Fastelavnsriset blev brugt som pisk
I dag bliver fastelavnsriset pyntet med slik, men for 100 år siden piskede man hinanden med det for sjov. Om morgenen fastelavnssøndag listede børnene ind til forældrene og piskede dem, til de vågnede.
Fastelavnsboller på hvide tirsdag
Ordet fastelavn kommer af det tyske fasteabend, der betyder aftenen før fasten. Fastelavn blev indledt med flæskesøndag og flæskemandag, hvor man stort set kun spiste kød hele dagen. Derefter kom hvide tirsdag – den dag, hvor man spiste fastelavnsboller, bagt af hvedemel – i gamle dage var hvidt mel en luksus, som kun blev brugt ved festlige lejligheder – og var man heldig, var der en smørklat inde i bollerne.
Askeonsdag gik man i kirke
Askeonsdag var det slut med festlighederne og tid til kirkegang. I gamle dage kom man aske i håret og ansigtet, før man skulle i kirke. Under reformationen forsøgte man at få afskaffet fastelavnsfesten, men det lykkedes heldigvis ikke.
En rigtig kat
Et dansende karnevalsoptog med festligt klædte mennesker var en fast ingrediens dengang. Ordet karneval er italiensk og betyder netop “farvel kød”. Der blev også slået katten af tønden. I dag er det slik i lange baner, der vælter ud af tønden. I gamle dage var det en rigtig kat, der hylende og skrigende sprang ud i friheden.
Sorte katte var besat af djævelskab
Dengang var man ikke i tvivl om, at katte, frem for alt de sorte, var besat af djævelskab. Og der derfor var alle mulige gode grunde til at pine dem. At slå katten af tønden var desuden symbolet på kampen mellem det onde og det gode.
Piskede hinanden for sjov med fastelavnsriset
For ca. 100 år siden blev den ægte kat erstattet med en lavet af strå. Et pyntet ris var også et “must”, når man fejrede fastelavn. Nu til dags bliver riset plukket for slik. I gamle dage fik man riset at smage på en helt anden måde. Man piskede nemlig hinanden med det for sjov. Om morgenen fastelavnssøndag listede børnene ind til forældrene og piskede dem, til de vågnede.
Riset betød frugtbarhed
Unge piger og kvinder, der ikke kunne blive gravide, blev også pisket – man var overbevist om, det ville øge frugtbarheden. Fastelavnsrisene var af selv samme grund ofte pyntet med alle mulige symboler på kærlighed og frugtbarhed.
