Det rigtige lysindfald
For at sikre, at du får det bedste lys ind i stuerne, er det en god idé at prøve at tænke fra “indersiden” af huset og ikke kun fra facaden. Det er ikke nødvendigvis sådan, at mere lys er det samme som bedre lys. Du skal have den rigtige kvalitet af lys, og lysindfaldet skal passe til rummets aktivitet.
![]() |
|
Sprosser er hyggelige, men pas på de ikke tager udsynet og lyset.
|
Hvis udsigten er det vigtigste for dig, er det oplagt at få et godt panoramaudsyn over et landskab ved at vælge brede vinduer. Er det derimod vigtigere for dig at få masser af lys og luft, bør du vælge høje vinduer.
Sollys og himmellys
Du kan både få direkte og indirekte lys ind gennem dine vinduer. Sollys er den direkte solstråling. Det er dette lys, der når længst ind i boligen, og det er nogle gange så kraftigt, at vi blændes og må reducere det gennem gardiner eller persienner. Sollys giver stærkt og kontrastfuldt lys.
Størst lysindfald ved høje vinduer
Vend vinduerne rigtigt
Vær opmærksom på, hvilken retning dine vinduer vender. Hvis vinduerne vender mod syd og dermed giver adgang til direkte solskin, varmer det også rummet meget op på solskinsdage. Øst- og vestvendte vinduer får ikke lige så meget direkte solskin, mens nordvendte vinduer slet ikke belyses med direkte sol.
![]() |
|
En hvid karm mindsker forskellen mellem inde og ude.
|
Reguler varmen
Du kan få ruder, der har indbygget solafskærmning, eller som er specielt gode til at opsamle varme. Derfor behøver du ikke have de samme ruder i hele huset, men kan med fordel vælge forskellige ruder alt efter hvilken side af huset, det drejer sig om.
Karmens farve har betydning
Vær også opmærksom på, at karmens farve har indflydelse på, hvordan udsigten opleves. En lys karm gør overgangen mellem ude og inde mindre, mens en mørk karm, rammer udsigten ind som et billede.Husk også at tænke på solafskærmning inden sommersolen for alvor kommer i gang.
Korte facts om vinduer
- Jo større vinduer, jo svagere og blødere skygger.
- Jo mindre vinduer, jo hårdere og mere kontrastfyldte skygger.
- Høje eller højt placerede vinduer fordeler lyset jævnt og langt ind i rummet.
- Lave eller lavt placerede vinduer koncentrerer lyset omkring vinduet og giver en varieret lysfordeling i rummet.
- Mørke karme indrammer udsigten og markerer overgangen mellem ude og inde.
- Lyse karme giver en mindre overgang mellem lyset udenfor og indenfor.