18.000 kilometer gavepapir …
Vidste du, at vi danskere bruger mere end 18.000 kilometer gavepapir i løbet af julen? At halvdelen af alt legetøj går i stykker efter tre måneder og smides på lossepladsen?
Dette er blot to af de udregninger, som Junkbusters video præsenterer. Junkbusters er en renovationsvirksomhed, hvis virke er bredt ud over hele Skandinavien.
Danskerne har en pinlig førsteplads
Når vi danskere sammenlignes med svenskerne og nordmændene, er vi desværre helt i front på overforbrug og spild i hverdagen.
For eksempel smider vi meget mere mad ud end de andre lande i Norden. 2.087.000 tons mad, som sagtens kunne være spist, losses direkte i skraldespanden.
10 råd til en grønnere jul
Junkbusters ’10 råd til en grønnere jul’ giver nogle forslag til, hvordan man undgår at svine med ressourcerne. Hvad med at lave en flæskestegssandwich af resterne fra juleaften? Og gaver pakket ind i stofrester kan være endnu mere personlige end butikkernes gavepapir.
Et andet forurenende element i juletiden er stearinlys, som udleder CO2.
Junkbusters minder om, at man kan få Svanemærkede lys. Hvis alle stearinlys i Europa var Svanemærkede, ville det spare tonsvis af CO2 – faktisk, hvad der svarer til et årligt energiforbrug i flere hundrede tusinde husstande.