Limpistol, glimmer, perler, hårlak, simili-ornamenter, symærker, tapetrester og båndrester og en bog fra biblioteket eller bogreolen med skabeloner. Hvis du ikke har tapetrester, kan du købe tapeter i metermål hos de fleste farvehandlere.
Sådan gør du:
Sortér bånd og tapetrester efter farve. Når du har planlagt detaljerne med bånd, glimmer osv. til hvert kræmmerhus, er det langt nemmere at få pænt. Tegn skabelonen fra bogen af (fx i bagepapir), og tegn den på bagsiden af de tapeter du vil bruge. Lim de to ender sammen med limpistolen, så kræmmerhuset dannes.
Spray med lakken udenfor
Tag eventuelt kræmmerhuset udenfor og spray det med hårlak, det er især en god ide, hvis papirkvaliteten er tynd/skrøbelig. Du kan naturligvis også bruge en almindelig gulvlak fra farvehandleren, men det er lidt længere om at tørre.
Når lakken er tør, begynder du at pynte kræmmerhuset med forskellige bånd, symærker, og hvad du ellers har fundet i gemmerne. Hvis du vil lime flere bånd ovenpå hinanden, er det nemmest at gøre inden de limes på kræmmerhuset. Pynt til sidst kræmmerhuset med perler og glimmer efter behov.
Sådan sidder glimmeret fast
En hurtig og nem måde at få glimmer til at sidde fast, er ved at spraye endnu et lag hårlak på, drysse det ønskede glimmer hen over, og efter et kvarter, afslutte med et sidste lag lak. Perler sættes fast med en lille klat lim fra limpistolen.