Hver dag i julemåneden kan du byde familie og venner på lækre retter. Få opskrifterne på chokolade panforte, andelevermousse og stegte sild i kryddereddike her.
For de fleste af os er julen traditionernes tid. Her får du inspiration til julemad og lækkerier, hvor tradition og nytænkning går hånd i hånd.
Opskrift I Chokolade panforte
Det skal du bruge
150 g hele mandler
150 g hasselnøddekerner
250 g honning
200 g lys rørsukker
200 g hakket mørk chokolade, min. 70%
75 g hakket sukat
75 g hakkede honning-abrikoser eller pomerans
Fintrevet skal fra 3-4 (ubehandlede) appelsiner
200 g fintsigtet hvedemel, 25 g sigtet usødet kakao
1 tsk. kanel
½ tsk. stødt nellike
1 tsk. stødt kardemomme
Smør
Flormelis
Sådan gør du
Læg mandler og nøddekerner på bagepapir og stil dem i ovnen ved 150°, til de tager farve. Lad nøddekernerne køle en anelse af og gnub så de brune hinder af dem.
Lad ovnen varme op til 175°. Smør bagepapir godt med smør og kom det i en form. Kog honning og sukker op i en gryde, til sukkeret er opløst. Tilsæt chokolade og rør, til den er smeltet. Tilsæt sukat, honningabrikoser og appelsinskal under stadig omrøring. Tilsæt de lune nødder og mandler.
Lad massen varme op under omrøring. Tilsæt mel, kakao og krydderier, mens du rører. Bliver dejen afkølet, kan den blive svær at arbejde med. Pres dejen ud i formen, så den bliver helt kompakt, og bag den midt i den varme ovn i ca. 15 min. Når kagen er afkølet, drysses den med flormelis.
Kagen har godt af at vente til dagen efter, så den bliver sej og hård. Den er svær at skære og svær at spise, og det er en del af fornøjelsen. Lad kagen være pakket ind i bagepapir og opbevar den tørt og godt i en kagedåse. Så holder den i mange, mange måneder. Spis den til en stærk kop kaffe med en god cognac til.
Opskrift I Andelevermousse med cognac og cointreau
Det skal du bruge
300 g andelever
Koldpresset jomfruolivenolie
Maldon salt og friskkværnet sort peber
1 lille løg, ca. 50 g
2 hårdkogte æggeblommer
3 spsk. piskefløde eller skummetmælk, efter temperament
2 spsk. cognac
2 spsk. Cointreau
Laurbærblade til pynt
Sådan gør du
Steg leveren rosa på en pande i olien, ca. 3 minutter på hver side. Krydr med salt og peber. Lad leveren køle lidt af, før du kommer den i en foodprocessor med løget i mindre stykker samt resten af ingredienserne på nær laurbærbladene.
Kør, til du har en helt ensartet, lækker og cremet mousse. Kom den i en skål, pynt med laurbærblade og stil den i køleskabet i mindst 2 timer. Serveres på ristet brød, gerne med cornichoner.
Klip evt. sildefileterne over i halve på langs. Krydr dem på indersiden med salt og peber, fold dem sammen og vend dem i mel. Steg sildene gyldne i smør og olie ved middelvarme på begge sider.
Imens laves eddikelagen: Kom alle ingredienser i en gryde og kog op, til sukkeret er opløst. Smag til, så den er tilpas sur/sød.
Når sildene er stegt, lægges de i et lag i et fad. Fordel løgringene over sild-ene og hæld den varme lage over. Sildene skal trække min. 2 timer i lagen, gerne natten over på et køligt sted.
Opskrifterne findes i Anne Hjernøes bog “Annes julekalender – 24 dage fyldt med lækkert mad!”. Vi har fået lov til at bringe nogle af opskrifterne fra bogen, så du kan få en forsmag på både jul og kalenderens indhold.