Risengrød: Hvilke grødris skal jeg vælge?

Grødris er bare grødris - eller hvad? Hvad er egentlig forskellen på de forskellige typer grødris, og hvorfor er priserne forskellige? Vi giver dig svaret her.

Twitter Print

Vinteren og julen i særdeleshed er højtid for risengrød. De fleste af os vælger nok de klassiske hvide grødris, når risengrøden skal koges. Men der findes faktisk alternativer til risengrøden som vi kender den. Den kan nemlig laves på både hvide konventionelle grødris, de økologiske hvide grødris eller fuldkornsgrødris.

Rundkornede, hvide konventionelle grødris 

Det er de velkendte polerede, rundkornede, hvide grødris, som de fleste af os bruger til risengrød. De fremstilles ved, at skaldele og kim slibes af, hvorefter riskornene poleres, så også sølvhinden fjernes. Når skaldele og kim fjernes, så fjerner man også alle kornets gavnlige kostfibre, vitaminer, mineraler, proteiner og plantefedtstoffer. 

Fordelene ved dem: 

● De koger let ud og får den velkendte risengrødskonsistens og smag.
● De har et lavere indhold af uorganisk arsen end fuldkornsris. Se længere nede.
● Ofte den billigste type grødris. De billigste koster ca. 10 kr. for 1 kg.
● Det er de mest tilgængelige grødris på markedet.

Ulemperne ved dem: 

● Denne type ris har den laveste næringsværdi af de forskellige typer.
● De er meget kalorieholdige.
● De indeholder ingen fibre, hvilket betyder en kort mæthedsfølelse.
● De kan indeholde rester af sprøjtemidler. DTU Fødevareinstituttet finder ofte rester af sprøjtemidler i konventionelle ris (kilde).

Hvide økologiske grødris

Det er i princippet fuldstændig de samme slags grødris som de konventionelle, dog stammer disse ris fra økologisk produktion, hvilket bl.a. betyder, at risene ikke er sprøjtet med syntetiske pesticider.  

Fordelene ved dem: 

● De koger let ud og får den velkendte risengrødskonsistens.
● De har et lavere indhold af uorganisk arsen end fuldkornsris. Se længere nede.
● Risikoen for rester af sprøjtemidler er minimal. DTU Fødevareinstituttet finder sjældent rester af sprøjtemidler i økologiske ris (kilde).

Ulemperne ved dem: 

● Denne type ris har den laveste næringsværdi af de forskellige typer. 
● De er meget kalorieholdige. 
● Indeholder ingen fibre, hvilket betyder en kort mæthedsfølelse.
● De er ikke lige så lette at finde i alle butikker som almindelige grødris.
● De er ofte lidt dyrere end almindelige grødris. Koster ca. 15-20 kr. for 500 g.

Fuldkornsgrødris

Fuldkornsgrødris er råris, som ikke er polerede, da det kun er avnerne, som fjernes.Avnen er den yderste, hårde skal om kornet, som er ufordøjelig for mennesker. 

Fuldkornsris er derfor stort set intakte, hvilket alle risets sunde næringsstoffer derfor også er. 

Selvom farven er lidt mørkere end almindelige grødris, så bliver grøden faktisk næsten helt hvid, når den koges på mælk. Det er vigtigt at være opmærksom på, at grundet risenes fibre så er kogetiden lidt længere. Risene skal koges i ca. 45-50 min.

De fuldkornsgrødris, som findes på markedet, er alle økologiske.

Fordelene ved dem: 

● Denne type ris har den allerstørste næringsværdi.
● Indeholder kostfibre, hvilket giver en lang mæthedsfølelse og god fornemmelse i maven. 
● Fuldkorn booster din sundhed og forebygger sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftfomer.
● Risikoen for rester af sprøjtemidler er minimal. DTU Fødevareinstituttet finder sjældent rester af sprøjtemidler i økologiske ris (kilde).

Ulemperne ved dem: 

● De har et højere indhold af uorganisk arsen end de almindelige grødris. Se længere nede.
● Det er de ris, som er sværest at få fat i. Urtekrams fuldkornsgrødris er lettest at finde i almindelige supermarkeder, og kan bl.a. findes i Brugsen og på nemlig.com. Dog forhandles fuldkornsgrødris også hos alle helsekostbutikker. 
● Den dyreste type grødris koster ca. 27 kr. for 500 g. Dog kan du få Urtekrams økologiske fuldkornsris til ca. 19 kr. for 500 g. Det er billigere end nogle af de konventionelle mærker. Se nedenfor.

Pas på, du ikke betaler for meget for mærket

Prisen på især konventionelle hvide grødris spænder bredt.

Discountgrødris kan du få til 10 kr. per kg, men du kan også få mærkevarer med en kilopris på 45 kr. 

Et eksempel er disse to konventionelle grødris. Discountgrødrisene af mærket Xtra fra Superbrugsen koster 10 kr. for 1 kg. 


Konventionelle hvide grødris fra Xtra. Foto: fødevareguiden.dk 

Ved siden af dem står disse grødris fra Quaker. 


Konventionelle hvide grødris fra Quaker. Foto: fødevareguiden.dk 

De koster 23 kr. for 500 g, dvs. en kilopris på 45 kr., altså over fire gange så meget som discountrisene. Men er der overhovedet en gevinst for dig ved at vælge de dyre ris frem for de billige? 

Vender man produktet om, kan man se, at de indeholder det samme, nemlig polerede hvide ris, og derfor er næringsstofindholdet stort set også identisk. Forskellen på de to produkter kan med andre ord siges at ligge i smagen, hvilket er et spørgsmål om, hvad man foretrækker. Men summa summarum så betaler du umiddelbart blot en merpris for mærket.

Det er altså en god ide at kigge sig godt for, når man køber ris til grøden. Poserne indeholder det samme, men prisen er forskellig. Det eneste sted, hvor det reelt giver mening at betale en merpris, er, hvis du vælger at købe fuldkornsris eller økologiske ris, da det begge er produkter, som koster mere at producere.

Variation af grødris er en god idé

Selvom fuldkornsgrødris umiddelbart er de “sundeste” grødris, fordi de bidrager med sunde næringsstoffer, så indeholder fuldkornsris også mere uorganisk arsen end almindelige grødris. Uorganisk arsen er et stof, der findes naturligt i jord og vand, og som WHO vurderer er kræftfremkaldende. 

Du kan nedsætte dit indtag af uorgansisk arsen ved at variere mellem ristyperne og sørge for, at der ikke spises ris eller risprodukter hver dag.  

Når du eksempelvis skal have ris som den klassiske risengrød, så kan du fjerne noget af det uorganiske arsen ved at skylle risene godt. (kilde: DTU Fødevareinstituttet) 

Birgitte Mie Hansen, fødevareekspert og klinisk diætist. Stifter af forbrugersitet Fødevareguiden.dk, hvor hun formidler faglig og objektiv viden om fødevarer.

Twitter Print

Mest læste artikler