Andesteg – sådan tilbereder du den

And er andet og mere end en traditionel andesteg til jul. Lår og bryst fra danske ænder er gode til både hverdag og fest.

Twitter Print

Dansk andebryst
Andebryst er blevet en populær spise også uden for den traditionelle andesæson. Mange synes, at det er besværligt at skære en hel and ud, og det er også lettere at beregne portionsstørrelser, når der ikke er så mange ben at tage hensyn til. Nu er det også muligt af få både andebryst og andelår fra danske pekingænder. På pakningerne gives en ud førlig anvisning på tilberedningen. Der er uanede muligheder for tilbehør til andekødet, prøv f.eks. at lave en salat med fint strimlet fennikel, æbler og revet parmesanost.

Tilbered anden rigtigt
Hvis man køber en frosset and, får man det bedste resultat, når man lader anden tø langsomt op i køleskabet. Beregn 1 1/2 – 2 døgn til optøning. Den letteste tilberedning er ved langtidsstegning ved 160°. Læg anden på risten over bradepanden med brystet opad og hæld 1 l vand i bradepanden. Stegetiden er ca. 40 min. pr. kg. Anden er færdigstegt, når lårene let kan vrides fra kroppen. Kødsaften skal være klar, når man prikker i låret.

Twitter Print

Mest læste artikler