Stor guide til julemarkeder i 2022
Endelig kom den søde tid. Julemarkedernes tid! Nu popper der omsider julemarkeder op i flere byer rundt om i landet, og duften af glögg og klejner spreder sig over det ganske land.
Her er en opdateret liste over nogle af de mest hyggelige julemarkeder i Danmark samt et par stykker i Tyskland – julemarkedernes slaraffenland. På vores liste med information om de mange julemarkeder finder du alle de oplysninger, du skal bruge: tid og sted samt links til julemarkedernes hjemmesider og Facebook sider.
Her kan du finde årets bedste julemarkeder:
- Julemarkeder i København
- Julemarkeder på Sjælland
- Julemarkeder på Fyn
- Julemarkeder i Jylland
- Julemarked på Bornholm
- Jul på slotte og herregårde
- Julemarkeder i Tyskland
Synes du, vi mangler at omtale netop DIT julemarked, så skriv endelig til os. Så opdaterer vi listen.
Jul i København
Jul i Tivoli
Hvornår:
19. november – 31. december 2022
Entre:
Med adgangsbillet eller Tivoli kort.
Jul i Tivoli byder på hyggelige boder, funklende julelys og julepynt i lange baner. Et besøg i Haven er en garanti for en æstetisk smuk oplevelse. Der er også jul for de små med aktiviteter som tænding af juletræet, hilse på julemanden, smage på bodernes julegodter og de små kan selvfølgelig prøve de børnevenlige juleforlystelser.
Åbningstider:
Søndag-torsdag: 11-22
Fredag og lørdag: 11- 23
*Bemærk at Tivoli holder lukket d. 24 december 2022
Du kan også fejre nytår i Tivoli. På nytårsaften skyder Tivoli det nye år ind. Haven holder derfor denne sidste dag på året åbent til klokken 00.30.
Læs mere om julemarkedet her.
Julemarked på Christiania
Hvornår:
9-20. December
Åbningstider:
12-20.*
*Bemærk at der lukkes kl 18 den sidste dag.
Der har været julemarked på Fristaden siden 70’erne. Det er ifølge Christiania det smukkeste og mest eksotiske julemarked nord for alperne. Der er både musik, en masse smuk kunsthåndværk og smagsprøver på julens godter.
Følg Christianias julemarked på Facebook.
Tilbage til julemarked-oversigten
Julemarked på Højbro Plads
Hvornår: 4. november – 21. december 2022
Entre: Gratis.
Følg duften af gløgg og æbleskiver rundt om Storkespringvandet. I hjertet af København kan du nyde den dejlige julestemning og smage på småkager og konfekt.
Omgivelserne er historiske med Christiansborg og Strøget i baggrunden og Gammel Strand rundt om hjørnet. Julemarkedet er i den tyske stil med hyggelige træboder. Der vil være salg af alskens julegodter og gode ideer til julegaver.
Åbningstider:
Mandag til onsdag: 11-19
Torsdag: 11-20
Fredag og lørdag: 11-21
Søndag: 12-19
Læs mere om julemarkedet på denne hjemmeside.
Der er overflod af julehygge og god stemning på julemarkedet på Højbro Plads.
Flids Julemarked i Nørrebrohallen
Hvornår:
9.,10. og 11. December
Åbningstider:
Fredag: 14-20
Lørdag: 10-17
Søndag:10-16
Entre: 30 kr. Gratis for børn under 12 år.
På Flids julemarked kan du komme indenfor i varmen og opleve nutidens skabende kunstnere, designere og kunsthåndværkere sælge deres værker, design og håndværk. Alle er meget velkomne – også barnevogne og hunde i snor.
Læs mere om begivenheden på deres hjemmeside her eller find den på Facebook.
Tilbage til julemarked-oversigten
Vesterbro RAW julemarked
Hvornår:
Lørdag d. 12 december
Åbningstider:
kl. 11-17 i DGI-byen
Entre: Gratis
Vesterbro RAW julemarked præsenter 60 boder med alt det skæve, rå, weird og RAWsomme boligtilbehør, kunsthåndværk og kunst, du ikke ser andre steder.
Du kommer til at opleve helt unikke værker, hvor der er hovedvægt på genbrug, bæredygtighed og kunst som ligger et pænt stykke fra den danske mainstream. Der er alt fra tøj og smykker, Illustration og tryk, sæbe og broderier og masser af alternative, ukonventionelle og anderledes julegaver.
Læs mere om det anderledes julemarked her
Julemarked Guldsmeden Hotels & GoGreen Danmark
Hvornår:
3. december
Entre:
Gratis
GoGreen Danmark, som er en online-guide til bæredygtige virksomheder, og hotelkæden Guldsmeden, er gået sammen om at lave deres første julemarked. Sammen med et udvalg af GoGreen medlemmer har de sammensat et hold af grønne virksomheder, som kommer med alt, hvad et julehjerte kan ønske sig fra brands, der har fokus på bæredygtighed.
Du kan finde det hyggelige julemarked i Babette Guldsmedens smukke orangeri.
Åbningstid:
11-17
Du kan læse meget mere på deres Facebookside.
The Lab x the lab kitchen julemarked 2022
Hvornår:
11. december 2022
Hvor:
Vermundsgade 40A + B, 1. Sal 2100 København Ø
Åbningstider:
10-17
Entre:
Gratis
The Lab har samlet et stærkt hold af lokale aktører, som indbyder til julegaveshopping, selvforkælelse og inspiration i den søde decembertid. Du kan finde alt fra keramik og glas, interiør, tøj, smykker, print og kunsthåndværker, samt mad og drikke til alle aldre.
The lab kitchen vil være værter for spiselige lækkerier – heriblandt flæskestegssandwich, vegetarsandwich
med tempeh, æbleskiver med hjemmesylt, hjemmebagte julesmåkager, risalamande og
gløgg.
Julemarked på Kongens Nytorv
Hvornår:
4. november – 21. december 2022.
Entre:
Gratis
Julemarkedet på Kongens Nytorv har været en fast del af de mange julemarkeder i København i mange år og du kan også i år gå rundt mellem de charmerende boder, der sælger alt fra julekager, konfekt og gløgg til hjemmestrik og flotte nøddeknækkere.
Lørdag kl. 13 kan du være heldig at støde på julemanden, som byder alle velkommen og ikke er bleg for at posere til et gratis foto.
Åbningstider:
Mandag til onsdag: 11.00-19.00
Torsdag: 11.00-20.00
Fredag: 11.00-21.00
Lørdag: 11.00-21.00
Søndag: 12.00-19.00
Du kan læse mere om julemarkedet her.
Tilbage til julemarked-oversigten
Julemanden med sine rensdyr på Kongens Nytorv.
Jul i Dragør
Hvornår:
Alle weekender fra den 26. november – 18. december
Åbningstider:
Kl. 12-17
Entre:
Gratis
Hvert år forvandler Dragør sig til et juleeventyr for både børn og voksne. Dragør Julemarked er, for nogen, bedre kendt fra DRs julekalender ”Tidsrejsen”. Her spillede julemarkedet en stor rolle og besøger du det, kan du måske genkende Tidsrejsen. Der er nemlig gjort meget ud af at bevare den autentiske stemning fra julekalenderen med de originale boder derfra.
På Dragør julemarked kan du opleve en rigtig nordisk jul. Der er dømt hygge mellem boder som grillhytten, pandekageboden og en masse sjov til børn.
Læs mere om julemarkedet her.
Tilbage til julemarked-oversigten
Jul på Sjælland
Julemarked på Bakken
Hvornår:
25. november – 18. december samt juledagene d. 19. – 22. december
Entre:
Gratis.
Åbningstider:
Fredage: 14-21
Lørdage: 12-21
Søndage: 12-18
20. – 22. december: 12-19
Oplev julens glæde allerede ved første skridt ind i Dyrehaven. Skoven smelter sammen med forlystelsesparken for at skabe et stemningsfuldt juleeventyr for børn og voksne. I Bakkens gader og stræder kan du tage familien med på opdagelse i julemarkedet, som byder på nisser, julepynt og julegodter. Måske kan du også finde årets mandelgave.
En tur på Bakken giver mulighed for at opleve de mange andre juleudstillinger og aktiviteter, som Bakken tilbyder. I kan se juleslottet, nyde en julefrokost og møde julemor, som spreder julehumør i Bakkens små gader og stræder.
Læs mere om julemarkedet på Bakkens hjemmeside.
Julemarked i Birkegårdens Haver
Hvornår:
Fredag, lørdag og søndag de 4 adventsweekender.
Datoerne er: Den 25., 26. og 27. nov. / Den 2., 3. og 4. dec. / Den 9., 10. og 11. dec. / Den 16., 17. og 18. dec.
Åbent alle tre dage fra kl. 14.00-18.30. *
* For at spare på strømmen, lukker haven kl. 18.30 i stedet for kl. 19. Normalt er der ikke ret mange gæster tilbage kl. 18.30. Lysene i den Engelske have slukkes kl. 18.30.
Voksne: 110 kr.
Senior 65+: 100 kr.
Børn (2-12 år): 80 kr.
Grupper over 15 pers.: 95 kr.
I Birkegårdens Haver afholdes et fint julemarked med boder både inde i laden og udenfor. Der er rig mulighed for at shoppe julens gaver i den tilhørende butik, hvor der sælges masser af juleting og juleguf til den søde tand. Birkegården byder på julehygge for hele familien, og haverne er flot pyntet med julelys.
Læs mere på Birkegårdens hjemmeside.
Tilbage til julemarked-oversigten
Sankt Jørgensbjergs adventsmarked i Roskilde
Kom med til adventsmarked i Roskilde, hvor du også kan støtte til lokalt børne- og ungdomsarbejde samt FNs verdensmål.
Adventsmarkedet er lavet i samarbejde med Sankt Jørgensbjerg Sogn
og Kirke.
Der er masser af konkurrencer for hele familien, med premier fra lokale sponsor. Som noget helt nyt kan du besøge deres ”Secondhand Shop”. Skulle du blive sulten tilbyder de julemad i deres julecafé. De laver deres ribbenstegsandwich på en CO2 neutral gril.
Hele overskuddet fra Adventsmarkedet går ubeskåret til lokalt og globalt børne- og
ungdomsarbejde.
Hvornår:
Søndag 27. november 2022
Åbningstider:
11:30-15:00
Entre:
Gratis
Gisselfeld juletorv
Kom med, når Gisselfeld kloster åbner op for årets juletorv fyldt med duften af jul og inspirerende stande. Juletorvet er Gisselfelds største og mest stolte tradition. Der vil være ponyridning, musik og underholdning samt salg af juletræer og pyntegrønt. Julemanden kommer selvfølgelig også og hilser på.
Hvornår:
18.-20. november og 25.-27 november
Åbningstider:
Fredag kl. 15-20
Lørdage & søndage kl. 10-16
NB. Vær opmærksom på, at indgangen lukker en time før lukketid. Billetter kan kun købes i døren. De modtager både MobilePay, kontanter og kort.
Entre:
Voksne kr. 100
Børn fra 6-12 år kr. 30
Børn fra 0-5 gratis.
Billetten gælder til Parken, Paradehuset og dele af Slottet, som er åben for publikum, mens Juletorvet varer, og som altid vil være pyntet til lejligheden.
Læs mere på deres hjemmeside
Tilbage til julemarked-oversigten
Julemarked på Gavnø Slot
Hvornår:
4.-6. november og 11.-13. november
Entre:
Voksne 100 kr. Børn (5-12 år) 35 kr. Børn under 5 år: Gratis.
På Gavnø Slot afholdes Danmarks største julemarked med omkring 150 boder. Det særligt hyggelige ved dette julemarked er, at det finder sted i slottets historiske avlsbygninger fra 1900-tallet. Her finder du alt, hvad et julehjerte begærer: juledekorationer, julealfer, spiritus, julekager og drikke.
Find åbningstider og læs mere på Gavnø Slots hjemmeside.
Tilbage til julemarked-oversigten
Jul på Fyn
Eventyrligt Julemarked i Odense
Hvornår:
3.-4. december og 10.-11. december
Hvor:
Sortebrødre Torv
Entre:
Gratis
Der ligger en masse spændende historie bag torvet, hvorpå dette julemarked afholdes. Torvet er opkaldt efter Sortebrødre Kloster, hvor dominikanerordenen holdt til i 1200-tallet.
På Eventyrligt Julemarked kan du nyde julestemningen med en kop varm kakao og opleve, hvordan det bugner med spiselige julespecialiteter, håndværk og kunst i én samlet kulturoplevelse.
Læs mere om Eventyrligt julemarked og spørg efter åbningstider på eventets Facebook.
Duften af nyfældet gran hersker på de fleste julemarkeder.
Tilbage til julemarked-oversigten
Julemarked i Odense Zoo
Hvornår:
26. november – 14. december
Mandag – onsdag 9-16
Torsdag – søndag 9-20
15. december – 23. December 9-20
Odensen Zoo åbner igen op for julen med alle deres kære dyr. Der er aktiviteter for hele familien. Du kan som gæst møde Odense zoos helt egne nisser, Zoofus og Zofie.
Entre:
Voksen 195 DKK
Barn (3-11 år) 100 DKK
Studerende 165,75 DKK (ved fremvisning af gyldigt studiekort)
Læs mere på deres hjemmeside.

Julemarked i den Gamle Kongeby
Hvornår:
Lørdag 3. december – åbningstid 10-20
Søndag 4. december – åbningstid 10-16
Lørdag 10. december – åbningstid 10-20
Søndag 11. december – åbningstid 10-16
Entre:
Gratis
På julemarked i den Gamle Kongeby kan du opleve julestemning og julehygge i kongelige omgivelser. Det er nemlig i Nyborg, Christian den 3. (1536-1559) ofte holdt jul. Da duftede byen af brænderøg, gran og krydret bagværk som et klart tegn på juleforberedelserne i kongens by. Når du trisser rundt mellem boderne, kan det føles som om, at der igen skal forberedes til kongens store julefest.
Julemarked på Harridslevgaard Slot
Hvornår:
Hver lørdag og søndag fra d. 19 november til den 11. december 2022
Åbningstider:
kl. 11-18
Entre:
Voksne 70 kr. – børn 3-12 år 35 kr.
På Harridslevgaard Slot på Nordfyn holder de traditionen tro et stort og unikt julemarked i riddersalen med salg af håndlavet julepynt og juledekorationer, smykker og brugskunst. Træd ind i renæssanceslottet og nyd pynten, der matcher de forskellige rum. Børn og voksne kan klippe og klistre deres eget julepynt, og for børnene er der også skattejagt.
Du kan læse mere om julemarkedet her.
Tilbage til julemarked-oversigten
Julemarked ved Langesø Slot
Hvornår:
19. November – 18 december (Kun i weekenderne)
Åbningstid:
10-16
Entre:
Gratis
Kom og oplev det stemningsfyldte julemarked. Mellem nisser, grantræer og boder kan du komme i ægte gammeldaws julestemning.
På markedet finder du boder med nisser, pyntegrønt, dekorationsmaterialer, glaskunst, friske danske æbler, brændte mandler, frisk bagerbrød og kage, delikatesser, slagterpølser, juledekorationer mm. Du har også mulighed for at fælde dit eget træ, når du besøger Langesø slot.
Læs mere her på deres Facebook side.
Jul i Jylland
Aarhus Kunst & Julemarked
Hvornår:
19. november til 18. december
Åbningstider:
Mandag- fredag 12-18
Lørdag-søndag 11-17
Entre:
Gratis
Julemarkedet finder sted i Ridehuset, der ligger lige mellem Rådhuset, Musikhuset og kunstmuseet AROS, kun få minutters gågang fra banegården og gågaden. Når du træder ind i Ridehuset, som blev bygget i 1800-tallet, vil du mødes af en smuk lyshimmel og belysning i vinduerne. Det er et rent kunsthåndværkermarked med ca. 80 stande, der udstiller og sælger unikke kunsthåndværker.
Der vil være forskellige aktiviteter og du kan selvfølgelig også sidde og nyde et glas gløgg og æbleskiver.
Læs mere om julemarkedet her.
Tilbage til julemarked-oversigten
Jul i Den gamle By i Aarhus
Hvornår:
19. november 2022 – 6. januar 2023 alle dage
Entre:
Voksen: 150 kr. eller adgang m. årskort.
Studerende: 75 kr.
Børn (0-17 år): gratis.
Den gamle By i Aarhus har i høj grad kulissen til et julemarked med købmandsgårde og gamle konditorier. Her kan du opleve, hvordan danskerne har holdt jul i 400 år, og gå på opdagelse i de stemningsfyldte udstillinger, og se, hvornår de danske juletraditioner opstod.
Læs mere om julemarkedet på Den Gamle Bys hjemmeside.
Julekarussellerne er pyntet fint op med lys i de forskellige forlystelsesparker.
Jul i Tivoli Friheden
Hvornår:
13. november – 30. december på udvalgte dage*
Entre:
140 kr. eller med medlemskort
Tag familien under armen, gå gennem en 70 meter lang lystunnel, og nyd synet af parkens mere end 3.000 julekugler, der funkler og vækker julestemningen hos store og små.
*se hvilke dage, der er åbent i julen.
Du kan også læse mere om julemarkedet på Tivoli Frihedens hjemmeside
Tilbage til julemarked-oversigten
Julemarked i Aalborg
Hvornår:
20. november – 23. december
Entre:
Gratis
Gå på opdagelse på Gammeltorv i de fine små boder, eller snup en varm klejne og et krus gløgg i det kolde vintervejr.
Hold øje med VisitAalborgs hjemmeside for nærmere information.
Julemarked i Aalborg Zoo
Hvornår:
18.-20. og 24.-27. november
1.-4. og 8.-11. og 15.-27. december (Dog ikke 24. december)
Åbningstider:
Alle dage fra 10-20.*
*Juletorv og boder er åbne fra 15-20
Entre:
Voksne:
Indtil kl. 15: 190kr.
Efter kl. 15: 135kr.
Børn:
Indtil kl. 15: 105kr.
Efter kl. 15: 85kr.
Aalborg Zoo åbner igen op for deres julemarked, og der er hygge for alle generationerne. I kan komme på en magisk lysvandring gennem den smukt julepyntede have, og få en helt ny og anderledes oplevelse af dyrene og Zoo i mørket.
Gå på opdagelse i de mange boder med lækker julemad og godter, besøg verdens rareste julemand, og gå indenfor i stalde og huse, hvor dyrene er ved at finde til ro for natten.
Læs meget mere på deres hjemmeside.
Tilbage til julemarked-oversigten
Jul i Viborg
Hvornår:
2. – 23. december 2022
Entre:
Gratis
Få pulsen ned og julestemningen op med stemningsfulde oplevelser under de tusindvis af julelys på Nytorv. Det er et af Danmarks smukkeste julemarkeder, hvor du kan tage hele familien, venner og kollegaer med til stemningsfulde oplevelser. Viborg har en ambition om at blive Danmarks bedste juleby og begyndte i 2018 med at afholde julemarkeder.
Se åbningstider og læs mere om julemarkedet.
Designskolens julebazar
Hvornår:
8. december kl. 14.00-22.00 og 9. december kl. 11.00-22.00
Entre:
20 kr.
Traditionen tro afholder Designskolen Kolding Julebazar, hvor du med garanti kan finde en personlig gave til én, du holder af. Fra godt 125 små boder sælger nuværende og tidligere studerende egne designs bl.a. tryk, print, tekstiler, smykker og meget, meget mere. De unge designere står selv for salget og kan derfor bl.a. fortælle, hvad der har inspireret dem, hvilke materialer der er brugt, og hvordan det er fremstillet.
Tilbage til julemarked-oversigten
Ålbæk Julemarked
Hvornår:
Fredag, lørdag og søndag i uge 45,46,47,48 og 49.
Åbningstid:
Fredag 14-18. Lørdag og søndag 11-18
Entre:
Gratis
Ålbæk Julemarked inviterer til lysfest med en smag af jul i Lysets Landsby. Her kan du finde et hyggeligt markedsområde med spændende boder. Der er lagt vægt på, at julemarkedet skal udgøre et af Nordjyllands mest spændende og originale julemarkeder med helt specielle oplevelser, smage og produkter.
Læs om julemarkedet og find programmet.
Jul hos Iskunsten i Thyborøn
Hvornår:
Lørdag og søndag fra 12. november til 16. januar 2020-2023
Dog med undtagelse af 24., 25. og 31. december samt 1. januar
Åbningstider:
kl. 11-17.
Entre:
Børn 0-2 år: Gratis
Børn 3-12 år: kr. 69,-
Voksne: kr. 79,-
Hvem kan sidst huske, at sneen var en fast del af juletraditionerne? Det er ganske få. Hos Iskunsten bringes minderne tilbage, og de garanterer børnene og alle andre en hvid jul. Gå på opdagelse i det magiske vinterunivers skabt af fortryllende isskulpturer. Oplev den fantastiske julestemning i Thyborøns gamle frysehus. Her er juleudstilling af isskulpturer, ture med den juleoplyste traktorbus, sjove aktiviteter for børn, boder med julegodter, julepynt og hygge for hele familien.
Se programmet på deres hjemmeside her.
Tilbage til julemarked-oversigten
Julemarked på Bornholm
Hvornår:
25-27 November.
2-4 December
9-11 December
16-18 December
Samt 21 og 22 December
Åbningstider:
Fredage 15-19
Lørdage 11-19
Søndage 11-17
21 og 22 december 11-19
Entre:
Gratis

Der bliver afholdt julemarked på Bornholm i 2022.
På havnen i Nexø har glaspuster Pernille Bülow oparbejdet dette julemarked med skarpt fokus på det æstetiske og visuelle udtryk.
Bornholms Julemarked byder på en blanding af lokale produkter, kunst og lækker mad.
Restaurant Molen på Nexø Havn serverer f.eks. friske ”Jule-Østers” med varierende garniture og bobler, ligesom den slovakiske mezzosopran Lucie Szabová fra den Kongelige Opera, kommer.
Hestevognsture, nye produktlanceringer og meget mere vil udspille sig under julens indtog på ”Klippeøen”.
30 fine træhytter, en flåde af foodtrucks samt utallige events og aktiviteter skal udgøre nordens hyggeligste julemarked, sammen med havnens faste restaurationer og kunstudsalg.
Læs mere på deres Facebook event.
Tilbage til julemarked-oversigten
Jul på slottet
I Danmark er herregårdene og slottene også gået amok i julemarkeder. De er også en god kulisse for julekoglerierne. Det er nu en gang ret let at forestille julenisser pile rundt på de højloftede sale og i spirene på herregårdene.
Måske har DR-julekalenderen, Jul på Slottet, også hjulpet lidt på vej. I dag er det i hvert fald et faktum, at julemarkederne har etableret sig på herregårdene. Her er et par af de største julemarkeder på de danske herregårde og slotte.
Jul på Engestofte Gods
Hvornår:
3.-4. december 2022
Åbningstider:
10-16
Entre:
Voksne (over 12 år) 65 kr. – børn 25 kr.
Julemarkedet er en af Lolland og Falsters største julebegivenheder. Et væld af stader, levende musik, julemandens værksted, Luciaoptog og guidede ture med den gamle vægter, giver en helt særlig magisk julestemning. I kan finde årets julegaver blandt et rigt udvalg af brugskunst, dekorationer, keramik, smykker, blomster, nisser og alt, hvad ens julehjerte ellers kan begære.
På Engestofte er der også masser af tilbud til børnene. De kan b.l.a. få fortalt juleeventyr, klippe/klistre og lege i børnenes ” eventyrcafe”. Børnene kan også komme over og besøge selveste julemanden i det gamle vandtårn.
Hunde er ikke tilladt.
Læs mere om julemarkedet på Engestofte Gods’ hjemmeside.
Julegodter hænger på rad og række i de hyggelige boder.
Tilbage til julemarked-oversigten
Julemarked på Koldinghus
Hvornår:
2. – 3. december fra 10-17 og 4. december 2022 10-16.
Entre:
Voksne 60 kroner + gebyr. Børn under 18: Gratis
Ønsk hinanden glædelig jul på det traditionelle julemarked på Koldings gamle kongeslot, hvor stikordene er: God mad, godt håndværk og unikke gaver, du ikke kan få andre steder. Koldinghus fylder salene med boder, julemusik, pynt og drillejulenisser, og traditionen tro er der også en juleworkshop og masser af julestemning i Slotsgården.
Billetter kan købes online her.
Julemarked på Bernstorff Slot
Hvornår:
18.-20. December.
Åbningstider:
Fredag kl. 14-19 og lørdag-søndag kl. 10-16
Entre:
Voksne: 100 kr. Børn (4-12 år): 30 kr. børn (0-3 år): Gratis.
Den første weekend i december omdannes Bernstorff Slot til et magisk julemarked. På julemarkedet har du mulighed for at købe årets julegaver, finde fortryllende julepynt, smukke dekorationer og julelækkerier. Der vil også være rig mulighed for at få stillet sulten med både æbleskriver, gløgg, julekager og flæskestegssandwich samt andre lækre smagsprøver.
Julemanden kommer på besøg både lørdag og søndag, hvor det også vil være muligt at få en tur på en af de søde juleponyer.
Se mere på deres hjemmeside her.
Tilbage til julemarked-oversigten
Jul på Kronborg
Hvornår:
26. – 27. november samt 3. – 4. december 2022
Åbningstider:
10-17
Entre:
Voksne: 95 kr
Børn: 60 kr.
Lad julefreden sænke sig på Danmarks storslåede renæssanceslot. I slotsgården glimter lysene fra juletræerne, og duften af friskfældet gran og nybagte æbleskiver spreder sig. I Helsingør kan du opleve det storslåede julemarked på Kronborg. Børnene kan komme i julehumør med børneværksteder og højtlæsning. For de voksne gæster lokker Kronborg blandt andet med julejazz og gospelkoncerter.
Se mere på deres hjemmeside her.
Tilbage til julemarked-oversigten
Jul på Tirsbæk Gods
Hvornår:
10.-11. december og 17.-18. december
Åbningstider:
kl. 10-16
Entre:
Find priser på Tirsbæk Gods’ hjemmeside.
På dette julemarked kan du fælde dit eget juletræ i skoven eller udvælge et på gårdspladsen. Du kan også besøge boderne i de smukke avlsbygninger, og få inspiration til julen og julegaver.
Læs mere om julemarkedet på Tirsbæk Gods’ hjemmeside.
Julemarked på Ausumgaard
Hvornår:
9.-11. december 2022
Åbningstider:
kl. 10-16
Entre:
Voksne: 60 kr. Børn (3-15 år): 30 kr. Børn (0-3 år): Gratis.
På det store, gamle høloft finder du alle de lækre og spændende råvarer til julen, og her er både ost, bagværk, chokolade og nødder, juleand, flæskesteg, vin, snaps, øl og søde sager.
I de gamle stalde og på festloftet finder du masser julepynt og julegaveideer – lige fra outdoor gear til design, interiør, mode, smykker, keramik og andet kunsthåndværk.
Læs mere om Ausumgaard julemarked på deres hjemmeside.
Tilbage til julemarked-oversigten
Egeskov julemarked
Hvornår:
Den 12.-13. & 19.-20. & 26.-27. november samt 3.- 4. december
Åbningstider:
10-16.30.
Entre:
Voksne: 100 kr. Børn (4-12 år): 50 kr.
Besøg julemarkedet på Egeskov Slot i smukke omgivelser. Du kan opleve kilometerlange guirlander, der leder vejen gennem de forskellige bygninger og mellem veteran biler og flyvemaskiner, kan du gøre en god handel. Der er nemlig en masse flotte boder, der byder på delikatesser, juledekorationer og kunsthåndværk.
Du kan købe billet til Egeskov julemarked på slottets hjemmeside.
Harridslevgaard Slot julemarked
Harridslevgaard Slot åbner porten til juleinspiration lørdagene og søndagene.
Her er hele renæssanceslottet pyntet op til jul, med juledekorationer og juleinspiration der matcher de forskellige stuer og sale.
Der er blandt andet billedskattejagt for børnene, samt voksen konkurrence.
Hvornår:
19/11, 20/11, 26/11, 27/11, 03/12, 04/12, 10/12 & 11/12
Åbningstider:
11-18
Entre:
Voksne: kr. 70,- Børn 3-12 år kr. 35 ,-
Julemarked på Voergaard Slot
Hvornår:
25. og 26.-27. November 2022
Åbningstider:
Entre:
160 kr.
Julemarkedet vil præsentere alt, hvad hjertet kan begære af julepynt, dekorationer, brugskunst, delikatesser, juletræer, julegodter, glaskunst, mode og mange andre spændende julegaveidéer, hvor de historiske rammer bidrager til at fuldende oplevelsen. For de mindste vil der være mange spændende aktiviteter, man vil bl.a. kunne aflevere sin ønskeseddel til julemanden og hans kone samt møde nissebørnene.
Som noget nyt udstiller DR om børne-tv gennem tiden. Du kan også glæde dig til for første gang, at opleve DR’s fantastiske udstilling i den gamle Ridehal, hvor børn og voksne i alle aldre kan glæde sig over et gensyn med figurer fra DR’s Børne-TV igennem tiden.
Tilbage til julemarked-oversigten
Julemarkeder i Tyskland
Mange af de danske juletraditioner kommer fra Tyskland. Det gælder for eksempel juletræet – og julemarkederne.
Julemarkeder med træboder, forlystelser og salg af julegodter har vi importeret direkte fra Tyskland. Her har julemarkederne eksisteret helt tilbage fra 1300-tallet, hvor det dog handlede om, at indkøbe forråd til juletiden. Fra 1700-tallet begyndte julemarkederne i Tyskland at være mere præget af festivitas og hygge, som vi kender dem i dag.
De tusindvis af julelys fortryller gaderne i Tyskland – hjemmet for julemarkeder.
Julemarked i Flensborg
Hvornår:
21. november – 31. december 2022
Åbningstider:
Mandag– lørdag: 11:00– 22:00
Søndag: 11:00– 20:00
24.12. + 31.12. til kl. 14:00
25.12. + 26.12. lukket
Tag på julemarked i Flensborg midtby, ikke langt fra den dansk-tyske grænse i Sønderjylland. Flensborgs julemarked i den maleriske gamle bydel inviterer gæster fra nær og fjern til en ganske særlig vinteroplevelse. Om vinteren stråler byens hjerte med varmt lys fra træboder i skandinavisk stil. En kombination af gemütlichkeit og hygge. Se på kunsthåndværk og kulinariske julelækkerier, så langt øjet rækker, i de festligt pyntede hytter og boder.
Læs om julemarkedet på Flensborg Fjords hjemmeside.
Tilbage til julemarked-oversigten
Julemarked i Lübeck
Hvornår:
21.11.-30. 12. 2022
Åbningstider:
søn-tors kl. 11.00–21.00
fre + lør kl. 11.00–22.00
24. december 2022 • kl. 11.00–14.00
25. december 2022 • lukket
26. december 2022 • 13.00–20.00
30. december 2022 • kl. 18.00
Entre: Gratis
Lübeck ligger ikke langt væk fra det sydlige Danmark. Bykernen er visse steder meget velbevaret med huse tilbage fra gotikken. Det er også ved byens rådhus, at Lübecks største og mest stemningsfulde julemarked har til huse.
Se julemarkedets åbningstider her.
Tilbage til julemarked-oversigten
Jul i Berlin
I Berlin kan man få uger til at gå, hvis man skal besøge alle julemarkederne i byen. Hvis du ikke har tiden til det, så har vi listet de tre største op her:
Juletryllerier på Gendarmenmarkt. Dette julemarked foregår på den mest fortryllende plads i det gamle Østberlin med en kirke i hver sin ende og et stort koncerthus i midten.
Hvornår: 21. november – 31. december 2022 kl. 11-22
Julemarked ved Gedächtniskirche (tysk hjemmeside). Dette var inden Tysklands genforening det store julemarked, men det får i dag kamp til stregen fra flere julemarkeder på den anden side af den tidligere Berlinmur.
Se åbningstider nederst på hjemmesiden her.
Julemarked på Alexanderplatz (tysk hjemmeside). Her er vi også i det gamle Østberlin ved det travle trafikknudepunkt og det store ikoniske radiotårn.
Se hvornår de åbner på deres hjemmeside her
Jul i det øvrige Tyskland
Det var kun et par highlights fra nogle tyske byer. Der er hundredevis af andre julemarkeder i Tyskland. Kig omkring på dette tyske website om julemarkeder og find det, du vil besøge.
Tilbage til julemarked-oversigten
Mangler dit julemarked?
Mangler dit yndlingsjulemarked på listen, så skriv til os. Vi har plads og hjerterum til endnu flere julemarkeder.
Læs også: Sådan laver du den perfekte andesovs