Sprøde julesmåkager med glasur

Fine julesmåkager med glasur er altid et hit i juletiden. Her er Grys bedste bud på sprøde julesmåkager med glasur.

julesmåkager med glasur på bord med pynt

Hvis du elsker duften af jul og julebag, så er det her en opskrift, du bare må prøve! Et godt tip er at pynte de sprøde julesmåkager med glasur. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du vælger at dekorere dine julesmåkager.

Sprøde julesmåkager (ca 100 stk)

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 1 dl. sukker
  • 1 dl. brun farin
  • 1 dl sirup lys eller mørk
  • 1 dl. vand
  • 1 spsk. stødt kanel
  • 1 spsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt nelliker
  • 1/2 tsk muskatnød
  • Skal af 1 øko appelsin
  • 2 tsk. natron
  • 7-8 dl. hvedemel
Spiseligt glimmer kan være flot på dine næste julesmåkager. Foto: Getty Images

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør, sukker og sirup i en gryde. Køles af til det er ca. håndvarmt.
  2. Bland mel, natron, alle krydderier og appelsinskal sammen.
  3. Hæld sukkermassen ned i melblandingen, tilsæt vandet og saml dejen.
  4. Ælt dejen blank og smidig på køkkenbordet. Lad derefter dejen hvile i min. et par timer, helst et døgn på køl. Husk at dække den med film.
  5. Dejen tages ud et par timer før den skal bruges.
  6. Del dejen i ca. 4 stykker og rul den ud på bordet drysset med lidt hvedemel. Stik dejen ud i de ønskede former.
  7. Bages ved 180 grader i ca. 10 min.
  8. Julesmåkagerne køles af og pyntes med glasur.

Denne artikel er oprindeligt udgivet i idenyts søstermagasin VoresVilla og er flyttet til idenyt.dk efter 2018.

Mest læste artikler