Vinduerne lægger stilen
Vinduets “mønster” – altså opdeling i mindre vinduesfag – og sprosserne er meget iøjnefaldende del af vinduerne. Det er her, du kan “skrue op eller ned” for det signal, dit hus skal sende.
Alle huse er oprindeligt tegnet i en bestemt stil. Det kan virke tiltrækkende at ændre 70’er villaen til en bondeidyl med sprossede vinduer eller at skifte de sprossede vinduer i bondehuset ud med nogle ordentlig store vinduer, der kan lukke meget mere lys ind.
Men arkitektonisk lykkes det sjældent, så få evt. en byggerådgiver med på råd, gerne med facade-tegninger med forskellige sprosser i vinduerne, før I bestemmer jer for mere radikale ændringer af vinduerne.
Nogle huse har fået vinduer udskiftet én gang allerede. Hvis de ikke passer til huset, kan man med nye vinduer bringe huset tilbage til det oprindelige udtryk.
Læs også: Vinduespudsning uden striber – sådan gør du
Overvej sprosser
I dag er sprosser typisk de såkaldte energi- eller wienersprosser. Opdelingen med sprosser er så at sige snyd. Sprosserne er ganske enkelt klæbet på glasset eller evt. tapsamlet ind i rammerne på hver side af ruderne.
Det betyder, at vinduet har én stor rude, og det giver et væsentligt mindre energitab sammenlignet med et vindue med mange små ruder.
For at fuldføre det visuelle udtryk bliver der monteret en afstandsskinne mellem glassene, og man skal se meget godt efter for at opdage, at det er energisprosser.
Pas på bredden
Da energisprosser kun sættes på for udseendets skyld og ikke har nogen konstruktionsmæssig funktion, kan de have forskellig bredde, og her er der grund til at holde tungen lige i munden.
De gammeldags sprosser med kittede ruder var normalt 19-26 mm brede. De gængse mål for energisprosser ligger fra 20-42 mm, og det er vigtigt, at bredden er så tæt på de oprindelige sprosser som muligt.
Vælger du vinduer med de gennemgående “gammeldags” sprosser i kitfalsede og koblede vinduesrammer, kan du få sprosseløsninger, som er helt originale i forhold til husets oprindelige vinduer – også med A-mærkning.
Særligt i ældre huse er der brugt utroligt mange ressourcer på at få proportionerne til at passe, så øjet ser det som en smuk bygning. Går man på kompromis, vil dimensionerne ikke passe, og især i en salgssituation er det vigtigt, at vinduerne passer arkitektonisk til huset.
Lav sprosse-testen
Hvis du overvejer at udskifte de store ruder ud med et vindue med sprosser – eller at ændre antallet af sprosser i dine vinduer– kan du lave denne test:
1. Køb en rulle malertape i “sprossebredde”. Klæb tapen på der, hvor sprosserne skal være.
2. Vurdér resultatet over en weekend – både indefra og udefra.
3. Gå en tur rundt om huset, og dan dig et indtryk af, om sprosserne passer til huset.
4. Stil dig der, hvor du plejer at nyde udsigten inde fra huset, sæt dig ved bordet, hvor du normalt kan se ud. Hvis der kommer en sprosse “i vejen”, skal løsningen overvejes.
5. Husk at tage malertapen af, før limen har sat sig fast på ruderne.
Krav om energimærkning
Det nye bygningsreglement BR2015 er trådt i kraft pr. 1. januar 2016. Her er der krav om, at nye vinduer skal have en energibalance, der svarer til minimum B-mærkede energivinduer.
Kravet i Bygningsreglementet gælder, både når du udskifter vinduer og bygger nyt. Eneste undtagelse er, hvis dit hus ikke er omfattet af Bygningsreglementet, fx hvis det er fredet.
Allerede om fire år kommer Bygningsreglement 2020, hvor der forventes at være krav om, at alle nye vinduer lever op til en energibalance svarende til energiklasse A. Derfor vil A-vinduer være en fremtidssikret investering.
På hjemmesiden energivinduer.dk kan du finde godkendte vinduer.
Skal vinduet være A- eller B-mærket?
Når du har besluttet dig for udseendet, er det en god idé at tage stilling til, hvilken mærkning vinduet skal have. A-vinduet er det dyreste. Her er lidt hjælp til at vælge.
1. Vinduer i energiklasse A har næsten altid ruder med tre lag glas – de kan dog også findes som to-lags ruder.
2. Æstetik, herunder vinduernes dimensioner på specielt karm- og rammeprofiler, og vinduernes lysindfald bør indgå i overvejelserne, når du vælger enten A- eller B-mærkede vinduer.
3. A-mærkede vinduer kan ligefrem give mere varme, end de lukker ud, så de bidrager til husets opvarmning i fyringssæsonen.
4. Hvis din sofa står lige under et vindue, vil et A-mærket vindue være et godt komfortvalg. Det vil betyde, at kuldenedfald og træk minimeres.
5. Hent tilbud hjem på begge typer, så du ved, hvad merprisen er på A-vinduet. Energibesparelsen fra et gammelt vindue til et B-vindue vil være stor og mærkbar. Energibesparelsen fra et B- til et A-vindue vil være noget mindre.
6. En gennemsnitlig varmeregning kan blive ca. 5, 4 eller 3.000 kr. mindre om året – afhængigt af husets isolering, vinduernes størrelse, og hvor godt de gamle vinduer isolerede.
7. Valg af vinduernes energiklasse har betydning for husets energimærkning. Måske kan det være den ekstra energiforbedring, der rykker huset en energiklasse op ?
8. Udvendig dug og kondens er et naturfænomen og et tegn på, at dine vinduer isolerer supergodt, så det skal du være glad for. Jo bedre isolerende rude – des flere timers udvendig kondens.
Hvis det “udsigtsvinduet”, kan det være til gene. Her kan udhæng, udvendig solafskærmning eller valg af specielle typer glas hjælpe.
