1. Du vågner op efter en søvnløs nat. Men det er lige meget, for det er jul og øjnene åbnes af ren begejstring!
2. Du står op og siger et kærligt godmorgen til hele familien af ren glæde.
3. Nå… Hvad skal du nu foretage dig. Dagen føles voldsom lang lige nu, og rastløsheden indtræffer.
4. Godt der er julefilm i fjernsynet, du kan hygge dig med.
5. Du er måske ikke meget for at indrømme det, men du spotter julegaverne under træet og kan næsten ikke vente.
6. Klokken slår og det er tid til at forberede julemaden. Stress og jag fylder køkkenet – ja, hele huset.
7. Kaosset bliver afbrudt af dørklokken. Gæsterne er ankommet og du fyldes med glæde og begejstring – endelig starter festen og alle er samlet!
8. Klokken slår 16 og det er tid til Disney’s Juleshow. Nostalgien flyder i kroppen.
9. Duften spreder sig og ENDELIG er det tid til julemad! Du fyldes til randen af alt for meget lækkert mad – men du fyldes også med en tilfredshed.
10. Åh nej. Du havde glemt alt om ris á la manden, da du lige tog den sidste portion. Du bliver en smule opgivende.
11. Nu er du træt og ikke mindst meget mæt. Du kunne mest af alt godt bruge en lur lige nu.
12. Men en dans om juletræet vækker kroppen til live igen, og du føler dig måske lidt i hopla.
13. Julegaverne kigger nærmest på dig, og spændingen ligger lige under huden og pirrer. ”Kan mor nu også lide den gave, jeg har købt” og ”har han nu købt det, jeg sagde, jeg ønskede mig”.
14. Når du åbner julegaverne, gennemgår du næsten hele følelsesregisteret; taknemmelighed over, at de har tænkt på dig, glæde over den gode gave, dårlig samvittighed over, at du ikke lige fik købt en mere personlig gave til din søster i stedet for det gavekort, eller måske ligefrem skuffelse, når du åbner gaven med de hjemmestrikkede sokker for 10. år i træk.
15. Nu er juleaften ved at være overstået, og du fyldes med træthed, kærlighed, taknemmelighed og glæde.
16. Du går i seng og tænker glædeligt tilbage på en dejlig dag, men du er også lidt trist over, at der er et HELT år til næste jul.
17. Inden øjnene lukker i, tænker du: ”Jeg starter på sundhedskuren i morgen!” og falder i søvn med masser af gåpåmod.
Læs også: Sådan laver du den perfekte andesovs