Disse julekager er Danmarks mest populære

Julen står for døren, og det betyder julekager, knas og konfekt i lange baner. Danskernes julefavoritter er fulde af én særlig ingrediens. Bliv klogere på Danmarks mest populære julekager her.

Når julen nærmer sig bliver havregrynskugler rullet, og den søde duft af hjemmebagte jødekager og pebernødder spreder sig i mange danske hjem. Julebag er nemlig for mange indbegrebet af den søde juletid og en hyggelig tradition, som familien kan samles om.

De mest populære julekager

Havregrynskugler er den mest populære julekonfekt blandt danskerne. Hele 180.000 danskere har nemlig besøgt opskrifter på havregrynskugler. Det viser tal over de 10 mest søgte opskrifter over kager, knas og konfekt på Arla.dk i perioden 15. november til 24. december 2019.


Havregrynskugler er den mest populære julekonfekt blandt danskerne.

Udover havregrynskugler er danskerne også vilde med mere klassiske julesmåkager såsom jødekager, pebernødder, brunkager og vaniljekranse. Opskrifter på disse havde hver mellem 75.000 og 95.000 besøgende i perioden 15. november til juleaften i 2019.

Den særlige ingrediens

Der er én ting, der går igen i de langt de fleste opskrifter på top-10 listen: Smør. Smør er nemlig en vigtig ingrediens, når danskerne iklæder sig et forklæde for at lave lækre julekager og konfekt i den søde juletid.

Det  er dog ikke helt lige meget, om det er rigtigt smør, margarineprodukter eller blandingsprodukter, der bliver brugt i bagningen. Hver tredje dansker foretrækker nemlig rigtigt smør, når der skal bages.


Jødekager er en af danskernes foretrukne julekager.

Smørsalget eksploderer i december

I 2019 blev der i december solgt ca. 1.200.000 kilo rent smør i de danske dagligvarebutikker. Det svarer til lidt over 200 gram, altså 1 pakke, per borger i Danmark i julemåneden. Det er næsten en fordobling i salget af smør sammenlignet med resten af året.

– Det er måske ikke så overraskende, at danskerne køber mere smør i december, når der skal bages julekager, laves brunede kartofler og spises risengrød med en god smørklat. Men tallet er stadig imponerende. Vi taler om cirka 500.000 kilo mere smør, end de 700.000 kilo, danskerne i gennemsnit køber om måneden resten af året, fortæller Christian Qvirin Lang, der er Senior Category Manager hos Arla, i en pressemeddelelse.

De 10 mest søgte opskrifter

Her kan du se de 10 mest søgte opskrifter over kager, knas og konfekt på Arla.dk i perioden 15. november til 24. december 2019.

Mest læste artikler