Når du skal købe og vælge nye vinduer, skal du tage stilling til en mængde af spørgsmål. Denne guide ruster dig til mødet med vinduesbranchen.
Du kan enten klikke dig direkte ned til det indhold, du søger, via nedenstående links eller i ro og mag læse hele artiklen fra A til Z.
Indhold – alt du skal vide om nye vinduer
Skal jeg renovere eller købe nye vinduer?
Hvilket materiale skal jeg vælge?
Hvilken type vinduer passer til mit hus?
Vinduestyper
Energiruder
Støjdæmpende vinduer
Ventilation i vinduer og udluftning
Levetid
Pris på nye vinduer
Nye vinduer – investering eller udgift?
Tilskud til nye vinduer
Hvilket firma skal du vælge?
DVV-ordningen
Skal jeg renovere eller købe nye vinduer?
Dårlige vinduer kan være kilde til dårligt indeklima samt belaste varmeregningen unødigt. Inden du køber dig fattig i nye vinduer, skal du dog først undersøge, om en renovering vil være tilstrækkelig til at afhjælpe problemet.
En renovering kan fx bestå i at montere en forsatsramme på det eksisterende vindue, udbedre skader på karm og ramme eller give dem en ny gang maling, udskifte beslag, tætningslister, kitfals, glaslister eller måske skifte ruden.
I nogle tilfælde er en renovering ikke tilstrækkelig, og så må du investere i helt nye vinduer. Oftest fordi de gamle vinduer er nedbrudte og for dyre at renovere. For eksempel fordi de ikke lever op til de ønskede funktionskrav, eller fordi de ikke passer til husets arkitektur.
Hvilket materiale skal jeg vælge?
Skal det være hårdttræs-produkter i mahogni, teak og eg, eller skal det være fyrretræ eller måske fyrretræ kombineret med aluminium på ydersiden? Svaret på dette spørgsmål afhænger i høj grad af pengepung, smag og behag.
Vinduer fås i forskellige materialer – træ, træ/alu, alu eller plast. Hver materialetype har sine fordele afhængig af hvilke egenskaber man foretrækker med hensyn til vinduets funktion, vedligeholdelse, æstetik og miljø.
Trævinduer
Det er vigtigt at huske, at træ ikke bare er træ. Dels er der forskel på de forskellige træarters egenskaber, dels kan to stykker træ af samme art have forskellige egenskaber. Vækstforhold, fældning, udskæring og behandling påvirker træets egenskaber.
For 100 år siden blev de fleste vinduer fremstillet af kernetræ, der, som navnet antyder, er kernen af træstammen, hvor det mest fugtresistente og langtidsholdbare træ findes. Af samme grund kan gamle vinduer – med lidt vedligeholdelse – ofte holde i hundredvis af år.
For nye trævinduers vedkommende støtter mange vinduesproducenter op om kvalitets- og garantiordningen DVV og har derfor forpligtet sig til at anvende minimum 90 procent kernetræ i de udvendige dele af vinduerne. Det gør, at træet ikke behøver at blive imprægneret med kemikalier, ligesom det heller ikke behøver at blive malet så ofte.
Hvis du vil være sikker på at få trævinduer fremstillet af kernetræ, skal du vælge såkaldt 2ØKO-behandlede vinduer. Det er vinduesbranchens egen betegnelse for trævinduer fremstillet af minimum 90 % kernetræ med miljøvenlig overfladebehandling.
I dag bruger vinduesproducenterne fingerskarret og lamineret træ, hvilket betyder, at knaster og andre skønhedsfejl skæres væk fra træet, som limes og sættes sammen igen.
Træ/aluvinduer
Vinduer af træ og aluminium er de mest solgte vinduer på det danske marked.
Træ/aluvinduer er fremstillet af aluminium udvendigt og træ indvendigt.
Træ/alu vinduer er i de senere år blevet populære, fordi aluminium som klimaskærm giver mindre vedligeholdelse, og fordi kombinationen af træ og aluminium gør det muligt at have træ indvendigt.
Aluminiumsvinduer
Metalvinduer bruges ofte i konstruktioner, hvor der ønskes slanke konstruktioner med stor styrke og stivhed, og hvor der ønskes mindre vedligeholdelse både ud- og indvendigt.
Aluminiums varmeledningsevne er meget høj, og derfor skal vinduesrammer og karme have indbygget kuldebroafbrydelse.
Plastvinduer
Plastvinduer er fremstillet af stålforstærkede uPVC-profiler eller kompositprofiler belagt med et tyndt lag uPVC. uPVC er en af de stærkeste og mest holdbare plasttyper, der findes. Samtidig er det et relativt billigt materiale.
Plastvinduer fremstilles i dag af materiale med en UV-stabilisator, så profilerne ikke gulner med tiden. Plastvinduer kræver derfor kun lidt vedligeholdelse, da uPVC-overfladen ikke nedbrydes eller misfarves. Vinduerne bør dog stadig – som andre vinduer – rengøres jævnligt.
Hvilke nye vinduer skal jeg vælge?
Når du nu har valgt materiale, skal du finde den type vinduer, der passer til dit hus – og din smag.
Her er det som udgangspunkt en god idé at kigge på, hvilke vinduer bygningen oprindeligt er opført med. På den måde kan du føre bygningens karaktertræk videre – også ved tilbygninger eller etablering af nye murhuller til vinduer.
Det er vigtigt for bygningens karakter, at du er konsekvent i dine valg. Mange ældre huse har eksempelvis på et tidspunkt fået skiftet vinduerne, uden at der blev taget hensyn til arkitekturen. Det var især praksis under energikrisen i 1970’erne, hvor termovinduer uden poste og sprosser rask væk blev sat i gamle huse. Resultatet var ikke altid lige kønt.
Hvis det er nødvendigt at udskifte de originale vinduer i et bevaringsværdigt eller ældre byggeri, bør det derfor gøres med stor omhu og stor respekt for bygningens originale arkitektur.
Undersøg ved kommunen, om du bor i et område, hvor der er restriktioner i forhold til vinduesudskiftning som størrelse, materialevalg og farvevalg. Det vil ofte fremgå af en lokalplan for det pågældende område af byen.
Hvis du ønsker vinduer, der ikke er af samme type og format som bygningens oprindelige, er det ofte en god ide at søge rådgivning – fx hos en arkitekt. Vinduer, som ikke harmonerer med husets arkitektur, kan nemlig forringe husets værdi i en eventuel salgssituation.
Alternativt kan du tage noget hvidt malertape og sætte det på dine eksisterende vinduer. Det kan give et indtryk af, om dit hus ser pænt ud med sprosser.
Vinduestyper
Sidesvingvindue
Med sidesvingbeslag kan rammen åbnes og “svinges” ca. 90° – i nogle tilfælde ca. 180° – så rudens udvendige side kan pudses indefra.
Sidebundhængt vindue
Det sidebundhængte vindue (også kaldet dreje-kip) er et indadgående vindue, der har både en side- og bundhængt funktion.
Sidehængt vindue
Hængseltypen kan være forskellig, men funktionen er den samme for alm. sidehængte vinduer. For ældre vinduestyper (Dannebrog- og bondehusvinduer) anvendes der normalt anverfere som lukkebeslag, mens rammen ved ca. 90° åbning kan fastholdes af stormjern.
Topvendevindue
Med topvendebeslag kan vinduesrammen udskydes og vendes helt rundt uden for karmen. Herved kan rudens udvendige side også pudses indefra.
Topstyret vindue
Vinduets “hængsler” (topstyringsbeslag) er monteret i rammens/karmens øverste sider, og ved åbning udskydes rammens nederste del, mens den øverste rammedel samtidig bevæger sig lidt ned.
Tophængt vindue
Topbeslag (hængsler) findes i forskellige typer, der alle har et fast “omdrejningspunkt” nær ved rammens overkant. Ved åbning udskydes rammens nederste del, mens den øverste del bevarer sit niveau.
Energiruder
Siden 1. februar 2021 har det været et lovkrav, at nye vinduer skal leve op til en energi-ydeevne svarende til energimærke A. Det betyder, at nye vinduer til helårsbeboelse lukker mindst lige så meget solvarme ind i boligen, som forsvinder den anden vej ud.
Det kan lade sig gøre ved hjælp af ruder med tre lag glas, men også i meget vidt omfang nye måder at konstruere selve vinduets karm og ramme på, så man undgår både træk og kuldebroer.
Fx er varmetabet langs glaskanten væsentligt minimeret ved hjælp af bedre indbygningsmetoder. Samtidig fremstilles sprossede vinduer uden kuldebroer, ruderne er optimeret med argon mellem glaslagene og energibelægninger på glasset, vinduerne fremstilles med flere og bedre tætningsplaner, og så er der indlagt isolerings- eller kompositmaterialer i selve karm/rammekonstruktionen.
Indtil for 10 år siden kunne det i visse tilfælde betale sig at nøjes med at skifte ruden, hvis man ville spare på energien. Men med en rudeudskiftning alene opnår man i dag kun det, der svarer til energimærke D, og energibalancen vil dermed stadig være negativ.
Bygningsreglementet stiller krav til både bygningens og vinduernes energiforbrug. Hvis du bliver i tvivl om den rigtige løsning for dig, er det en god idé at søge rådgivning.
Energiruder i bevaringsværdige huse
Da nye 3-lags energiruder er betydelig tungere end gamle termoruder, er de gamle rammer og hængsler uegnede til at bære ruderne. Det gør det til en umulig opgave at opgradere et gammelt vindue til et moderne energivindue blot ved at skifte ruden. Derfor vil de fleste desværre opleve, at en renovering af de eksisterende vinduer med en moderne 3-lags energirude i praksis ikke er mulig – eller økonomisk rentabel.
I fredede og bevaringsværdige bygninger kan en forsatsløsning derfor være en god løsning.
Støjdæmpende vinduer
Til boliger, som ligger på særligt støjplagede adresser, findes der yderligere muligheder for at mindske støjens indtrængen.
Blandt andet vil en særlig støjrude med tre lag glas i forskellig tykkelse virke mere støjreducerende end en almindelig trelagsrude. På samme måde giver et ekstra tætningsplan også bedre lydisolering.
For ældre ejendomme med klassiske trævinduer kan forsatsvinduer være en løsning, som ikke ændrer på ejendommens udtryk, men forbedrer lydforholdene inden døre.
Det danske bygningsreglement stiller kun indirekte krav til vinduers støjreduktion. Mange faktorer spiller ind i en støjberegning, så det er som udgangspunkt ikke noget, man selv kan give sig i kast med. Har du store støjgener, anbefales det, at du søger professionel rådgivning, fx hos en akustiker, da det er et komplekst emne.
Op til en vis grænse kan støjreduktionen forbedres ved at bruge en bedre rude. På et tidspunkt bliver selve vindueskonstruktionen dog det svage led. Husk, at det er støjreduktionen for hele vinduet og ikke for ruden alene, der fortæller dig, hvad du reelt køber.
Reduceres støjen med 8-10 dB, fornemmes det som en halvering. De fleste standardruder er i dag opbygget af 2 stk. 4 mm glas. Ved at skifte det ene af disse glas ud med et 6 mm glas forøges reduktionen af støjen med ca. 3 dB, altså ikke en halvering, men dog en mærkbar reduktion for relativt få penge. Ved meget høje støjniveauer (>85 dB) vil en reduktion på 3 dB halvere slitagen på øret.
Ventilation i vinduer og udluftning
De fleste boliger vil blive markant tættere med nye vinduer. Derfor bør man sørge for, at der fortsat er et tilstrækkeligt luftskifte i boligen som krævet i bygningsreglementet. Det kan for eksempel gøres ved at etablere ventiler i facaden og ved at et antal vinduer på alle sider af boligen kan lukkes op, så der kan skabes krydsventilation eller ”chokventilation”, hvis boligen skal nedkøles hurtigt.
Ventilationsriste i vinduets rammer er normalt ikke en optimal løsning, da de kan give træk, når det blæser, og samtidig skabe en unødvendig kuldebro ved vinduet.
En anden mulighed er mekanisk ventilation. Her vil manglende filterudskiftning, vedligeholdelse og rensning af rør kunne medføre dårlig luft og ventilation.
Nye vinduer – levetid:
Levetiden for vinduer kan være vanskelig at fastsætte præcist. Som udgangspunkt, og under forudsætning af regelmæssig vedligeholdelse, bør det dog kunne forventes, at et nyere vindue i det danske klima holder i 30-50 år. Gamle vinduer fremstillet af kernetræ kan holde i hundredvis af år.
Vinduers levetid er bl.a. afhængig af konstruktion og materialevalg samt regelmæssig vedligeholdelse, indbygning, geografisk placering og orientering i forhold til verdenshjørnerne.
Alene i Norden kan der være store forskelle på, hvad der er nødvendigt for at sikre vinduer en tilstrækkelig lang levetid. Det danske klima med mange frost-/tø-perioder, blæst med havgus og megen slagregn stiller store krav til vinduets konstruktion og materialer.
Nye vinduer – pris:
| Hvis du har et vindue med ældre termorude (120 x 120 cm) | ||
| Skift af rude: Cirka 900 kroner for energirude med “varm kant” | ||
| Skift af hele vinduet: 2.300 – 5.500 kr. for Energimærke A, Eref 0 3.250 – 9.000 kr. for Energimærke A, Eref 32 |
| Hvis du har sprossevinduer med ældre forsatsruder (85 x 110 cm) | ||
| Forbedring af fortsatsruder: Cirka 500 kroner for udskiftning af almindeligt glas med 1-lags energiglas Cirka 2.750 – 4.500 kroner for nyt forsatsvindue med 2-lags energiruder | ||
| Skift til nyt vindue med termoruder og “energisprosser”: 2.600 – 7.500 kr. for Energimærke A, Eref 0 6.800 – 7.500 kr. for Energimærke A, Eref 17 | ||
| Skift til nyt vindue med ægte sprosser og ruder isat med kit som i det oprindelige vindue: 5.250 – 11.400 kr. for nyt vindue inklusiv ny forsats med 2-lags energiruder |
| Hvis du har sprossevinduer med 1 lag glas UDEN forsatsruder (85 x 110 cm) | ||
| Montering af fortsatsruder: Cirka 2.750 – 4.500 kroner for forsatsramme med 1-lags energiglas Cirka 2.750 – 4.500 kroner for forsatsramme med 2-lags energiruder | ||
| Skift til nyt vindue med termoruder og “energisprosser”: 2.600 – 7.500 kr. for Energimærke A, Eref 0 6.800 – 7.500 kr. for Energimærke A, Eref 17 | ||
| Skift til nyt vindue med ægte sprosser og ruder isat med kit som i det oprindelige vindue: 5.250 – 11.400 kr. for nyt vindue inklusiv ny forsats med 2-lags energiruder |
| Hvis du har sprossevinduer med ældre termoruder (85 x 110 cm) | ||
| Skift til nyt vindue med termoruder og “energisprosser”: 2.600 – 7.500 kr. for Energimærke A, Eref 0 6.800 – 7.500 kr. for Energimærke A, Eref 17 | ||
| Skift til nyt vindue med ægte sprosser og ruder isat med kit som i det oprindelige vindue: 5.250 – 11.400 kr. for nyt vindue inklusiv ny forsats med 2-lags energiruder |
Når du sammenligner prisen på forskellige vinduer, skal du være sikker på, at sammenligningsgrundlaget er ens. Det er altid mest retvisende at prissammenligne vinduer ud fra en helhedsbetragtning, der også omfatter brugsfasen – og ikke kun holdbarhed. Vedligeholdelse og reparationsmuligheder, men også energiforbrug kan variere meget fra vindue til vindue.
Nye vinduer – investering eller udgift?
Når du overvejer at skifte vinduer og yderdøre i din bolig, skal du finde den store lommeregner frem. Der er nemlig flere økonomiske aspekter ved en vinduesudskiftning end bare prisen på de nye vinduer.
Du skal blandt andet tage med i beregningen, om din boligs energiforbrug bliver lavere. Det kan ifølge Energistyrelsen nemlig ofte påvirke en fremtidig salgspris positivt.
Også de løbende udgifter til vedligeholdelse kan falde, da nye vinduer i mange tilfælde ikke kræver lige så meget vedligeholdelse som gamle.
Tilskud til nye vinduer
Også muligheden for tilskud og fradrag bør være en del af de økonomiske overvejelser i forbindelse med en vinduesudskiftning.
I øjeblikket kan du dog ikke få tilskud til renovering af din bolig. Men på et tidspunkt i 2023 skulle boligejerne gerne kunne få tilskud igen via Energirenoveringspuljen. Energistyrelsen har endnu ikke offentliggjort det præcise tidspunkt, hvor puljen åbner for ansøgninger.
Hvilket firma skal du vælge?
Her kan valget være svært, men nogle af de ting, der kan give et fingerpeg er fx, om lovede tidsfrister overholdes, hvordan firmaets rygte er (se fx på Trustpilot), og noget så simpelt som kemi.
Sørg altid for at indgå en skriftlig aftale, og køb aldrig vinduer du ikke har set – f.eks. direkte over internettet.
Nye vinduer? Kig efter DVV-ordningen
Når et vindue eller en yderdør er DVV-mærket, betyder det, at producenten er underlagt en fabrikskontrol, foretaget af et uvildigt kontrolorgan 1-2 gange om året. Her bliver virksomhedens kvalitetsstyring og færdige elementer kontrolleret for, om de opfylder de krav til for eksempel konstruktion, ydeevne, materialer og overflader, som er specificeret i VinduesIndustriens Tekniske Bestemmelser for DVV.
Hvis vinduerne er produceret af en DVV-certificeret vinduesproducent, er forbrugerne sikret en totalgaranti i 5 år gennem VinduesIndustriens garantiordning. Kan parterne ikke blive enige eller er vinduesproducenten gået konkurs, kan forbrugeren klage til Byggeriets Ankenævn mod et gebyr og derigennem gøre krav på erstatning.
Kilder: Blandt andre Dansk Vindues Verifikation, VILLUM Window Collection og Vinduesindustrien
Senest opdateret 11. maj 2023
