Pas på: De hjemmebagte brunkager kan være farlige

Julesmåkager skal bages til en perfekt kulør – og kun én farve er helt rigtig til kagerne for, at du undgår skadelige stoffer. Nå ja, og hjortetaksalt gør det hele meget værre.

Der synges og smaskes

”Når de mange fine ting, hænger roligt rundt omkring, og når alle lys er tændt, og her lugter brunt og brændt” – synger vi i disse dage, når tonerne til ”Juletræet med sin pynt” slås an.

Men rent faktisk er der ikke helt så godt med det der ”brunt og brændt”. I hvert fald ikke når det kommer til julesmåkagerne.

De lækre og sprøde kager kan nemlig være direkte sundhedsskadelige at indtage. I hvert fald hvis de er bagt for meget.

Kræftfremkaldende stof i kagerne

Kagerne bliver dog først skadelige, når de er bagt for meget. En småkage, der er bagt til den er brun og brændt vil nemlig indeholde det kræftfremkaldende stof, akrylamid.

Akrylamid er ifølge Fødevarestyrelsen farligt, og kan – i meget store mængder – skade nerver, arveanlæg og formeringsevnen.

Fødevarestyrelsens risikovurderinger er baseret på dyreforsøg, og der har studier desuden vist en høj kræftrisiko ved indtagelse af akrylamid.

Der er dog ingen befolkningsundersøgelser, der har bekræftet sammenhængen endnu. Alligevel advarer Fødevarerstyrelsen mod indtagelsen af akrylamid især på grund af stoffets evne til at forårsage kræft.

Akrylamid dannes ved ristning, stegning og bagning af kulhydratholdige fødevarer ved over 120 grader. Så jo længere du bager dine småkager ved mere end 120 grader – jo mere akrylamid er der i de små godbidder.

Hjortetaksalt gør det hele meget værre

Dannelsen af akrylamid sker forskelligt, alt efter om du bruger natron eller hjortetaksalt.

Processen sker hurtigere med hjortetaksalt end med natron, så derfor anbefaler Fødevarestyrelsen at du bager med natron.

De har lavet en lille farveguide, så du er ikke er i tvivl om, hvornår småkagerne er perfekt gyldne. Se den her.

God fornøjelse med julebagningen – husk at tage farvekortet med i køkkenet. 

Mest læste artikler