertid en slags universalbor og fungerer også fint til træ og træfiberplader samt de fleste typer plast og andre kunststoffer.

Metalbor er normalt sorte, men fås også blanke eller med en gylden titaniumbelægning. Borene fås standard fra 0,1 mm til 13 mm i diameter og længder fra ca. 35-150 mm. Et almindeligt sæt går fra 1-10 mm. Borene passer til en almindelig borepatron i en bore- eller skruemaskine og bruges altid uden slag.

  
Stor test af slagboremaskiner. Hvilken klarede sig bedst

Træboret

Træboret er det, som bedst kan undværes i værktøjskassen. Men til boring i træ, spånplader, MDF, krydsfiner og lignende slår det metalboret. Træboret har en styrende spids, der gør det muligt at bore meget præcist. Boret transporterer effektivt spåner op fra borehullet.

Træbor er normalt en kombination af sort og matslebet, og de fås standard i diametre fra 3-20 mm, mens et standardsæt går fra 3 mm til 10 mm. Længden øges med diameteren fra 35 til ca. 200 mm. Træbor passer i en almindelig borepatron og bruges altid uden slag.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler