Sådan laver du de smukkeste islygter

Islygter er noget af det mest stemningsskabende, du kan pynte op med om vinteren. Og de er overraskende nemme at lave selv.

Twitter Print

Du skal bruge: En stor beholder, en lille beholder, en ryddet fryser – og vand

Hvis det er under frysepunktet, og haven allerede bades i tusmørke kl. 16, er det helt fantastisk at pynte op med levende lys.
Islygter er perfekte til at skabe stemning, for eksempel ved hoveddøren eller – hvis det har sneet – som små, lysende øer på græsplænen og langs bedene.

Vi har fundet en blog, Designrulz, som viser, hvor enkelt det er selv at lave lygterne – du skal bare gøre plads i fryseren og finde passende beholdere frem.

Husk at fylde den lille beholder først

På fotoet herunder er der givet et eksempel på, hvordan to metalbeholdere kan anvendes, men løsningen her kræver også tape osv.

Det er sjældent nødvendigt at tage alt muligt grej i brug, blot man husker at fylde den lille beholder med vand først og herefter placerer den i en større.

Det væsentlige er, at hulrummet herefter fyldes med forsigtighed – og hele arrangementet stilles i fryseren så nænsomt som muligt.
Det tager som regel en halv dags tid for en lygte at fryse helt igennem.

Se den store guide til årets julemarkeder 2018

Frys grønt og andet dekorativt sammen med vandet

Hvis du vil gøre lygterne ekstra raffinerede, kan du fryse grangrene, kviste med bær eller blomster sammen med vandet. På billederne kan du se forskellige ideer til dekorative løsnigner.

Twitter Print

Mest læste artikler