Årets bedste gløgg – med en hemmelig ingrediens

Vi har håndplukket en opskrift på gløgg, som med garanti er den bedste, du får i år. Overrask familie og gæster med den klassiske gløgg, der indeholder en ekstra, genial ingrediens.  

Twitter Print

 

Gløgg er en skandinavisk tradition og hører til på danske juleborde. Men det er også en drik, som man hurtigt kan få for meget af, især hvis den er lavet dårligt og for eksempel er for sød.

Det er ærgerligt, for gløgg er et hyggeligt og afstressende juleindslag, der varmer hele kroppen. Perfekt til gæster i tiden op til jul sammen med højtidens bagværk.

Lær af tyske traditioner for glühwein

Opskriften her er uden rosiner, og den er faktisk slet ikke skandinavisk. Opskriften stammer fra Tyskland, hvor traditionen for ‘glühwein’ er hundredevis af år gammel. Tyskernes gløgg er ikke så sød som vores danske, og derfor er drikken rigtig god til de voksne.

Og så er der en ekstra ingrediens, som giver gløggen noget helt særligt, nemlig kumquats. Hvis du ikke kan lide de små appelsiner, kan gløggen naturligvis laves uden, men du bør virkelig prøve opskriften, før du afskriver kumquatsen. De fås i alle velassorterede supermarkeder og hos specialgrønthandlere i hele landet.

I øvrigt kan man altid gøre gløggen endnu kraftigere og ‘voksen’ ved at tilføje lidt rom. Men smag den til, evt med lidt mere sukker.

Gløgg med vanilje og kumquats

Det skal du bruge

  • 1 flaske rødvin (behøver ikke være den dyreste)
  • 75 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 stjerneanis
  • 1 kanelstang
  • 6 nelliker
  • 4 kumquats (miniappelsiner)

Sådan gør du

  • Varm rødvin, sukker, vaniljesukker og krydderier i en gryde. Blandingen må ikke koge.
  • Kumquats skylles og skæres i skiver. De fordeles i glassene sammen med de andre krydderier.
  • Gløggen sies og hældes i glassene.

… Og servér!

Vil du gerne have nogen til at servere gløggen for dig? Så tag på julemarked. Se vores store guide til julemarkeder i hele landet.

Twitter Print

Mest læste artikler