Ikke så dum som en dør: Det fortæller dine døre om dig

Er din boligindretning lys og minimalistisk eller fyldt med farver og unik kunst? Find ud af, hvad dine døre fortæller om, hvilken type du er.

For mange danskere er det vigtigt, at hjemmet fremstår hyggeligt og indbydende, og flere og flere vælger derfor at sætte et personligt præg på boligen, hvilket kommer til udtryk i alt fra billeder og møbler til gulve og døre.

– Vi oplever i stigende grad, at danskerne ønsker at sætte et personligt aftryk på hjemmet og eksempelvis lader personligheden komme til udtryk i valget af døre, fortæller Tenna Knak fra SWEDOOR i en pressemeddelelse.

Valget af døre til hjemmet er ikke kun med til at gøre din bolig mere hjemlig. Det afslører også, hvilken type du er. Sætter du pris på den røde tråd, tør du at tage chancher, elsker du det stilsikre udtryk eller tænker du praktisk? Bliv klogere på din type her.

Den moderne type

Gennemtænker du boligindretningen ned til mindste detalje uden at efterlade noget til tilfældighederne? Så er du den moderne type.

Indretningen i din bolig er typisk enkel med få ting, der skiller sig ud og giver rummet karakter. Den råde tråd mellem boligens rum er essentiel for dig. Du vælger ofte grå eller sorte døre, der giver hjemmet et moderne og flot udtryk. Det kan eksempelvis være døre med 3D-mønstre, der bryder med minimalismens rene linjer og glatte flader.

Den vovede type

Elsker du at tilføje farver og skæve indslag i din boligindretning i form af kunst på væggene, retro møbler og døre i specielle farver? Så er du den vovede type.

Du er ikke bange for at skille dig ud fra mængden, og du har ikke et ønske om at bo i et hjem, der ligner alle andres.

– Hvis man har mod på at lege med farver i indretningen, er farvede døre et oplagt sted at starte. Uanset behov tilfører farvede døre liv til boligindretningen, og det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvor kreativ man kan være, fortæller Tenna Knak.

Den klassiske type

Sætter du pris på lys, rene linjer og en harmonisk indretning? Har du hang til nordisk stil, og indretter du efter mantraet “less is more”? Så er du den klassiske type.

Det er typisk den hvide dør, der vinder indpas hos dig. En hvid dør behøver dog ikke bare at være en hvid dør. Der findes mange muligheder for at tilvælge forskellige mønstre eller massive løsninger, så døren komplementerer resten af din boligindretning og din families behov bedst muligt.

Den praktiske type

Er du en del af en børnefamilie, og har du hang til funktionelle løsninger? Så er du den praktiske type.

Du overvejer altid funktionen ved en ting eller et møbel, inden du køber det, og multifunktionelle indretningselementer vækker ofte din begejstring. Derfor vælger du typisk at integrere døre med flere formål i hjemmet. Det kan for eksempel være tavledøre på børneværelset eller i køkkenet, så ugens skoleskema eller madplan ikke bliver glemt. Eller måske en massiv dør på teenageværelset, som kan dæmpe støjen fra larmende computerspil.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler