Lav dine egne små sjove marengssvampe

Først skal træet vises… siden skal det spises! Her er opskriften på julegodter, der er skønne både at skue og at spise, som de her søde marengssvampe i hvid og lyserød.

Lav dine egne små sjove marengssvampe

Er du på udkig efter en sød og sjov idé til julens godter, så har vi den perfekte opskrift til dig! Her er en nem og lækker opskrift på de sjove marengssvampe. De kan både spises som de er, eller bruges som tilbehør til den næste julekage. Det er kun fantasien der sætter grænser for de små eventyrlige julesvampe.

Opskrift på 20-30 stk. marengssvampe

Ingredienser

  • 2 æggehvider (stuetemperatur)
  • 100 g sukker
  • 1 knivspids fint salt
  • Evt. rød frugtfarve (pasta, ikke flydende)

Sådan gør du

  1. Pisk æggehviderne let sammen, kom sukkeret i lidt af gangen og tilsæt til sidst saltet.
  2. Pisk nu marengsen i en køkkenmaskine eller med et elektrisk piskeris i 7 minutter ved høj hastighed.
  3. Form toppen af svampen i runde, lidt flade toppe, og stokken som en højere, lidt spids top.
  4. Bag svampe og stokke i 2 timer ved 90 grader.

Når du skal samle svampene, laver du et lille hul med en spids kniv eller saks i bunden af den øverste svampedel. Kom lidt glasur eller hvid chokolade i, inden du sætter stokken i.

Skovbunden er lavet af smuldret chokoladekage.

TIP Drys de hvide svampe med lidt kanel, så ser de mere ægte ud.

Gry og hendes drenge bager julekager
Foto: Line Falck Christensen

Denne artikel er oprindeligt udgivet på voresvilla.dk og flyttet til idenyt.dk efter 2018.

Mest læste artikler